Bog

Den korte historie om Tyskland

Af (
2019
)

Anmeldelse

Den korte historie om Tyskland af James Hawes

12 nov.19

Den engelske forsker, der blandt andet er kendt for allerede i 2005 at forudse Brexit, har sat sig grundig ind i Tysklands historie og får den formidlet på en engageret og meget læsværdig måde.

En af James Hawes’ hovedpointer er, at det på mange måder er absurd at tale om ét Tyskland, da landet ikke har noget historisk belæg for sine nuværende grænser, og da forskellene mellem de to gamle stater bunder meget dybt og dermed gør, at genforeningen på mange måder er et dødsdømt projekt.

Trods den korte form tegner Hawes et tydeligt billede af de afgørende historiske begivenheder tilbage til Romerriget og frem til i dag. Her har området vest for Elben traditionelt været vendt mod Vesten, mens det gamle DDRs landområde er bundet af sin preussiske arv og har været vendt mod Rusland og Østeuropa længe før Jerntæppets skel. Det giver markante politiske udsving i dag, hvor det tidligere DDR i langt højere grad er grobund for både højre- og venstreekstremisme end de tidligere vesttyske delstater.

Hawkes’ synspunkter er markante, men han argumenterer godt og overbevisende, så om ikke andet er det en meget tankevækkende udgivelse, der sætter meget af den europæiske politik i relief.

Bogdetaljer

Forlag
Bilgrav
Oversætter
Anders Juel Michelsen
Faustnummer
46902912
ISBN
9788793752108
Antal sider
239

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer