Byen jeg elskede

Smuk, persisk kærlighedsroman om to børns kærlighed til hinanden forfører læseren med overvældende poetiske sætninger og meget fine illustrationer.

”Byen jeg elskede” udkom første gang i Iran 1966 og er siden blevet læst igen og igen af unge og voksne iranere, og det forstår man godt. Helten, som også er jeg-fortælleren, er ud af en fattig familie. Han fortæller om sin store kærlighed til pigen med det smukke og dragende navn, Helia. Helia er datter af en rig godsejer – altså et klassisk setup for en kærlighedsroman. Måden, romanen fortælles på, er derimod langt fra klassisk, idet vi følger dem simultant i forskellige tider af deres liv, først som børn,  senere som unge og senere igen, da jeg-fortælleren fortvivlet reflekterer over tabet af sin elskede Helia.  De tre forskellige fortælleplaner er i teksten markeret grafisk med tre forskellige skriftstørrelser. Det forvirrede mig  en hel del, da jeg konstant måtte bladre tilbage for at undersøge, hvilken stemme det nu var, de hver især refererede til. Lettere irriteret lagde jeg derfor bogen fra mig. 

Jeg kunne dog ikke helt glemme bogen, hvis æstetiske udtryk allerede havde gjort et stort indtryk på mig. Bogen er i et kvadratisk format og udstyret med et sart,  lyseblåt omslag med sorte prikker,  mens en hvid og rødbrun sommerfugl smukt pryder bagomslaget. Bogens fine, lidt naive rødbrune illustrationer, der er udført af bogens oversætter, Shekufe Heiberg,  og hendes mand, Karl-Emil Heiberg , kunne jeg heller ikke helt få ud af hovedet. De forestiller bl.a. sommerfugle, flagermus, græshopper, fugle, pindsvin, blomster og pomerantræer. Jeg gav derfor bogen – og mig selv – endnu en chance, hvilket jeg bestemt ikke har fortrudt. Jeg koncentrerede mig nu om bogens mange lyriske sætninger og små, fine og svævende scener, der bl.a beskriver børnene i færd med at fange sommefugle og  købe sure granatæbler i bazaren, eller da de senere flytter ind i en lille hytte. Hvorfor jeg-fortælleren har mistet Helia, får læseren aldrig at vide, men man fornemmer, at deres forskellige sociale baggrunde spiller ind. Stille og roligt lod jeg mig således forføre af bogens poetiske og melankolske univers, og det gik op for mig, at grebet med de forskellige fortælleplaner i høj grad er med til at gøre bogen til det mesterværk, den er.

Da intet etableret forlag ønskede at udgive bogen, skaffede Shekufe Heiberg heldigvis selv de nødvendige midler gennem crowdfunding. Det blev en stor succes, og nu er denne smukke og på mange måder livskloge kærlighedshistorie, der både tekstmæssigt og billedmæssigt forfører sin læser, altså udkommet på det spændende forlag, Korridor.  Mange tak for det!

Originally published by Thomas Ry Andersen, Litteratursiden.