Egalias døtre

Handlingen udspiller sig i landet Egalia, hvor det er kvinderne, der har magten, og mændene er dem, der går hjemme og holder hus og passer børn.

anbefalet af Antonie Kristensen, Københavns Hovedbibliotek

Det er mændene, der bliver voldtaget, slået af deres kvinder og dem, der hænger på børn, de ikke kan være sikre på, de er fædre til. Ikke nok med det. Når de så henvender sig til faderskabskontoret for at få barnet udleveret, får de en bøde for at have dyrket ubeskyttet sex. Kvinderne derimod får penge for at få børn. Også børn de ikke har nogen kontakt til. Og det er der mange, der ligefrem lever af.

Kvindernes bedste argument for at bevare magten er: ”Jamen, I føder jo ikke børn.” Og det får mændene slynget i hovedet gang på gang. Sproget er ligeledes indrettet efter kvinderne. Det hedder f.eks. ikke ”man” det hedder ”dam”. Det hedder heller ikke at ”beherske sig” det hedder at ”befruske sig” og så videre, og så videre. Man kan ikke sige andet end, at forfatteren har haft ørerne med sig da hun skrev bogen.

Kvinderne i Egalias Døtre er grove, dominerende, bralrende og behandler deres ”moner” som pyntegenstande. Kort sagt, de opfører sig som mænd har gjort det i årtusinder.

Handlingen centrerer sig om direktørfamilien Bram. Husets unge søn, Petronius, er ved at blive voksen, og skal have sin første PH. Ja, du læste rigtigt. En PH er det mandlige modstykke til en BH. (Det skal lige siges, at BH’en slet ikke eksisterer i Egalia). Han er høj, tynd og ved få hår på brystet. Ikke just et skønheds ideal i et land, hvor de smukkeste mænd er små, med runde maver og krøllet hår og skæg. Men han har dog et fortrin. Han har en meget lille penis, og så er han så sød med flettet hår.
Til det årlige Prøvebal forelsker han sig hovedkulds i den noget ældre Gro Majdatter, og kommer ud for lidt af hvert i det forhold. Samtidig er en voksende utilfredshed blandt mændene i Egalia ved at brede sig, og de gør oprør. Det bliver Petronius en del af. De brænder deres PH’er, danner basisgrupper med navne som ”Iltre Hane” og laver aktioner bla. ved ”Det Store Menstruationsspil”, hvor en mand oveni købet vover at vise sit skaldede hoved frem. Føj da! Mændene kalder sig nu, ”frigjorte”, ”maskulinister” og ”mandesagsforkæmpere”. Lyder det bekendt?

Forfatteren behandler alle forhold kønnene imellem. Familiestrukturen, prævention (det er mændenes pligt at sørge for det og pokker stå i bivirkningerne), børnenes opdragelse, påklædningen og kvindernes totale ligegyldighed overfor mændenes seksuelle tilfredsstillelse. Der er nogle meget interessante ”kærligheds” passager i bogen.

Hvad kan jeg sige andet end, at jeg elsker den bog. Den er min bibel. En rigtig ”øjenåbner”. Jeg kan huske det, som var det i går, da jeg som 12-årig fik den stukket i hånden af min mor, med besked på at læse den. Og fra den dag var jeg solgt. Jeg læser den gennemsnitligt 1 gang om året, og hver gang finder jeg nye ting i den, jeg kan hygge mig over. Kærester igennem årerne er blevet tvunget til at læse den, for det er en bog, vi alle kan lære et eller andet af.

Om min nuværende civilstand har noget med bogen at gøre, skal jeg lade være usagt. Jeg kan i hvert fald anbefale den varmt og inderligt til alle, der elsker sort humor og spydige samfundskritiske kommentarer. For selvom den nu er 25 år gammel, er den stadig aktuel. Ikke kun omkring kønsrolleproblematikken, men også forholdene mennesker imellem rundt omkring i verden.

Udgivet 1977 Forlaget Hønsetryk.

1. juni 2002