Frognerfisser

Stoffer i endeløse baner, grænseløs sex og alkoholindtag er hverdagskost for Frogner-tøserne Billie og Susy, når de ruller sig ud i ny norsk misbrugsroman.

Billie og Susy har været veninder i velhaverkvarteret Frogner i Oslo fra barnsben. Bogen starter med Susy’s begravelse og er et tilbageblik på et udsvævende liv med alkohol, stoffer og sex gennem næsten tre årtier. Veninderne begynder i en tidlig alder at eksperimentere og indgår en pagt om ikke at blive som alle andre. Det bliver et liv med misbrug og en tilværelse, der er langt fra det glamourøse liv, andre mennesker lever på Frogner. Billie er fortælleren, mor til to og med et forskruet syn på sig selv, kærligheden og moderrollen. Hun forsøger flere gange at kvitte misbruget, men når virkeligheden og tømmermændene indfinder sig, falder hun i igen. Hele tilværelsen går i ring: rusen, efterveerne, fortrydelse og forfra igen.

Skrivestilen og stemningen i romanen er som ”en misbrugers bekendelser”: en lang monolog om hvor, hvem og hvordan det seneste fix eller den seneste sexoplevelse fandt sted. Det bliver en uendelig opremsning af monotone begivenheder og hvad hovedpersonernes får af op- og nedture af deres fix, ja det snydes læseren for i handlingsforløbets spændingskurve.

Miljøet er ikke overbevisende beskrevet. Jovist bliver læseren præsenteret for Frogner-miljøet igennem en præsentation af diskoteker, typer af stoffer og misbrugere i miljøet, men det bliver ikke sammenhængende serveret og romanen forholder sig på intet tidspunkt til de ”almindelige Frogner-beboere” udenfor misbrugsmiljøet som kontrast til Billie og Susy’s tilværelse - alle dem, de to piger for alt i verden ikke vil ligne.

Desværre er der flere mangler, som gør ’Frognerfisser’ til en halvhjertet læseoplevelse. Hvor er Billies forældre henne alle årene? De glimrer totalt ved deres fravær. Hvor kommer pengene til misbruget fra? Billie arbejder mestendels slet ikke og der nævnes ikke noget om økonomisk støtte fra fx forældrene. Hvorfor beskrives samlivet med Billies børn slet ikke? Det springes der også let hen over. Mest undrer man sig som læser over, hvad grunden er til, at Billie og Susy er endt i deres misbrug. Alt i alt skaber det ikke et helstøbt billede af hovedpersonerne.

Til romanens forsvar skal siges, at det kan være en øjenåbner at læse om Billie og Susy’s liv, som er alt andet end hverdagskost set fra en almindelig gennemsnitsdanskers synsvinkel. Men desværre gav ’Frognerfisser’ ikke mig noget litterært kick!