Cirklen

Fremragende fransk krimi af den hårdkogte slags. Anden del af serien om politimanden Servaz er en frydefuld fornøjelse og fuldt på højde med etteren.

Minier, som på fransk allerede har fået udgivet fem bind i sin serie, fik fremragende anmeldelser for sit første bind ’Iskold død’, og sammenligningen med fornemme navne som Grangè og Lemaitre er absolut fortjent. Dertil kommer, at der i denne omfangsrige roman også er stærke associationer til f.eks. ’Ondskabens øjne’, så oplevelsesgarantien er sikret. Spændingen er intens, plottet er veldrejet, personerne er interessante og vedkommende, og at romanen på visse steder tenderer det rene gys, gør bestemt ikke oplevelsen ringere.

I universitetsbyen Marsac ved foden af Pyrenæerne bliver en kvindelig lærer fundet brutalt myrdet i sit hjem, og en ung mand findes siddende ved huset swimmingpool, som er fyldt med flydende dukker. Den unge mand, som var en af lærerens studerende, påstår, at han intet husker, men alle spor peger på ham, og han bliver arresteret. Politikommissær Marsac er dog ikke helt overbevist, og slet ikke da flere spor peger i retning af den frygtede seriemorder Hirtmann, som Servaz er stødt på tidligere, og som i flere år har været på flugt fra sit ellers sikrede fængsel.
Sagen kompliceres yderligere af, at Servaz selv har en fortid som studerende i Marsac, og at hans datter nu studerer på samme universitet. Servaz graver sammen med sine kolleger dybere ned i sagen, og snart bliver begivenhederne lidt for personlige og lidt for tæt på.

Den omfangsrige roman er på mange måder en ganske almindelig krimi, hvor opklaringsarbejdet er i centrum, men Miniere forstår virkelig at skrue op for spændingen, og bogen bliver hurtigt en af den slags historier, man har svært ved at lægge fra sig. Forfatteren forstår i den grad at levere et indviklet plot, som gang på gang vildleder sin læser.
Personerne er unikke og godt beskrevet, og især den plagede og melankolske hovedperson er voldsomt interessant. Sproget med talrige henvisninger til musik og litteratur er samtidig helt i top, og der er undervejs fantastiske skildringer af den vilde og barske natur.

Der er således ikke en finger at sætte på dette mesterværk indenfor sin genre, og man kan blot vente på at næste bind skal blive oversat.

Minier er allerede en af de helt store.