Blog
Når alt er skrevet, bliver her stille
Litteratursidens forfatterambassadør, Thomas Rydahl skriver om tre perspektiver på bogens fremtid og rolle, baseret på obskure værker fra 1977–1999.
“Acevedo”, 1977
I 1976 regnede den schweiziske matematiker og litterat Julien Loïc Bardes sig frem til, at den sidste bog ville være skrevet i 2009. Efter oliekrisen i starten af halvfjerdserne var der kommet ny tro på bogmarkedet i Europa. Ikke alene ville bøger snart blive billigere at producere end toiletpapir, tændstikker, balloner, det ville også vrimle frem med forfattere i alle afskygninger og boglæsere i endnu flere. Bardes forudså en eksponentiel stigning i produktionen af bøger frem mod et totalt stop i det nye årtusinde. Han publicerede sin teori i et lille hæfte “Acevedo”, der også beskrev hysteriet omkring udgivelsen af den sidste bog, han mente ville hedde “L”. Titlen henviste til bogens indhold. Den tjente som en slags slutsten, et punktum for enden af alle bøger. Efter den kom intet. Selv om Bardes i udgangspunktet var kritisk over for mængden af de nye bøger, der udkom i hans samtid, endte han med at være positiv over for bøgernes finitet. Han mente, at når alle bøger var skrevet, kunne man omsider begynde at værdsætte dem frem for at halse videre efter nye oplevelser. Bardes døde i 1989 og nåede ikke at dokumentere sine beregninger eller forklare fænomenet autopublicata, en slags spontan udgivelse, hvor forfatterens hjerne er koblet direkte op på en faxmaskine. Set på Ebay for 300 dollars.
“adgjl”, 1981
I firserne vidste den litterære verden ikke hvad den skulle stille op med et værk uden intention, betydning og mening. Romanen “adgjl” introducerer den newzealandske zoolog VFH, der i halvfjerdserne tog ophold i Cameroun for at studere gorillaer — i en egn, der var præget af uro og kampe mellem lokale stammer. Med sig bragte VHF en skrivemaskine. Hun nåede at bo et par uger i regnskoven, da noget skete. Hvornår og hvad er uklart. VHF var borte, da man fandt frem til hendes hytte. Stedet var raseret, men skrivemaskinen stod på bordet og ved siden af lå næsten hundrede sider af et manuskript. Første halvdel består af trivielle forskningsnotater, observationer af gorillaerne, noter om besværet søvn i tropenatten, hun skriver om den mudrede vand i theen, og så pludselig: Tre sider med meningsløs tastaturkaos. Derefter femogfyrre sider med bizar prosa. Eller måske ahistorisk prosa. Prosa uden henvisning eller mindelser, næsten uden sprog, dog med ord. Bogen blev udgivet i 1981 på det lille forlag Wonderbooks som “den første roman med tekster af en ikke-menneskelig art”. Den solgte mere end femhundrede eksemplarer de første par dage, indtil en anmelder beskrev den som semantisk volapük. Alligevel blev originalmanuskriptet sat til salg to gange på Sotheby’s, først til en pris på 90.000 euro, siden 700 euro. Ingen købere meldte sig. For at bevise manuskriptets ægthed forsøgte forlagets nye ejere at genskabe situationen i samarbejde med Sydney Zoo — uden held. Man har ingen forklaring på, hvordan det lykkedes aben at sætte nyt papir i skrivemaskinen eller hvor sætningen “Biyonder kom alpes popkant under mors dødsel” kom fra.
“Papier Blanche”, 1999
Fiar Idawab var _______ hjemløs og arbejdede som nattevagt på en parisisk lokalavis i halvfemserne. Om eftermiddagen var hun kendt som den arabiske dame, der uddelte håndskrevne brochurer om årtusindskiftet ved trappen til metrostationen Bastille. Hun døde af lungebetændelse i 1999, og det blev kollegaen Bernard Cayat-Jean, der samlede hendes tekster til digtsamlingen “Papier Blanche”. Værket udgøres af blanke sider, manglende ord og bogstaver, forbundet med pile, snirklende, vævende omkring temaerne sammenbrud og år 2000-problemet. Hun opfordrer alle _______ franskmænd til at gå forrest og dække alle tegn, ikoner og logoer til. Hun frygter, at ikonificeringen eller den systematiske tilskrivning af betydning til form vil besætte mennesket og destruere os. “Kun gennem blankhed/kan verden/viden/vinen blive til”, som hun skriver i teksten “Voile de Rawls”. Hun mener, mennesket bør afprogrammeres og uden orientering vælge sin plads i livet eller vælge døden og genstartes. Flere steder lader Idawab dog til at tale om vinproduktion og pleje af vinranker. Og selv om digtsamlingen menes at have inspireret forfattere som Michel Houellebecq og Frank Cojote, er den på det franske undervisningsministeriums _______ liste over værker, der ikke må bruges i undervisning eller udlånes på biblioteket. Kan dog købes antikvarisk for cirka 30 euro.
Litteratursidens forfatterambassadør, Thomas Rydahl skriver om tre perspektiver på bogens fremtid og rolle, baseret på obskure værker fra 1977–1999.
“Acevedo”, 1977
I 1976 regnede den schweiziske matematiker og litterat Julien Loïc Bardes sig frem til, at den sidste bog ville være skrevet i 2009. Efter oliekrisen i starten af halvfjerdserne var der kommet ny tro på bogmarkedet i Europa. Ikke alene ville bøger snart blive billigere at producere end toiletpapir, tændstikker, balloner, det ville også vrimle frem med forfattere i alle afskygninger og boglæsere i endnu flere. Bardes forudså en eksponentiel stigning i produktionen af bøger frem mod et totalt stop i det nye årtusinde. Han publicerede sin teori i et lille hæfte “Acevedo”, der også beskrev hysteriet omkring udgivelsen af den sidste bog, han mente ville hedde “L”. Titlen henviste til bogens indhold. Den tjente som en slags slutsten, et punktum for enden af alle bøger. Efter den kom intet. Selv om Bardes i udgangspunktet var kritisk over for mængden af de nye bøger, der udkom i hans samtid, endte han med at være positiv over for bøgernes finitet. Han mente, at når alle bøger var skrevet, kunne man omsider begynde at værdsætte dem frem for at halse videre efter nye oplevelser. Bardes døde i 1989 og nåede ikke at dokumentere sine beregninger eller forklare fænomenet autopublicata, en slags spontan udgivelse, hvor forfatterens hjerne er koblet direkte op på en faxmaskine. Set på Ebay for 300 dollars.
“adgjl”, 1981
I firserne vidste den litterære verden ikke hvad den skulle stille op med et værk uden intention, betydning og mening. Romanen “adgjl” introducerer den newzealandske zoolog VFH, der i halvfjerdserne tog ophold i Cameroun for at studere gorillaer — i en egn, der var præget af uro og kampe mellem lokale stammer. Med sig bragte VHF en skrivemaskine. Hun nåede at bo et par uger i regnskoven, da noget skete. Hvornår og hvad er uklart. VHF var borte, da man fandt frem til hendes hytte. Stedet var raseret, men skrivemaskinen stod på bordet og ved siden af lå næsten hundrede sider af et manuskript. Første halvdel består af trivielle forskningsnotater, observationer af gorillaerne, noter om besværet søvn i tropenatten, hun skriver om den mudrede vand i theen, og så pludselig: Tre sider med meningsløs tastaturkaos. Derefter femogfyrre sider med bizar prosa. Eller måske ahistorisk prosa. Prosa uden henvisning eller mindelser, næsten uden sprog, dog med ord. Bogen blev udgivet i 1981 på det lille forlag Wonderbooks som “den første roman med tekster af en ikke-menneskelig art”. Den solgte mere end femhundrede eksemplarer de første par dage, indtil en anmelder beskrev den som semantisk volapük. Alligevel blev originalmanuskriptet sat til salg to gange på Sotheby’s, først til en pris på 90.000 euro, siden 700 euro. Ingen købere meldte sig. For at bevise manuskriptets ægthed forsøgte forlagets nye ejere at genskabe situationen i samarbejde med Sydney Zoo — uden held. Man har ingen forklaring på, hvordan det lykkedes aben at sætte nyt papir i skrivemaskinen eller hvor sætningen “Biyonder kom alpes popkant under mors dødsel” kom fra.
“Papier Blanche”, 1999
Fiar Idawab var _______ hjemløs og arbejdede som nattevagt på en parisisk lokalavis i halvfemserne. Om eftermiddagen var hun kendt som den arabiske dame, der uddelte håndskrevne brochurer om årtusindskiftet ved trappen til metrostationen Bastille. Hun døde af lungebetændelse i 1999, og det blev kollegaen Bernard Cayat-Jean, der samlede hendes tekster til digtsamlingen “Papier Blanche”. Værket udgøres af blanke sider, manglende ord og bogstaver, forbundet med pile, snirklende, vævende omkring temaerne sammenbrud og år 2000-problemet. Hun opfordrer alle _______ franskmænd til at gå forrest og dække alle tegn, ikoner og logoer til. Hun frygter, at ikonificeringen eller den systematiske tilskrivning af betydning til form vil besætte mennesket og destruere os. “Kun gennem blankhed/kan verden/viden/vinen blive til”, som hun skriver i teksten “Voile de Rawls”. Hun mener, mennesket bør afprogrammeres og uden orientering vælge sin plads i livet eller vælge døden og genstartes. Flere steder lader Idawab dog til at tale om vinproduktion og pleje af vinranker. Og selv om digtsamlingen menes at have inspireret forfattere som Michel Houellebecq og Frank Cojote, er den på det franske undervisningsministeriums _______ liste over værker, der ikke må bruges i undervisning eller udlånes på biblioteket. Kan dog købes antikvarisk for cirka 30 euro.
Kommentarer