Amberville

Folk lever, elsker og dør. Der er blot den forskel, at folk i byen Amberville ikke helt er folk men tøjdyr.

Når folk i Amberville dør, er det ikke af sygdom eller alderdom. Næh, i Amberville dør folk, når deres navn står på Dødslisten, og Chaufførerne kommer og henter dem i de røde biler. Dødslisten eksisterer ikke officielt, så da Erik Bjørn bliver sat til at finde den for at stryge et navn fra den, står han over for sit livs udfordring. Det er underverdenens ukronede konge, Nikolas Due, der vil leve videre, og hvis han ikke får lov til det, kommer det til at gå ud over Eriks elskede Emma Kanin...

Tim Davys er et pseudonym. "Amberville" er skrevet sikkert og stilfuldt, og der er da også formodninger fremme om, at pseudonymet dækker over en i forvejen kendt svensk forfatter. Man kunne måske forestille sig en med klassiske krimi-præferencer, for Amberville emmer af s/h film noir-stemning – man kan næsten lugte cigaretrøgen og mærke de slet skjulte trusler, der hænger og vibrerer gustent i luften. Forfatterens beslutning om at lade det foregå i en verden befolket af tøjdyr kan måske virke lidt tvivlsom, men det bliver også snart klart, at historien ville have haft svært ved at foregå i en hvilken som helst anden verden, når krimiintrigen langsomt udvides til at omfatte både høj og lav i den mystiske by, idet både byen og bogen Amberville hænger sammen på en ganske anderledes måde end vores verden.

"Amberville" er et pudsigt bekendtskab – men også et, der snurrer én overbevisende ind i tøjdyrspræmissen. Hårdkogte elementer og nuttede pelsdyr glider sammen og bliver til en charmerende blanding, som er svær at sætte ord på.

Oversat fra svensk af Lilian Kingo efter 'Amberville'. Cicero , 2008. 332 sider.