Bog

Bolsjoj

Af (
2016
)

Anmeldelse

Bolsjoj af Johanne Algren og Merlin P. Mann

14 jun.16

Tag med på en spændende rejse ind i en verden, der ikke er for tøsedrenge. Intenst ungdomsdrama fra ballettens lukkede verden.

Sara og Simon er et karismatisk tvillingepar med stor succes på den danske balletscene. Sara stiler højere og vil til tops i en international konkurrence om en plads ved den verdenskendte balletscene ved Bolsjojteatret og er klar til at gøre alt for at vinde. Da hun gennem hele livet har fået sin vilje, regner hun med, at Simon står last og brast med hende. Sara tror, hun kender Simon lige så godt, som hun kender sig selv. Det viser sig at være en fejl. En morgen er Simon forsvundet. Sara må have hjælp af den tidligere balletstjerne Maksim, som kender Rusland og den russiske undergrundsbevægelse, der vil sætte dansen fri. Spørgsmålet er, om de vil finde Simon i tide til den store finale – og om Simon i det hele taget ønsker at danse med!

Dette er et intenst drama skrevet til unge. Man kommer tæt på Sara og mærker, hvor meget det kræver at ville til tops i en disciplin. Her gælder det ballet, og det kræver åbenbart både, at man øver meget, arbejder hårdt, lyver og bryder med familien. Der er kort sagt drama for alle pengene. Det er tankevækkende hvor meget, man skal frasige sig og gå glip af for at få en karriere i gang. Ikke mindst at man faktisk skal være ihærdig fra 6-års alderen for at have en chance inden for balletten. Spørgsmålet er også, hvor meget man må presse andre til for at nå sit eget mål. Sara er en meget bestemmende type, og det går tydeligvis ud over Simon. Men hvornår er det ok at sige fra over for familien?

Bogen er hurtigt læst, men følelserne hænger ved længe. Især Sara og hendes brændende vinderinstinkter mærkes længe efter, bogen er læst til ende. Hun er suverænt godt beskrevet. Bogen bør læses af alle, der vil have indblik i et ungt menneskes forsøg på at opfylde det højeste karriereønske. 

Bogdetaljer

Forlag
Carlsen
Faustnummer
52231221
ISBN
-43446
Antal sider
191

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind for at skrive kommentarer