Eleanor Rigby

36-årige Liz Dunn har mailadressen eleanorrigby@arctic.ca, og dermed er et af de væsentlige temaer i bogen slået an: "All the lonely people, where do they all come from?"

Set udefra er Liz Dunns liv lettere kikset – hun er overvægtig, har et intetsigende job, bor i en grå og upersonlig firkant af en lejlighed, lever et ensomt liv med tv og video som de vigtigste ingredienser og bliver betragtet som familiens dødkedelige og mærkelige moster/faster/datter.

Som romanen skrider frem, viser Liz sig dog at rumme helt andre facetter, som hun lidt efter lidt folder ud til stor forbløffelse for sine omgivelser.

For det første er hun yderst velhavende p.g.a. nogle vellykkede investeringer i Microsoft-aktier! Hun har en 'hemmelig', nu voksen søn, som er resultatet af en affære på et tag i Rom under en highschooltur; hun viser sig at være yderst handlekraftig og i besiddelse af et kunstnerisk talent, nemlig evnen til at synge alle tekster baglæns.

Handlingen i Couplands bøger er umulig at referere, og det gælder også for "Eleanor Rigby", men i store linier handler det om, at den scleroseramte 'fortabte' søn opsøger sin mor, med hvem han oplever nogle intense måneder, og at Liz efter hans død flyver til Europa for at møde sønnens far i Wien. Det østrigske politi har kontaktet hende i forbindelse med en sag, og det bringer hende på sporet af Klaus Kertesz, manden fra taget i Rom, og det ligner en lykkelig genforening mellem de to.

Undervejs i romanen er der masser af vanvittige sidehistorier, f.eks. den om det lig, Lis finder som barn, eller den sten, hun samler op på gaden i den tro, at det er en meteorrest, men som viser sig at være beriget uran. Den udløser terroralarm i Frankfurt lufthavn, da hun flyver til Østrig og har stenen med som en amulet. Det er ind imellem lettere skørt, men Coupland forstår med sikker hånd at få enderne til at nå sammen og bringe historien sikkert i land.

Det er en dejlig roman, og man sidder tilbage med stor sympati for Liz Dunn, som har både hjerte og hjerne, og som måske skulle skifte sin mailadresse til noget mindre traurigt end eleanorrigby@arctic.ca.

Bogen er opbyggelig – vi rummer alle historier, og vi har alle ressourcer, og ting er ikke altid, hvad de på overfladen ser ud til at være.

Oversat af Svend Ranild. Borgen, 2005. 223 sider. Kr 299,-