Anmeldelse
Anmeldelse af Forfulgt
- Log ind for at skrive kommentarer
Forfulgt er en fuldkommen fantastisk og grufuld historie om Mahtobs liv. "Ikke uden min datter" står igen klokkerent på nethinden.
Den er yderst velskrevet og meget levende, læseren er helt inde under huden på denne, i dag, smukke unge kvinde. Den sætter mange tanker i gang under læsningen, og efterlader et kæmpe aftryk.
Hun starter beretningen med hendes tilbagevendende mareridt, så ingen er i tvivl om de store ar hendes sjæl bærer. Derefter kommer i kronologisk rækkefølge beretninger fra hendes liv, helt fra de tidlige år, over bortførelsen og livet efter. Jeg sad flere gange med en knude i maven, fordi den er så levende, at jeg var til stede og følte med hende.
Det er en utrolig stærk fortælling, som bragte mig tilbage til moderens bog. Jeg bøjer mig i støvet over denne unge kvinde, hun har formået at finde sig selv, holde sig oprejst, og vedblivende finde det positive i livet, på trods af den livslange frygt hun bærer.
Det er afgjort en MUST READ, jo før jo bedre :)
Brugernes anmeldelser