Det tabte paradis

En roman der drejer sig om uskyldstabet og den forgæves og konstante søgen efter paradiset på jorden.

Anbefalet af bibliotekar Helle Lundin, Herlev Bibliotek

Bogen er ganske lille – bare på 143 sider – men meget indholdsrig. Den er stramt komponeret og let at læse, selv om den hverken har en normal begyndelse eller slutning.
Bøger skal være korte, siger den italienske forfatter Calvino, og det opfylder den hollandske forfatter ganske.

Titlen refererer selvfølgelig til John Miltons ’Det tabte paradis’, og romanens tema er fordrivelsen fra paradiset. Efter syndefaldet og fordrivelsen fra paradiset er det ikke mere muligt at finde det ideelle eller paradisiske sted på jorden.

I prologen møder vi forfatteren, der betragter en kvinde, der læser – og i epilogen forstår vi, at det er ’Det tabte paradis’ hun læser.

De to hovedpersoner strejfer hinanden med års mellemrum.

Den ene er en brasiliansk  kvinde, Alma, der rejser til sit drømmeland, Australien, med sin nære veninde for at bekæmpe de traumer, hun fik efter en gruppevoldtægt i San Paulo. Hun har samtidig et ”blødt punkt med engle” i forbindelse med sine kunsthistoriestudier, der især handler om forskellige maleres behandling af bebudelsesmotivet i kunsten. Australien opfylder ikke hendes drømme, trods mødet med en aboriginal kunstner, og hun bevidstgøres om de uoverstigelige kulturforskelle.

Den anden er den livstrætte, hollandske litteraturkritiker, Erik Zondag, der under en litteraturkonference i Perth, oplever en englefestival, hvor Alma optræder, og hvor hun forsvinder for ham igen.  Flere år senere er han nødtvungent på et kurophold i Østrig for at formindske både sin vægt og sit alkoholforbrug. Dér møder han Alma igen, nu som massøse – men heller ikke nu kan forelskelsen eller paradiset realiseres – for som Alma siger ” Engle hører ikke til blandt mennesker”.

Bogen er en udsøgt fornøjelse at læse, den er dertil både underfundig og meget velskrevet. Handlingen er ikke vigtig, men teksten er, og forfatteren formår på eleganteste vis at knytte alle trådene sammen, så romanen fremstår som et logisk hele, trods visse surreelle elementer.

Kender man ikke Nooteboom fra tidligere, kan denne kun give blod på tanden til yderligere fordybelse i forfatterskabet.

Nooteboom, Cees: Det tabte paradis. Oversat fra hollandsk af Hans Christian Fink efter 'Paradijs verloren'. - Kbh. : Tiderne Skifter, 2006. - 141 sider

Lån bogen på eller