Den lyse nat

Smuk og lyrisk lille roman om forskellige menneskers møde med den sære Mätta, som mistede sit spæde barn under mystiske omstændigheder

Måske handler det her mest af alt om, hvordan livet overrasker en, hvordan tilværelsen altid tager en drejning, man ikke lige havde ventet?

Romanen foregår i Sverige omkring forrige århundredeskifte. Den består af en række kapitler, der næsten som en samling noveller præsenterer os for nye personer hele tiden. Hver "novelle" beskriver personerne så fint og intenst, at man ville ønske, der var skrevet en hel roman om dem. Det hele kædes sammen af, at de alle møder Mätta, den unge kvinde, som er blevet sær af at miste sit spædbarn en sommer ved Tyresö. De reagerer højst forskelligt på Mätta, lige fra forelskelse til frygt og afsky. Men ingen af dem lades upåvirket af mødet.

Mätta er gift med Bertil, som ligger syg af kræft. Da han dør under mystiske omstændigheder lukker hun hønsene ud i det fri. Hun efterlader det lille hus, med den velplejede have og drager til byen. Hun vil ud at lede efter sin søn. Om det lykkes for hende skal jeg nok lade være med at røbe her.

Ovenover det hele hvælver den smukke, lyse  sommernat sig. Og så er der noget med et maleri af den svenske malerprins Eugen. På forsiden man ser hvordan.

Det er ikke kun på krimi-området, at nordiske forfattere kan noget helt specielt. Bogen føjer sig smukt ind i traditionen med indgående menneske- og naturbeskrivelser af gode nordiske forfattere som: Herbjørg Wassmo, Kerstin Ekman, Elsie Johansson (Nancy-trilogien) og sidst tilkomne Anne B. Ragde. Læsere af disse kan glæde sig til at føje Ingegerd Danielsen til listen af favoritter, hvis de ikke allerede har gjort det.

Tiderne skifter, 2006. 184 sider.