Andre folks børn

Debutroman med masser af spænding og indsigt i både adoption og politik. Hvor mange lig i lasten kan en politiker bære?

Eva Quist er karrierepolitiker. Hun har fået godt gang i sin politiske løbebane og regner stærkt med at få en ministerpost efter næste valg. Heldigvis er hendes mand indforstået med, at han skal stå for det meste af husholdningen og for parrets to børn. Men ikke alt går som forventet. Kort før et valg rammes Liberale Demokrater af en sand shitstorm. Et højstående medlem af partiet har af ukendte årsager lækket adskillige penible historier til pressen. Hvorfor vides ikke. Og om der er hold i nogle af anklagerne er også tvivlsomt. Men en ulykke kommer sjældent alene. Ud over de partipolitiske problemer får Eva også problemer på hjemmefronten. Ægtemanden ønsker pludselig skilsmisse, og hendes ældste barn, adoptivsønnen Mathias, stikker af. Han efterlader en kryptisk besked til Eva om, at han ved, hvad hun har gjort, og at hun ikke skal forsøge at finde ham. Sammen med brevet ligger et gammelt billede. Samtidig begynder Eva at modtage trusselbreve på Christiansborg. Alt tyder på, at både Mathias’ forsvinden og trusselsbrevene har noget at gøre med adoptionen af Evas to børn. Er alt gået korrekt til? Hvor mange lig i lasten kan en politiker bære?

Denne debutroman byder på masser af spænding og indsigt i både politik og adoption. Som læser kan man sagtens forestille sig, hvordan det må være at være adoptivbarn med følelsen af at mangle sine rødder – og hvor frygteligt det må være at finde ud af, at noget er helt forkert ved adoptionen. Selvom Eva er hovedpersonen, kommer man alligevel tæt ind på Mathias og nogle af de andre bipersoner.

Også politikken fylder en del i denne roman på en spændende måde, hvor man kommer bag kulisserne i et parti, der er kommet i modvind. Evas kamp mod rygterne og kampen om pladsen i partiet er interessant at følge. Der er mange ting, man ikke tænker over som vælger– men som naturligvis finder sted både før, under og efter et valg. Magtkampene kører konstant, og vil man beholde sin position, må man deltage i intrigerne.

 Også Anne Sofie Allarps ’Falske stemmer’ tager os ind bag Christiansborgs mure, og kan man lide den, vil ’Andre folks børn’ være et oplagt emne til læselisten.