Bog

Fremmed af verden

Af (
2004
)

Anmeldelse

Fremmed af verden af Birgitte Berntsen

25 okt.04

H.C. Andersen skrev selv romaner. Her optræder han som hovedperson i en roman om den fynske guldalderidyl på herregården Glorup. Dengang var ingen i tvivl om deres plads i samfundet. Bortset fra H.C. Andersen.

Året er 1849. Treårskrigen skaber frygt og sorg. H.C. Andersen er igen på sommerophold på herregården Glorup. Andersen er en kær gæst hos greven. Han skriver på sin roman, aflægger visit i omegnen og deltager i familiens liv. Han bringer et pust fra den store verden.

Det lyder let og enkelt. Men Andersen er jo et kompliceret menneske, som kan være utroligt kantet og aparte. Han er forfærdeligt nærtagende. Et blik, en hentydning kan slå ham helt ud. Han tørster efter anerkendelse og hengivenhed og stejler samtidig over for de alt for stærke følelser og sanser. Hentydninger til hans herkomst - og ikke mindst antydninger om hans seksualitet eller mangel på samme - piner ham ud over alle grænser.

Kammertjeneren er et foruroligende element i al idyllen. Han har et erotisk spil gående med grevindens søster. Han kommer med nærgående tilbud til Andersen, som selvfølgelig bliver fuldstændig altereret.

Andersen må foretage de utroligste manøvrer for at undgå ubehageligheder og perfide bemærkninger. Og det gør alt meget besværligt.

En til tider vanskelig gæst, men også det mest charmerende, opmærksomme, medlevende menneske, der læser sine eventyr, så alle er tryllebundne.

Romanen giver et levende billede af landadelen i midten af 1800-tallet. Billedet af Andersen er troværdigt, og det biografiske støttes af korte uddrag af hans dagbøger og breve – som kommentarer til de forskellige begivenheder.

Hovedland, 2004. 366 sider. Kr 298,-

Bogdetaljer

Forlag
Hovedland
Faustnummer
25142950
ISBN
9788777397080
Antal sider
366

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind for at skrive kommentarer