Catherine M's seksuelle liv

Cathrine M's seksuelle liv er et seksuelt bombardement, som på tankevækkende vis  fejer følelser af vejen og i stedet skaber en refleksion over erotik.

Hvornår er en bog erotisk litteratur? Er det nok, hvis blot den beskriver sex tilstrækkeligt ofte og indgående? Hvis det er et (kvalitets)kriterium for erotisk litteratur, at den skal være pirrende, er det her en skidt bog. Til gengæld er den rigtig interessant på andre måder.

Der er under alle omstændigheder tale om en selvbiografi, om end en delvis en af slagsen. Millet er karriereakademiker, kunstkritiker og redaktør af et kulturtidsskrift. Det hører vi nu ikke meget om i denne bog, som næsten udelukkende koncentrerer sig om hendes sexliv og hendes tanker herom.

Og sex er der masser af beskrivelser af: Med variationer i steder, antal deltagere, stillinger osv. Alt sammen beskrevet ærligt, udførligt og sirligt, næsten som skulle Millet aflægge rapport. Og der er meget at rapportere, hvilket gør, at selv en kort bog som denne kan virke monoton.  

Til gengæld er måden hvorpå Millet fortæller ret interessant. Beskæringen af det selvbiografiske er i sig selv en vinkling, som vækker til eftertanke, idet hun stort set udelukker alt andet end det seksuelle. Millet vælger at fremlægge sit sexliv i alle detaljer, men afskærer os samtidig fra alt det, der hører en almindelig selvbiografi til og får dermed vendt forholdet mellem intimt og offentligt på hovedet. Det samme gør sig gældende for den monotone fortællestil, som med få undtagelser undlader at tildele de fysiske udfoldelser et følelsesmæssigt aspekt.

Det interessante i teksten bliver dermed ikke de mange og varierede koblinger af organer og kropsåbninger, men derimod den totale amoralske og dermed unormative tilgang til sex som Millet demonstrerer. Hun insisterer på sex som en praksis, hvor dybere følelsesmæssig involvering end blot og bar lyst er unødvendig.

Der ligger på sin vis en radikalt frisættende pointe i denne demonstration af sexlivet som ren og skær praksis – en pointe, som man kan være enig eller uenig i. Men under alle omstændigheder er det en pointe, som fint understreges af den gennemført monokrome og lidenskabsløse prosa. Og dermed bliver bogen spændende læsning, men snarere som en refleksion over erotik end som erotisk (opstemmende) litteratur.