Blog
Aarhus læser højt, meget HØJT
Torsdag den 19. april er der højtlæsningsdag for første gang i Aarhus. Aarhus Kommunes Biblioteker står bag Aarhus læser højt og det er arrangørernes ultimative mål, at alle kommunens borgere oplever højtlæsning den dag.
Ideudvikling over opvaskemaskinen
Aarhus læser højt startede, som sådan noget ofte gør, som en strøtanke til et møde. Christina Andersen foreslog ”noget med”, at man kunne have en dag, hvor nogen læste digte højt rundt omkring i Riis Skov i Aarhus. Kollega Helle Wind Poulsen greb tanken og spurgte hvorfor det kun skulle være i en skov. Snakken fortsatte over opvaskemaskinen efter mødets afslutning og allerede her var grundridset til Aarhus læser højt tegnet. Samme uge kom studerende ved Æstetik og kultur, Marie Kjølhede, ind i projektgruppen og så gik det stærkt. En dato blev fastsat fem måneder frem i tiden og Aarhus havde fået sig en højtlæsningsdag.
”Højtlæsning er en gratis gave som vi kan give til hinanden. Når Aarhus læser højt vil der være mange i Aarhus der uventet bliver udsat for højtlæsning. Vi håber det vil inspirere folk til at selv at læse højt”, siger Litteraturkonsulent og bibliotekar Christina Andersen.
Glæden ved at være fælles
Oftest er ideen om læsning forbundet med kvalitets(alene)tid under læselampens skær. Når vi læser højt for andre deles disse hyggelige stunder. Men højtlæsning er ikke kun hygge, det gælder også livskvalitet, social inklusion, oplevelser og sprogudvikling.
Det er meget imponerende goodwill projektet allerede nu på første år har kunnet samle. Det virker som om alle, stor som lille synes, dagen er en overordentlig god ide. Det skorter hverken på inspiration eller udbud på dagen; lige fra Jannie, der læser højt for rideklubben i Sabro, Kulturrådmanden, der læser højt på banegården til Fona, der viser højtlæsning på deres skærme. Endvidere sættes der liv i statuerne foran Aarhus Hovedbibliotek og bibliotekets computerbrugere vil udsættes for video-oplæsninger, blandt andet af Jens Blendstrup…
Arrangementerne er mangetallige, og hvis det er svært at holde styr på kan man se hele programmet her:
http://www.aakb.dk/temaer/litteratur/aarhus-laeser-hoejt-dagens-arrangementer

Kommentarer