De uskyldige

Stærkt underholdende og tankevækkende roman om rydningen af en kirkegård i Paris i tiden lige før den franske revolution.

”De kom i dag, tredive stakkels mænd anført af en mand, hvis tilstedeværelse jeg muligvis får grund til at fortryde. Jeg føler allerede afsky for arbejdet, og vi er end ikke begyndt. Jeg ville ved Gud ønske, jeg aldrig havde hørt om Les Innocents”.

Mange historiske romaner handler om at bygge op: Kirker i ’Jordens søjler’ af Ken Follett og ’Havets katedral’ af Ildefonso Falcones og jernbaner i Guillous ’Brobyggerne’.

I ’De uskyldige’ er det temaet dog det modsatte: Rydningen af Paris’ ældste kirkegård og nedrivningen af kirken Les Innocents. Både kirkegård og kirke har eksisteret i virkeligheden.

Vi er sidst i 1800-tallets Paris, oplysningstidens tanker om at sætte spørgsmålstegn ved kongens og kirkens magt er ved at slå igennem, og den franske revolution nærmer sig. Jean-Baptiste Barette er vokset op i Normandiet, og den lokale greve har taget ham under sine vinger og givet ham en uddannelse som ingeniør. Da han på grevens anbefaling bliver tilbudt en stilling i Paris, hvor han skal rydde en kirkegård og rive en kirke ned, kan han selvfølgelig ikke sige nej. Men det bliver ikke en let opgave, og han kommer ofte i tvivl om sine evner.

Kirkegården ligger midt i Paris, den er overfyldt og stanken fra de mange massegrave ligger over hele kvarteret, selv maden og tøjet stinker af død og forrådnelse. Kirkegården er nu lukket, og det er meningen, at alle knoglerne skal flyttes, og det hele skal ske med stor respekt over for de døde. Jean-Baptiste bliver indlogeret hos en knivmager, og i huset er der desuden knivmagerens hustru, en datter, som de gerne skal have gift bort og en lidt underlig tjenestepige. Jean-Baptiste bliver hurtigt ven med kirkens organist, Armand, som sammen med præsten og graveren stadig er ansat ved kirken, selv om den ikke har været i brug i fem år.

Jean-Baptistes praktiske erfaringer består i lidt minearbejde, og han indser hurtigt, at han bliver nødt til at indkalde hjælp. Det er her, de tredive minearbejdere kommer ind anført af Jean-Baptistes gamle ven, Lecoeur. Desuden er der et par læger tilknyttet, som vil lave undersøgelser af de bedst bevarede lig, den ene af dem hedder Guillotin. Arbejdet kan gå i gang.

Selve historien om rydningen af kirkegården er rigtig spændende og fængslende, men romanen indeholder meget mere end en god historie. Den engelske forfatter, som her for første gang oversættes til dansk, kan sit stof. Udover selve historien er der også indflettet mange tanker og overvejelser om tiden, blandt andet Jean-Baptistes og Lecoeurs fantasier om deres utopia, Valenciana.