En forfatters natbog

Ragnhild Aggers natbog giver os 30 års kvinde- og kunstnerliv fra 1963 til 1993. Reflekteret, sanseligt og velskrevet. Den er både en fornøjelse at læse og giver stof til eftertanke.

En natbog - hvad er det? Det er selvfølgelig en dagbog, som er skrevet om natten, tit ud på de små timer, fordi forfatteren ikke kan sove. Men mindst lige så meget fordi huset er i ro på det tidspunkt, så der er plads til tanker og tid til at skrive.

Det er om natten, forfatteren kan reflektere og få sat ord på dagens indtryk: Der er sansemættede indtryk fra solens aftenglød og turboforår med bærmispel og japansk kirsebær, og der er refleksioner over kunst og kvindeliv, samfund og politik. Ind imellem det nutidige får vi erindringsfragmenter fra barndom og ungdom, liv og forfatterkarriere.

Det er svært at få kvinde- og kunstnerliv til at harmonere. Dagene er fulde af de opgaver, man har som husmor, hustru og mor – senere i livet også som datter med gamle forældre. Husarbejdet og omsorgen for de nærmeste fylder det hele. Forfatteren Ragnhild Agger må hele tiden forsøge at skabe tid og rum; tid som hun tager fra kvinden Ragnhild Agger og hendes familie:

”Jeg troede vist, at nu, hvor jeg står foran en udgivelse af min bog ’Pigen’, nu ville familien respektere, at jeg har mit eget arbejde. Men sådan ligger landet ikke. Forholdet til mine børn må vel være det vigtigste? (…) Og dog – der er ingen vej tilbage – hvilket jeg heller ikke ønsker.” Sådan skriver hun i natbogen i september 1970.

Det er en stilfærdig men stærk mosaik af dagbogstekster, som giver et godt billede af kvindeliv i 1900-tallet, samme tema, som gennemsyrer Ragnhild Aggers skønlitterære forfatterskab.

Ragnhild Agger er født 1918 og kom ud at tjene efter konfirmationen. Hun blev tidligt gift, fik børn og var hjemmegående husmor i en del år. Men trangen til at skrive pressede sig på, og i 1971 debuterede hun med romanen ’Pigen’. Den blev fulgt af flere romaner, noveller og digte. Hendes seneste udgivelse er den roste roman ’Lyskrydset’ fra 2007.

Mange af os, der var unge under kvindebevægelsen i 1970’erne og 1980’erne, læste Ragnhild Aggers romaner til laser; vi kan nu glæde os over at læse hendes natbog. Men yngre generationer skal også læse den. Den fortæller glimrende om, hvordan kvinder har måttet kæmpe for at skabe ”a room of one’s own”, og det er en erfaring, vi ikke bare lige skal glemme.