Arthurs bror

Utroligt at en forfatter, som lige har rundet de 80 år kan skrive en så spændstig, hurtig og veloplagt roman. Der er tempo over fortællingen, hvor 'Arthurs bror' Victor er hovedpersonen.

En fantast - med psykopatiske træk - starter et svindelfirma, hvor mennesker med økologisk bevidsthed og ondt i skatten investerer penge med håbet om skattelettelser og en god økonomisk gevinst. De ser selvfølgelig aldrig en krone, men der går en rum tid, hvor Victor sammen med sin gode bankven, jøden Bernhard Walkowitz, lever i sus og dus.

Victor ser det som en menneskeret at vælte sig i luksus og anser faktisk sin spekulantvirksomhed for andres penge som helt OK. Tankerne falder helt naturligt på Klaus Riskær Pedersen. Hans bror Arthur derimod er en stille, forsagt person, som lever for den klassiske musik og for sit job i Trafikministeriet. Han er den stille støtte for Victor selv i nedgangstider. Da romanen tager sin begyndelse betragter vi den store patriciervilla, som huser Victors svindelvirksomhed i lys lue, og så får vi hele forhistorien oprullet.

Udover den spændende historie, er romanen også et godt tidsbillede. Victor og Arthurs politisk korrekte 68-forældre med socialistiske holdninger til livet, som får tre vidt forskellige børn, ingen af dem rigtig vellykkede, men som alligevel krampagtigt forsøger at bevare illusionen om det lykkelige familiesammenhold.

En veldrejet, aktuel og spændende roman.

Lindhardt og Ringhof, 1998 - 254 sider

Andreas Kommode - 3. april 2000