Alt for kort er duggens tid

Hvis man stemmer sit sind til en langsomt fremadskridende handling og en gammelsdags sprogtone (unge tiltaler ældre i 3. person), kan man godt læse Aase Hansen i dag.

Anbefalet af bibliotekar Inge-Lis Sjørslev, HvidovreBibliotekerne

Lån bogen på

Også i 50-erne var kvinder fra Venus og mænd fra Mars.

Bogen åbner med en studenterfest for Greta, som er datter af Nannas svenske fætter. Nannas sindsstemning står i skærende kontrast til munterheden og glæden over at fejre en ung piges veloverståede eksamen.

Nanna er i krise efter et kuldsejlet forhold til kunstmaleren Steffen. Hun ser tilbage på sit liv – og mindes sin ungdoms elskede Iver – heller ikke det forhold endte lykkeligt. Nanna besøger sin gamle moster Lova. Mosteren har gemt nogle hefter med Nannas afdøde mors dagbogsnotater – da Nanna var en lille pige, forlod moderen Nanna og faderen - moderen havde forelsket sig i en anden mand. Dagbogsnotaterne opruller moderens tragiske kærlighedshistorie – trekantsdramaet giver mindelser om forholdet mellem Marie og P.S. Krøyer og Hugo Alfvén.

Nannas forældre var begge kunstmalere – men faderens karriere fyldte mest. Forældrenes talent er gået i arv til Nanna, der dog er i tvivl, om det er den vej, hun skal følge. Romanen slutter med, at Nanna når frem til en afklaring. Hun forliger sig med, at hun ikke fandt lykken sammen med en mand – nu vil hun satse på sit kunstneriske talent .

Der er megen melankoli og sørgmodighed i ”Alt for kort er Duggens Tid” – titlen signalerer også vemod.

Kan man læse Aase Hansen i dag? Et citat fra bogen kan give et svar. Nannas mor forelskede sig i en digter – Nanna spørger sin moster om tiden er løbet fra hans digte. Mosteren svarer, ”at enhver maa jo tale med sin Tids Tunge og se med sin Tids Øjne, og kun de største er for alle Tider”.

Hvis man stemmer sit sind til en langsomt fremadskridende handling og en gammelsdags sprogtone (unge tiltaler ældre i 3. person), kan man godt læse Aase Hansen i dag. Og jeg synes jo, at hun bliver helt moderne, da hun lader sin hovedperson satse på en kunstnerisk karriere frem for ægteskab – det var nok ikke så almindeligt i 50-erne.


Gyldendal, 1954. 170 sider