Blog
Litteraturpriser
En af Litteratursidens brugere blogger om Litteraturpriser, og spørger om man overhovedet kan sætte pris på litteraturen.
Litteraturpriser
Kan man sætte pris på litteraturen? Ja da! Man kan skatte litteraturen og sætte den højt (lovprisning), man kan sætte kroner og ører på en bog (prissætning), og så kan man også uddele priser til den bedste litteratur (prisuddeling).
Hvad angår den sidste form for pris, ja så er der et væld af komitéer, foreninger, virksomheder og andre sammenslutninger, der hvert år priser litteraturen. Men hvad er godt, og hvad er skidt, og er det overhovedet prisværdigt?
Priser skaber debat
Hvert år afstedkommer de store og anerkendte priser en masse polemik og ståhej i pressen, ikke mindst blandt anmelderne. Der er stor prestige i at være uenig og derved markere sin egen position som smagsdommer; smagsdommeren er en person, der hæver sig op over mængden i kraft af sin ekspertise og viden. Andre gange er valget af årets vinder så indlysende, at alle eksperter og anmeldere ikke kan være andet end rørende enige. Om debatten har en positiv eller negativ klang, er imidlertid ikke det vigtigste; det vigtige er naturligvis, at priserne fører til debat og får litteraturen frem i avisoverskrifterne, så flere læser mere.
Hvad er litterær kvalitet?
Priserne fører til megen debat, fordi de rejser spørgsmål om, hvad der er godt og hvad der er skidt. For hvad er god litteratur? Og hvem bestemmer, hvad der er god smag? Når det handler om litteratur (og andre kunstarter), kan man netop være enig eller uenig i værkets kvalitet. Man kan være smask forelsket i Novalis eller man kan være utroligt ligeglad – man kan storhade Hamlet eller man kan se værket som et prisme, der får verden til at fremstå klar og ren. Smag er individuel.
Objektivt eller subjektivt?
Det store spørgsmål er, om der overhovedet findes en stor, objektiv målestok, som kan måle og veje et værks indre kvalitet? Eller handler det alt sammen om subjektive værdidomme? Begge yderpunkter i værdidebatten synes at komme til kort. Hvis der virkelig findes objektive, målbare kvaliteter i et kunstværk, hvorfor er vi så uenige? Hvorfor er vi udstyret med forskellig smag? Hvorfor fremhæver forskellige kulturer forskellige værker? Er ”det gode” og ”det sande” og ”det evige” overhovedet værdier, der eksisterer udenfor menneskets erkendelse? Osv.
På den anden side løber subjektivisterne ind i et forklaringsproblem, når de hævder, at alting er til debat, at alt er relativt. For et fællestræk ved god kunst og litteratur synes at være, at det forholder sig reflekteret til tradition og fornyelse (den gamle litterat og Nobelprisvinder, T.S Eliot, gik så vidt som at hævde, at god litteratur skal indeholde hele verdenslitteraturhistorien i sig – og så føje noget nyt til dette vældige korpus). God litteratur synes også at benytte sig af sproglige vendinger, der vækker behag hos alle mennesker. En sproglig meddelelse kan altså være universelt smuk – lige så vel som god musik (i hvert fald på et meget basalt niveau) appellerer til alle mennesker på tværs af kultur, sprog og alder. Der synes altså at være visse parametre, som man kan måle et værk ud fra. Hvor basale de er, er så et andet spørgsmål. Osv.
Noget midt i mellem?
Svaret på spørgsmålet om god og dårlig litteratur ligger sandsynligvis et sted midt i mellem den objektive og subjektive position. Smag er individuel, men alligevel har vi alle et fælles (medfødt?) udgangspunkt. Derfor vil litteraturpriserne og spørgsmålet om god/dårlig smag føre til raseriudbrud, heftige debatter og tårevædede omfavnelser, så længe der findes mennesker. Alt dette peger vel netop på prisernes eksistensberettigelse; priserne skaber røre i andedammen og får os til at tænke over litteraturen og vores egne holdninger. Og forhåbentlig får det os ligefrem til at læse et par af de nominerede bøger, der jo – trods alt – er kernen i det hele?
Forskellige priser, forskellige skandaler
Alle litteraturpriser kan inddeles i to overordnede kategorier; læserpriser og ekspertpriser. Læserpriserne tilhører den position, der siger, at litterær kvalitet er subjektiv, imens ekspertpriserne tilhører den objektive position. Ekspertpriserne udløser oftere skandaløse ramaskrig end læserpriserne, da der er en tendens til, at offentligheden (både læsere og anmeldere) føler sig forbigået af eksperterne. Omvendt kan læserpriserne få eksperter til at fare i blækhuset og rase over læsernes uvidenhed om litteratur og god smag. Nedenfor følger en liste over nogle af de største ekspert- og læserpriser.
Ekspertpriser
NOBEL
Blandt de mange ekspertpriser er den mest berømte og anerkendte Nobelprisen i litteratur. I 2012 blev den vundet af kineseren Mo Yan, hvilket afstedkom en kaskade af negativ kritik, da Mo Yan aldrig har ytret sig kritisk om det kinesiske styre; til stor ærgerlse for mange handlede diskussionen således om forfatteren, ikke om bøgerne. Nobelpris komitéen bliver i øvrigt ofte kritiseret for at pege på smalle, ukendte forfattere frem de store, oplagte.
PULITZER
En anden stor ekspertpris er den amerikanske Pulitzer pris. I 2012 blev den slet ikke uddelt, da medlemmerne af dommerkomitéen ikke kunne blive enige om, hvem af de tre nominerede (Denis Johnson, Karen Russell eller David Foster Wallace) der var bedst. Hermed blev det antydet, at ingen af årets bøger var værdige til Pulitzer prisen, hvilket førte til en voldsom debat.
NORDISK RÅDS LITTERATURPRIS
I Danmark og Norden er den mest prestigefyldte ekspertpris, Nordisk Råd Litteraturpris. Prisen uddeles ved, at 2 repræsentanter fra hvert nordisk land peger på 2 værdige kandidater fra deres eget land. Herefter er der en afstemning, som foretages af en fælles nordisk bedømmelseskomité. Også denne pris har ført til heftige diskussioner. I 2011 og 12 pegede de danske repræsentanter, Lillian Munk Røsing og Asger Schnack, på debutanten Josefine Klougart – begge år. De danske anmeldere var ikke enige, og den unge forfatterinde måtte lægge ryg til mange negative kommentarer.
Læserpriser
DR ROMANPRIS
Danmarks Radio har en læserpris, DR Romanprisen, der hvert år gives til en god forfatter. I 2012 stemte læserne på Erik Valeur for romanen ”Det syvende barn”. Dette fik mange eksperter og litterater til at udtrykke deres utilfredshed; efter deres (objektive?) standarder er Valeurs roman langt fra den gode smag.
POLITIKENS STORE LITTERATURPRIS
Af aktuelle læserpriser kan nævnes ”Politikens store litteraturpris”, hvor læserne stemmer på 8 nominerede forfattere, som avisen selv har udpeget. Afstemningen blev sat i gang d. 5. januar og varer frem til d. 15. februar. Læs mere her
WEEKENDAVISENS LITTERATURPRIS
Weekendavisen har også en litteraturpris, hvor man kan stemme på en af 10 nominerede forfattere af skøn- og faglitteratur. Sidste frist for afstemning var d. 15. januar. Læs mere her
LÆSERNES BOGPRIS
I februar kan man stemme på, hvem der skal have ”Læsernes bogpris”, som er indstiftet af Danmarks Biblioteksforening. Her bliver der åbnet for stemmeurnerne i uge 6. Om denne pris vil føre til debat, vil tiden vise!
Der findes mange andre litteraturpriser, som man kan læse om her: www.litteraturpriser.dk
/Skrevet af litteraturformidler Thomas Olesen, Herning Bibliotekerne
En af Litteratursidens brugere blogger om Litteraturpriser, og spørger om man overhovedet kan sætte pris på litteraturen.
Litteraturpriser
Kan man sætte pris på litteraturen? Ja da! Man kan skatte litteraturen og sætte den højt (lovprisning), man kan sætte kroner og ører på en bog (prissætning), og så kan man også uddele priser til den bedste litteratur (prisuddeling).
Hvad angår den sidste form for pris, ja så er der et væld af komitéer, foreninger, virksomheder og andre sammenslutninger, der hvert år priser litteraturen. Men hvad er godt, og hvad er skidt, og er det overhovedet prisværdigt?
Priser skaber debat
Hvert år afstedkommer de store og anerkendte priser en masse polemik og ståhej i pressen, ikke mindst blandt anmelderne. Der er stor prestige i at være uenig og derved markere sin egen position som smagsdommer; smagsdommeren er en person, der hæver sig op over mængden i kraft af sin ekspertise og viden. Andre gange er valget af årets vinder så indlysende, at alle eksperter og anmeldere ikke kan være andet end rørende enige. Om debatten har en positiv eller negativ klang, er imidlertid ikke det vigtigste; det vigtige er naturligvis, at priserne fører til debat og får litteraturen frem i avisoverskrifterne, så flere læser mere.
Hvad er litterær kvalitet?
Priserne fører til megen debat, fordi de rejser spørgsmål om, hvad der er godt og hvad der er skidt. For hvad er god litteratur? Og hvem bestemmer, hvad der er god smag? Når det handler om litteratur (og andre kunstarter), kan man netop være enig eller uenig i værkets kvalitet. Man kan være smask forelsket i Novalis eller man kan være utroligt ligeglad – man kan storhade Hamlet eller man kan se værket som et prisme, der får verden til at fremstå klar og ren. Smag er individuel.
Objektivt eller subjektivt?
Det store spørgsmål er, om der overhovedet findes en stor, objektiv målestok, som kan måle og veje et værks indre kvalitet? Eller handler det alt sammen om subjektive værdidomme? Begge yderpunkter i værdidebatten synes at komme til kort. Hvis der virkelig findes objektive, målbare kvaliteter i et kunstværk, hvorfor er vi så uenige? Hvorfor er vi udstyret med forskellig smag? Hvorfor fremhæver forskellige kulturer forskellige værker? Er ”det gode” og ”det sande” og ”det evige” overhovedet værdier, der eksisterer udenfor menneskets erkendelse? Osv.
På den anden side løber subjektivisterne ind i et forklaringsproblem, når de hævder, at alting er til debat, at alt er relativt. For et fællestræk ved god kunst og litteratur synes at være, at det forholder sig reflekteret til tradition og fornyelse (den gamle litterat og Nobelprisvinder, T.S Eliot, gik så vidt som at hævde, at god litteratur skal indeholde hele verdenslitteraturhistorien i sig – og så føje noget nyt til dette vældige korpus). God litteratur synes også at benytte sig af sproglige vendinger, der vækker behag hos alle mennesker. En sproglig meddelelse kan altså være universelt smuk – lige så vel som god musik (i hvert fald på et meget basalt niveau) appellerer til alle mennesker på tværs af kultur, sprog og alder. Der synes altså at være visse parametre, som man kan måle et værk ud fra. Hvor basale de er, er så et andet spørgsmål. Osv.
Noget midt i mellem?
Svaret på spørgsmålet om god og dårlig litteratur ligger sandsynligvis et sted midt i mellem den objektive og subjektive position. Smag er individuel, men alligevel har vi alle et fælles (medfødt?) udgangspunkt. Derfor vil litteraturpriserne og spørgsmålet om god/dårlig smag føre til raseriudbrud, heftige debatter og tårevædede omfavnelser, så længe der findes mennesker. Alt dette peger vel netop på prisernes eksistensberettigelse; priserne skaber røre i andedammen og får os til at tænke over litteraturen og vores egne holdninger. Og forhåbentlig får det os ligefrem til at læse et par af de nominerede bøger, der jo – trods alt – er kernen i det hele?
Forskellige priser, forskellige skandaler
Alle litteraturpriser kan inddeles i to overordnede kategorier; læserpriser og ekspertpriser. Læserpriserne tilhører den position, der siger, at litterær kvalitet er subjektiv, imens ekspertpriserne tilhører den objektive position. Ekspertpriserne udløser oftere skandaløse ramaskrig end læserpriserne, da der er en tendens til, at offentligheden (både læsere og anmeldere) føler sig forbigået af eksperterne. Omvendt kan læserpriserne få eksperter til at fare i blækhuset og rase over læsernes uvidenhed om litteratur og god smag. Nedenfor følger en liste over nogle af de største ekspert- og læserpriser.
Ekspertpriser
NOBEL
Blandt de mange ekspertpriser er den mest berømte og anerkendte Nobelprisen i litteratur. I 2012 blev den vundet af kineseren Mo Yan, hvilket afstedkom en kaskade af negativ kritik, da Mo Yan aldrig har ytret sig kritisk om det kinesiske styre; til stor ærgerlse for mange handlede diskussionen således om forfatteren, ikke om bøgerne. Nobelpris komitéen bliver i øvrigt ofte kritiseret for at pege på smalle, ukendte forfattere frem de store, oplagte.
PULITZER
En anden stor ekspertpris er den amerikanske Pulitzer pris. I 2012 blev den slet ikke uddelt, da medlemmerne af dommerkomitéen ikke kunne blive enige om, hvem af de tre nominerede (Denis Johnson, Karen Russell eller David Foster Wallace) der var bedst. Hermed blev det antydet, at ingen af årets bøger var værdige til Pulitzer prisen, hvilket førte til en voldsom debat.
NORDISK RÅDS LITTERATURPRIS
I Danmark og Norden er den mest prestigefyldte ekspertpris, Nordisk Råd Litteraturpris. Prisen uddeles ved, at 2 repræsentanter fra hvert nordisk land peger på 2 værdige kandidater fra deres eget land. Herefter er der en afstemning, som foretages af en fælles nordisk bedømmelseskomité. Også denne pris har ført til heftige diskussioner. I 2011 og 12 pegede de danske repræsentanter, Lillian Munk Røsing og Asger Schnack, på debutanten Josefine Klougart – begge år. De danske anmeldere var ikke enige, og den unge forfatterinde måtte lægge ryg til mange negative kommentarer.
Læserpriser
DR ROMANPRIS
Danmarks Radio har en læserpris, DR Romanprisen, der hvert år gives til en god forfatter. I 2012 stemte læserne på Erik Valeur for romanen ”Det syvende barn”. Dette fik mange eksperter og litterater til at udtrykke deres utilfredshed; efter deres (objektive?) standarder er Valeurs roman langt fra den gode smag.
POLITIKENS STORE LITTERATURPRIS
Af aktuelle læserpriser kan nævnes ”Politikens store litteraturpris”, hvor læserne stemmer på 8 nominerede forfattere, som avisen selv har udpeget. Afstemningen blev sat i gang d. 5. januar og varer frem til d. 15. februar. Læs mere her
WEEKENDAVISENS LITTERATURPRIS
Weekendavisen har også en litteraturpris, hvor man kan stemme på en af 10 nominerede forfattere af skøn- og faglitteratur. Sidste frist for afstemning var d. 15. januar. Læs mere her
LÆSERNES BOGPRIS
I februar kan man stemme på, hvem der skal have ”Læsernes bogpris”, som er indstiftet af Danmarks Biblioteksforening. Her bliver der åbnet for stemmeurnerne i uge 6. Om denne pris vil føre til debat, vil tiden vise!
Der findes mange andre litteraturpriser, som man kan læse om her: www.litteraturpriser.dk
/Skrevet af litteraturformidler Thomas Olesen, Herning Bibliotekerne
Kommentarer