Geniets hemmelighed

Spændende gensyn med privatdetektiverne Sean King og Michelle Maxwell, begge tidligere Secret Service folk.

Efter de sindsoprivende oplevelser i "Dødens time", hvor Michelle var uhyre tæt på at blive dræbt af en seriemorder, er hun simpelthen brudt sammen og ligger på hospitalet efter et bizart selvmordsforsøg. Mens hun kæmper med sine indre dæmoner, bl.a. også et undertrykt barndomstraume, ansættes Sean af et superhemmeligt selskab for at undersøge det mystiske dødsfald hos en af deres topmatematikere.
Selskabet, som er en slags tænketank, har til huse i et forskningscenter, kaldet Babbage House, som ligger tæt på et ligeledes hemmeligt CIA foretagende, og snart er Sean blandet ind i verden af elite fysikere og matematikere, CIA , FBI, spioner, krigshelte og meget mere. Flere mord følger, og da Sean selv kommer i skudlinjen, får han god brug for hjælp fra den tilsyneladende restituerede Michelle. En 11-årig autistisk pige, som er et geni med tal og fabelagtig til at bryde koder, kommer til at spille en afgørende rolle i opklaringen.

Baldacci har en lang række spændingsbøger bag sig, og mange af dem er oversat til dansk. Han kan mageligt karakteriseres som en af de store amerikanske thrillerforfattere, og som så mange andre moderne spændingsforfattere har han næsten altid noget med hemmelige sammensværgelser, konspirationsteorier og komplotter i sine bøger.

Foreliggende roman er da heller ingen undtagelse fra dette, men det virker nu som om, der simpelthen er puttet for mange plots og hemmeligheder ind i denne historie.

Ikke desto mindre er der tale om ganske god underholdning med fuld fart på begivenhederne og med de sig hørende mange krumspring og vildledelser af læseren. Håndværket fejler bestemt ikke noget, men hos mig fangede historien bare simpelthen ikke. Beskrivelsen af Michelles indlæggelse, langsomme helbredelse og kamp for at komme på højkant igen, var langt, langt mere fængende end selve spændingsdelen, og det var vel ikke ligefrem meningen med en thriller.

Når dette er sagt, er jeg dog også sikker på, at bogen nok skal finde sine læsere, og som sagt den uforpligtende læseoplevelse kan man sagtens finde.

Oversat fra amerikansk af Ursula Ibsen efter 'Simple genius'. Lindhardt og Ringhof, 2008. 383 sider.