Barmhjertighed. En fortælling om Kerstin Ekman og hendes forfatterskab

Det Kerstin mener er……
Spændende kristen læsning af Kerstin Ekmans forfatterskab, som inspirerer til en genlæsning af hendes bøger.

Dette er den første samlede fremstilling om Kerstin Ekmans forfatterskab på dansk. Ottesen følger i denne bog de kristne og bredere religiøse spor i Ekmans forfatterskab med en beundringsværdig grundighed.  Der er meget at komme efter, for kristendommens fortællinger præger i varierende grad samtlige værker. Ottesen har en række væsentlige indsigter og refleksioner over forfatterskabet kristne tematikker som jeg er glad for at få udfoldet så godt og klart som Ottesen gør. Det er rigtigt, rigtigt gode nærlæsninger hun der præsenterer. Ligeledes var det øjenåbnende for mig at se, hvor konsekvent disse tråde løber gennem forfatterskabet. Tolkningerne har desuden et smittende engagement, man får helt enkelt lyst til at gå på opdagelse i Ekmans bøger.

Til gengæld kunne jeg godt ønske mig at Ottesen lagde større distance i forhold til værkerne,– jeg savner lidt kritisk brod i eftertanken. Ottesen gør sig så store anstrengelser for at præsentere hvad hun mener, er Ekmans egne synspunkter, at bogen i længden næsten får karakter af et fanbrev. Ottesen tolker desuden bøgernes temaer og pointer som udtryk for Ekmans egne holdninger, men er det rimeligt sådan at sætte lighedstegn mellem forfatter og værk? Det er ikke et spørgsmål Ottesen tager op eller giver udtryk for at have overvejet, og det får tolkningerne til at virke lidt omklamrende i forhold til personen Ekman.  Ligeledes sidder jeg tilbage efter endt læsning med det indtryk, at Ottesen mener Ekman udelukkende har skrevet mesterværker – der er i ethvert fald ikke meget i hendes læsninger, der kan give indtryk af, at Ekman i noget værk skulle have udfoldet et tema eller budskab med andet end perfektion.

Når de reservationer er nævnt, vil jeg gerne fremhæve, at jeg alt i alt synes det er det en værdifuld bog om et stort forfatterskab, dels fordi den viser nogen lange og betydningsfulde linjer, dels fordi den i hvert fald hos mig aktualiserede Ekman og gav lyst til at genopdage hendes værker.