Bog

Det demente samfund

Af (
2014
)

Bogdetaljer

Forlag
Kristeligt Dagblad
Faustnummer
51316746
ISBN
9788774671657
Antal sider
221

Brugernes anmeldelser

2 anmeldelser
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
AfUlla Kardel
lør, 31/01/2015 - 18:46

Skriv gerne kommentarer i selve Fagbogklubben, ses under Læseklubber - Fagbogklubben

AfPhilip Kjær
lør, 31/01/2015 - 13:27

Det er første gang jeg skriver i dette forum og glæder mig til at kunne reagere og kommentere på Michael Böss' betragtninger.

Jeg har valgt at skrive løbende med det formål, at kunne virke medkvalificerende for en dialog om og i forlængelse af bogen fremfor, at skrive en mere eller mindre traditionel anmeldelse.

I opdraget fra Litteratursiden står der, at anmeldelse og spontane reaktioner er velkommen, jeg holder mig mest til det sidste og ekstrapolerer en smule.

Böss har to overordnede formål med bogen; et - at beskrive den nuværende nutidskultur som en tilstand der truer med at gøre os historieløse og to - at forklare betydningen af historisk dannelse.

Böss skriver bl.a. om den latente trussel for fremmegjorthed for os selv,  som ligger i det historieløse samfund. Böss introducerer dermed også tankerne om det identitetsløse samfund og individ. Et samfund / individ uden nogen form for organisering af erfaringer,  bliver erfaringsløst og med parallel til Ole Thyssens udtryk om at ”al tænkning tager afsæt i erfaring”,  får læseren introduceret et tankeløst nutidssamfund og individ.

Måske rammer Böss plet? Interessen for en forståelseshorisont i form af et historisk rids, et kronologisk perspektiv  er uddøende til fordel for et tankeløst handlingsmodus: "hurtigt rette fejl - videre - videre-  videre – ikke forstå det handler kun om undskyldning - videre - videre - videre - nå mine produktionsmål " . At det forholder sig således kan konstateres i mange fagdomæner bl.a. i uddannelsessektoren,  det der burde være dannelsens højborg men som er transformeret til en mekanistisk pølsefabrik med en overbefolkning af af tvangsdisciplinerede "oplæsere".

Böss beskriver hvordan magteliten disciplinerer befolkningen til et meningsløst produktionsregime, der udelukkende fokuserer på nuet. Dermed bliver muligheden for reel kritik stækket, hvis ikke udryddet. Det sker gennem den manglende mulighed for at opholde sig ved og interessere sig for magtelitens erkendelsesgrundlag - deres historik. At det forholder sig således, altså at der udelukkende fokuseres på nuet, ses bl.a. i den fremstormende ukritiske og misvisende brug af praksisser som Mindfulness og Positiv psykologi, der flere og flere steder forvaltes af paraprofessionelle og deres behov for 15 minutes of fame, hvad de ikke forstår er at de optræder som lakajer for magteliten og reelt set forvalter elitens governmentality.

Böss har mange pegepinde, som nemt lader sig identificere og relatere til specifikke fagområder herunder mit eget hvor det giver ressonans og anledning til kritik. Måske du, læser, oplever det anderledes?