Fristelsen

Spændingsbog fra udkantsdanmark, små piger forsvinder, præsten bliver mistænkt og chikaneret - lokalsamfundet følger med.

I løbet af ét år forsvinder to små piger, som begge er den lokale præst, Anders’ øjestene. Den ene er hans datter, den anden en irakisk flygtningepige, han holder skjult i et anneks i præstegården.  Anders’ ægteskab med Ingrid krakelerer pga. datterens forsvinden og død et år tidligere, og da den irakiske flygtningepige også forsvinder sporløst, sættes Anders under pres. Kalle, den lokale betjent, er Anders’ bedste ven i byen. Kalle er ustabil pga. druk og psykiske problemer, men dukker af og til op og taler med Anders om opklaringsarbejdet. Formanden for menighedsrådet, Carsten Bjerre spiller en ikke uvæsentlig rolle. Han har en ikke helt pæn fortid, som trevles op i bogen, og derudover forsøger han at gøre livet og arbejdet som præst surt for Anders. Også den usympatiske kirkegårdsgraver er svær for præsten at omgås. Anders mistænker både Carsten Bjerre og kirkegårdsgaveren, og flere gange i bogen føler Anders at hele byen holder øje med ham. Pressen finder frem til den lille by, og alting må foregå i smug og ad smutveje. Ubehagelige oplevelser med bl.a. smadrede ruder og molotovcocktails optræder i den lille by. Alt sammen hændelser som har forbindelse til Anders og kirken. Anders lever som en jaget.

Den eneste som gerne vil have Anders’ selskab og som reelt lytter til ham, er Liv fra AsylGruppen. Hun tager sig af Anders, da resten af byen, politiet og gamle venner svigter ham. Senere i bogen sættes deres venskab  på en kraftig prøve.

Mens jeg læste bogen, undrede jeg mig over bogens titel. Jeg kunne slet ikke se forbindelsen. Dog får forfatteren til slut flettet noget bibelsk ind i forbrydelserne, men det fylder ikke meget, og egentlig kunne bogen have fungeret helt udmærket uden. Har forfatteren taget den bibelske vinkel med fordi hovedpersonen er præst? Bogen er lidt ustabil udi det sproglige: På ét tidspunkt pisser Anders, på et andet lader han vandet. Nogle episoder bliver detaljeret beskrevet, andre gange skøjtes der hen over markante detaljer.

Bogen har en meget overraskende slutning, på en måde lidt skuffende. Var det virkelig så enkelt, spurgte jeg mig selv. Jeg må dog indrømme, at det gav mig stof til eftertanke om præster og personligheder. En spændende bog, værd at læse!