Duskeklubben

Duskeklubben er Bowmans debut, den er skrevet i et letlæseligt sprog, der veksler mellem jegform og 3. person. Mange af dialogerne er levende og autentiske.

Det er en meget dyster bog, fyldt med incest, vold og store identitetsproblemer med de medvirkende og i samspillet mellem dem.
Persongalleriet er mangfoldigt, desværre er alle, med undtagelse af to betjente udstyret med en ualmindelig negativ, selvhævdende og destruktiv personlighed. Det ødelægger mit læseflow, konstant at skulle læse om fremhævelsen af egne kvaliteter og konflikter. Alle medvirkende er så overbevist om egne kompetencer, så indestængt i egne problemer, at de fuldkommen dækker over en egentlig dybdegående personificering.

Pga. den dystre og mørke handling, bliver helheden meget upersonlig og dyster, det kunne have været godt med en pendant i form af en ”rigtig” person. Jeg savner levende beskrivelser af omgivelserne, det ville have givet et visuelt indhold, jeg synes mangler.
De afsnit der står fuldkommen rene og levende – i al sin gru – er beretningen fra dagbøgerne – Pigens beskrivelser af incesten. Selv om der, heldigvis, ikke er nogen konkrete beskrivelser, går det direkte i hjertet, og med de aktuelle sager der har været de sidste år, er det desværre yderst realistisk.

Politidelen starter virkelig godt, det er de rigtige benævnelser og hændelsesforløbet er realistisk, der forklares oven i købet omkring titler osv. Desværre falder det mere og mere fra hinanden i løbet af handlingen. Der kommer flere og flere urealistiske dialoger, med utrolig hadefuld og fordømmende retorik, personerne imellem, og handlingerne bliver utopiske: f.eks. overlades alle sagsakter til en udenforstående, der kører egen efterforskning, der laves en hovsa ”lokkedue” aktion fyldt med fejl osv. Plottet holder med næb og klør, men mister pusten mod slutningen.

Det er faktisk det jeg taber bogen på, denne del SKAL være i orden hos mig, specielt når der lægges op til at alt er realistisk. Det er drøn ærgerligt, for det er afgjort en forfatter, som evner at skrive, skabe handling og beskrive et aktuelt, grufuldt hjørne af den sociale arv.

Alt i alt en dyster, til tider virkelighedstro og anderledes debut. Som sagt kan forfatteren det med at skabe rammerne, så jeg ser afgjort flere bøger derfra.

Jeg ligger mellem 2 og 3, men runder op til 3.