Den tredje sandhed

"Jeg kan huske, at han var væk, da vi søndag formiddag sad i kirken, og præsten fortalte om, at vi allerede var kommet til enden på denne måned, at den bare blev atten dage gammel, fordi kongen havde lavet en ny almanak. Mange i landsbyen var fortvivlet over at miste elleve dage af deres liv."

Det er fruen på Hadekjær Gods i Jylland, der fortæller dette til Thomas af Boueberge, "detektiven" i Kurt Austs nye, historiske kriminalroman fra 1700-tallets Danmark.

Som i den første roman, "Vredens dag" er fortælleren en ældre mand, Petter Hortten. Han skriver om et mord, han var med til at opklare sammen med ovennævnte Højesteretsjustitiarius Thomas af Boueberge, da han endnu var ganske ung og grøn og arbejdede som assistent for Thomas.

Citatet viser noget af det, jeg synes vældig godt om i de to bøger. De overrumplende historiske detaljer, der gør, at man kan lugte og smage handlingen og pludselig i glimt kan forstå, hvor fuldstændig anderledes verden var for ikke så forfærdelig mange år siden.

Petter stifter således bekendtskab med en forunderlig møggreb i formindsket størrelse, som ligger ved siden af kniven ved en fornem middag. Den er svær at håndtere for en nybegynder. Det er nu ikke kun de historiske detaljer, der gør bogen god. Den er simpelthen spændende, som alle gode krimier skal være.

Der er mange forskellige mistænkte. Det viser sig, at den myrdede ridefoged har sparet meget guld sammen, og han var vist heller ikke altid en helgen. Vi har en lidt skummel huslærer, der er alkymist, flere smukke, unge piger, en urtekyndig og klog kone, og i tilgift får vi så Petters bagklogskab, der gør, at der er en del livsfilosofi i bøgerne.

Selvom verden var helt anderledes dengang, var de menneskelige reaktioner nøjagtig som i dag. Grådighed, misundelse, gerrighed og ondskab, men også kærlighed, omsorg, omtanke og godhed er væsentlige ingredienser i " Den tredje sandhed". Jeg holder meget af kriminalromaner - og de historiske kan tit give en anden dimension, hvis de er gode.

Austs bøger behandler en tid, jeg ikke har set behandlet før i krimier, nemlig 1700-tallet. Det i sig selv er et stort plus. En ny tid at blive lidt klogere på. Jeg håber, at serien fortsætter, for jeg vil gerne læse mere om Petter, der til slut i bogen vender næsen hjem mod det Norge, han forlod i "Vredens dag".

Bogen er også dejlig tyk - en rigtig god bog til en doven søndag i sofaen.

Oversat af Kurt Østergaard. Hovedland, 2002. 521 sider. Kr. 288,-