Blog
Ekstremt højt & utrolig tæt på
En bruger deler sine tanker om det forestående 10-års-jubilæum for terrorangrebet i New York den 11. september - og anbefaler en bog om emnet.
I disse dage, hvor vi med slæbende skridt nærmer os 10 årsdagen for 11 september, kan det være svært at stoppe sine tanker fra at synke helt ned i kulkælderen. For når man kigger sig omkring står al verdens ond- og galskab op i flammer allevegne. Og der er desværre nok at tage af – om man kigger op eller ned, syd eller nord, er den der: krigen, sulten, massakren, de hærgende kræfter. Af og til, når litteraturen kaster sig over virkelige hændelser, lykkes det, og af og til ender det katastrofalt, får nu at drive volddrift på ordet. I dette tilfælde er det lykkes.
Salman Rushdie har udtalt at “Jonathan Safran Foers anden roman ”Ekstremt højt & utrolig tæt på” er alt, hvad man håbede på den ville være – et fyrværkeri, funklende, ambitiøs, gådefuld, men først og fremmest, i sit portræt af den faderløse Oskar, ekstremt bevægende. En enestående præstation.” Denne læser kunne ikke være mere enig, for Foers anden bog, om den 9-årige Oskar Schell, er ikke blot ekstrem høj litterær standart, den går – som titlen antyder – også utrolig tæt på sin læser. Romanen handler om drengen Oskar, der har mistet sin far under terrorangrebet på World Trade Center den 11. september 2001. I den forstand handler romanen om sorg – men på hvilken livsbekræftende og sprudlende måde! Oskar er en ualmindelig begavet, indsigtsfuld, men også plaget, dreng. Han er en gammelklog frankofil, tamburinspillende møntsamler. Han er amatørastronom og pacifist og bruger meget af sin tid på at finde på alverdens metoder til at hjælpe og beskytte folk: “Hvad med utrolig lange ambulancer, der forbinder enhver bygning med et hospital?” Hvad med skjorter med indbyggede fuglefrø, så fuglene kan hjælpe folk, der falder ned fra høje bygninger? Da Oskar en dag finder en nøgle i en kuvert med navnet Black på, er han sikker på, at det er et tegn, der kan være med til at løse gåden om farens død, hvis lig aldrig er blevet fundet. Oskar regner ud, at der findes 16.999.999 låse på Manhattan, og de næste otte måneder flakker han derfor rundt i New York på jagt efter den hr. eller fru Black, der kan fortælle ham, hvad der gemmer sig bag låsen til den mystiske nøgle. Sideløbende med fortællingen om Oskar skildres bedstemorens og bedstefarens skæbner, helt tilbage fra deres ungdom i Dresden, hvor byen blev bombet i 1945, og bedstemorens gravide søster var blandt ofrene. ”Ekstremt højt & utrolig tæt på” bevæger, udfordrer og tryllebinder sin læser langt ud over det sædvanlige. Den er humoristisk, rørende, tragisk og livsbekræftende, og Jonathan Safran Foers fortælleglæde og fantasifuldhed er intet mindre end medrivende. Formmæssigt er bogen også særegen og eksperimenterende med sine mange grafiske effekter, og måske kunne den triste årsdag være en anledning til at læse, eller genlæse bogen og måske endda trække på smilebåndet en gang eller to.

Kommentarer