Blog
Postkort til Annie
Signe Pallisgaard blogger om ”Postkort til Annie” af Ida Jessen
”Og selv drømte Tove også om en sandhed. Hun drømte om, at der fandtes ét udtalt punkt, som hun kunne falde til ro på. Et punkt, som Max havde sagt fandtes. Hvis han slet ikke elskede hende, ville hun blive fri, tænkte hun, ikke for ham, men for sit håb til ham. Men det var en drøm, det punkt fandtes ikke.” Ida Jessens nyeste novellesamling ”Postkort til Annie” er foruroligende god. Den bærer genrebetegnelsen noveller, men man får både en bid blodig krimi, et storslået kærlighedsdrama, en relationsroman og meget andet med i købet. Faktisk kunne hver eneste novelle – for denne læser – stå frem som en lille roman, der ville kunne foldes ud i det uendelige, hvilket de også gør i læserens hoved. Omvendt har novellerne en veldoceret tæthed, der gør dem til små skinnende perler. I alle seks noveller er hovedpersonen en kvinde. Mændene i denne novellesamlings univers er generelt set nogle bisser, det værende sig lige fra ægtemænd til sønner. Alle disse kvinder kæmper, på hver deres forskellige måde, med den diffuse ængstelighed og ensomhed det er, ikke at kunne finde rigtigt ind til et andet menneske. De små afvisninger, de bidende ord, den nagende tvivl, er centrale emner. Magtesløsheden ved at række ud uden at kunne nå. Ida Jessen har sin helt egen fine måde at sige det, der ikke kan siges. Hun borer let og elegant pennen ned i de ømme punkter i relationerne mellem sine personer, og hun gør det på en måde, der både er underholdende og mange steder direkte spændende. Ida Jessen, der er født i 1964, debuterede i 1989 med novellesamlingen ”Under sten”, og har siden skrevet en række noveller, romaner og børnebøger, blandt andet ”Den der lyver,” ”ABC”, ”Det første jeg tænker på” og ”Børnene”. I 2012 udkom glemmebogen ”Ramt af ingenting.” Derudover har hun oversat ca. 30 skønlitterære værker fra engelsk, norsk og svensk.
Signe Pallisgaard blogger om ”Postkort til Annie” af Ida Jessen
”Og selv drømte Tove også om en sandhed. Hun drømte om, at der fandtes ét udtalt punkt, som hun kunne falde til ro på. Et punkt, som Max havde sagt fandtes. Hvis han slet ikke elskede hende, ville hun blive fri, tænkte hun, ikke for ham, men for sit håb til ham. Men det var en drøm, det punkt fandtes ikke.” Ida Jessens nyeste novellesamling ”Postkort til Annie” er foruroligende god. Den bærer genrebetegnelsen noveller, men man får både en bid blodig krimi, et storslået kærlighedsdrama, en relationsroman og meget andet med i købet. Faktisk kunne hver eneste novelle – for denne læser – stå frem som en lille roman, der ville kunne foldes ud i det uendelige, hvilket de også gør i læserens hoved. Omvendt har novellerne en veldoceret tæthed, der gør dem til små skinnende perler. I alle seks noveller er hovedpersonen en kvinde. Mændene i denne novellesamlings univers er generelt set nogle bisser, det værende sig lige fra ægtemænd til sønner. Alle disse kvinder kæmper, på hver deres forskellige måde, med den diffuse ængstelighed og ensomhed det er, ikke at kunne finde rigtigt ind til et andet menneske. De små afvisninger, de bidende ord, den nagende tvivl, er centrale emner. Magtesløsheden ved at række ud uden at kunne nå. Ida Jessen har sin helt egen fine måde at sige det, der ikke kan siges. Hun borer let og elegant pennen ned i de ømme punkter i relationerne mellem sine personer, og hun gør det på en måde, der både er underholdende og mange steder direkte spændende. Ida Jessen, der er født i 1964, debuterede i 1989 med novellesamlingen ”Under sten”, og har siden skrevet en række noveller, romaner og børnebøger, blandt andet ”Den der lyver,” ”ABC”, ”Det første jeg tænker på” og ”Børnene”. I 2012 udkom glemmebogen ”Ramt af ingenting.” Derudover har hun oversat ca. 30 skønlitterære værker fra engelsk, norsk og svensk.
Kommentarer