Angreb fra alle sider

Norske Tore Renberg har skrevet en anderledes socialrealistisk spændingsroman fra samfundets bund. Hans miljøskildring og specielle stil fænger, selv om bogens tempo af og til er lidt trægt.

Romanen er velskrevet. Stilen er lidt speciel med mange "tale-ord", primært engelske udtryk, der er gengivet i én køre, og krævede altså en smule tilvænning, men den særlige fortællefacon vakte også smil. Jeg synes, at romanen sine steder træder vande og bliver for ensformig, og handlingen står lidt i stampe, men derudover er det en letlæselig roman.

De to brødre Rikki og Ben lever sammen med deres psykisk syge mor og deres voldelige far. Tonen er rå og uden kærlighed. Brødrene søger tilflugt i at sniffe benzin og komme ud af huset. En dag træffer lillebror Ben en skæbnesvanger beslutning: de skal væk hjemmefra, og det skal være snart. Drengenes onkel Rudi bor sammen med sin gravide kæreste og hendes bror, de tre er "kollegaer" udover at bo sammen. De er en bande, der har et flyttefirma, og derudover røver bl.a. deres kunder. Rudi ser ikke drengene, da han for år tilbage ragede uklar med deres far, sin bror. Men da drengene en dag opdager en stor pengesum, stikker de af hjemmefra for at flytte ind hos deres kriminelle onkel. Det giver et voldsomt opgør hjemme hos Ben og Rikkis forældre, og det giver den kriminelle trio helt nye problemer, men åbner også nye døre for fremtiden – for Ben har en plan. Men det har politiet også, og da de får et tip om, at banden har noget stort i gang, bliver politimanden Tommy sat på opgaven med at fælde banden en gang for alle.

Dette kunne lige så godt være en socialrealistisk roman, da den giver et grumt billede på en dysfunktionel familie, der gennem generationer har skabt splid. Det er en fortælling om et forældrepar, der svigter totalt, og specielt en far, der ikke har lyst til at beskæftige sig med sin kones sindslidelse eller sine børns mistrivsel. 

Romanen skildrer vold, misbrug, og social deroute. Men den skildrer også en særegen form for kærlighed mellem søskende og venner. Samtidig med at den store plan tager form og skal føres ud i livet, skildres et kriminelt miljøs interne mistro. Jeg kommer dog aldrig tæt nok på til at kunne relatere helt til figurerne – men jeg kan se alvoren i forfatterens portrætter. Som spændingsroman synes jeg, at den falder lidt igennem, den er for træg, og der er lidt for mange unødige personer og handlinger. Men som et anderledes billede af en kriminel familie med en IQ under gennemsnittet, tegner den både en art karikatur og på samme tid et meget trist billede af mennesker på samfundets bund.

Originally published by Bognørden, Litteratursiden.