Blog
Reportage fra Vild med Ord 2013
Oooh! ”Vild Med Ord”, dette tilbagevendende litterære slaraffenland af forlagsstande, forfattersamtaler og god litterær karma. Så gjorde I det igen: I Ridehusets ideelle rammer tilbød I Aarhusianerne et arrangementet med højt til loftet og plads til en mangfoldighed af ord i alskens former.
Jeg besøgte festivalen søndag, og startede mine litterære tour de force ved at kaste mig over en oplæsning ved Maiken Abildgaard, der i april udkom med kortprosasamlingen ”De overvågede” på det lille, men også meget modige, forlag Æter.
Maiken Abildgaard læste tre tekststykker, alle med afsæt i ”overvågning” som fænomen.
Det handlede dog ikke, som forventeligt, om registersamfund, skjulte internetcookies eller sligt. Nej, ”De overvågede” viste sig at beskrive en langt mere subtil form for overvågning, nemlig den lille og tilsyneladende uskyldige overvågning, vi alle foretager i det daglige, men som vi forveksler med noget andet.
Vi overvåger da ikke, vil vi nok indvende, nej nej!
Vi ”holder bare øje med” eller ”holder os opdaterede på” hinanden. Vi ”sikrer” vores børn til et punkt, der iblandt kan nærme sig det kvælende, men kalder det forældreansvar, opdragelse og omsorg. Lige sådan holder vi os opdaterede om vores partners færden, naturligvis (!) ikke af mistro, men af interesse.
Mest bemærkelsesværdigt antydede Maiken Abildgaard i en af sine tekster, at vi ved at forfølge overvågningens vej, kan ende med at ”se os selv se” - på os selv!
Maiken Abildgaards ”De overvågede” er en spændende og anbefalelsesværdig udgivelse, og oplæsningen fungerede fint.
Efterfølgende overhørte jeg et interview mellem forfatter og journalist Kristian Ditlev Jensen og sognepræst Hanne Marie Houkjær. Det, der var annonceret som et interview, fungerede mere som en samtale, hvilket i mine øjne klædte arrangementet godt.
Emnet for samtalen var ”Det nye testamente som skønlitteratur”, og de to kom vidt omkring.
Vi hørte om Apple, der bruger Paradisets afbidte æble i deres logo, som symbol på det oplyste menneske. Vi blev indført i Bibelens mange genrerepræsentationer og hvordan mange af disse stadig i dag topper bestsellerlisterne. I flæng kan nævnes fantasy og thrillergenren: Fortællingen om Abraham, der skal slå sin søn ihjel, rummer de ypperste elementer af suspense, og kunne ikke være skrevet bedre af Jussi Adler Olsen.
Talrige andre sjove, interessante og overraskende vinkler på Bibelen blev fremført, og dette med både vid, bid og masser af humor.
Jeg elsker mennesker, der tør rejse flere spørgsmål end de selv kan svare på, jeg holder af mennesker der sætter barren højt i deres stadige lyst til at udforske og lære nyt. Sådanne tilhører Kristian Ditlev Jensen og Hanne Marie Houkjær, og de formåede med deres sprudlende viden og smittende fortælleglæde at levere et rigtig, rigtig fint indslag på Vild Med Ord.
Min litterære odyssé afsluttede jeg med at se Cecilie Lolk Hjort uropføre værket ”Charlie”, et værk skrevet specielt til Ridehusscenen.
Cecilie Lolk Hjort er forfatter til flere bøger fra forlaget Nulpunkt, og arbejder også med kombinationer af scenekunst og litteratur, dette med inspiration i bl.a. Laurie Anderson. Men Lolk Hjort har sin helt egen stemme, der ofte kredser om – og leger med - iagttagelse og ikke mindst selviagttagelse
”Hvis jeg skal beskrive mig selv med ord, bliver det med ordet beskrivelse”, siger hun undervejs i værket.
Selviagttagerens selviagttagelse.
Jeg er – og har længe været – meget begejstret for Cecilie Lolk Hjort både på skrift og i tale, og også denne dag gav hun en helt særlig oplevelse, til mig og alle de andre, der var mødt frem. Jeg synes det er fint og også meget vigtigt, at Vild med Ord ikke kun tænker i traditionelle oplæsninger og interviews, men også husker litteraturens mere alternative former.
Jeg nåede at få tilfredsstillet alle mine litterære tænder denne søndag. Vildt og blodigt. Med ord. Uhmmm.
Oooh! ”Vild Med Ord”, dette tilbagevendende litterære slaraffenland af forlagsstande, forfattersamtaler og god litterær karma. Så gjorde I det igen: I Ridehusets ideelle rammer tilbød I Aarhusianerne et arrangementet med højt til loftet og plads til en mangfoldighed af ord i alskens former.
Jeg besøgte festivalen søndag, og startede mine litterære tour de force ved at kaste mig over en oplæsning ved Maiken Abildgaard, der i april udkom med kortprosasamlingen ”De overvågede” på det lille, men også meget modige, forlag Æter.
Maiken Abildgaard læste tre tekststykker, alle med afsæt i ”overvågning” som fænomen.
Det handlede dog ikke, som forventeligt, om registersamfund, skjulte internetcookies eller sligt. Nej, ”De overvågede” viste sig at beskrive en langt mere subtil form for overvågning, nemlig den lille og tilsyneladende uskyldige overvågning, vi alle foretager i det daglige, men som vi forveksler med noget andet.
Vi overvåger da ikke, vil vi nok indvende, nej nej!
Vi ”holder bare øje med” eller ”holder os opdaterede på” hinanden. Vi ”sikrer” vores børn til et punkt, der iblandt kan nærme sig det kvælende, men kalder det forældreansvar, opdragelse og omsorg. Lige sådan holder vi os opdaterede om vores partners færden, naturligvis (!) ikke af mistro, men af interesse.
Mest bemærkelsesværdigt antydede Maiken Abildgaard i en af sine tekster, at vi ved at forfølge overvågningens vej, kan ende med at ”se os selv se” - på os selv!
Maiken Abildgaards ”De overvågede” er en spændende og anbefalelsesværdig udgivelse, og oplæsningen fungerede fint.
Efterfølgende overhørte jeg et interview mellem forfatter og journalist Kristian Ditlev Jensen og sognepræst Hanne Marie Houkjær. Det, der var annonceret som et interview, fungerede mere som en samtale, hvilket i mine øjne klædte arrangementet godt.
Emnet for samtalen var ”Det nye testamente som skønlitteratur”, og de to kom vidt omkring.
Vi hørte om Apple, der bruger Paradisets afbidte æble i deres logo, som symbol på det oplyste menneske. Vi blev indført i Bibelens mange genrerepræsentationer og hvordan mange af disse stadig i dag topper bestsellerlisterne. I flæng kan nævnes fantasy og thrillergenren: Fortællingen om Abraham, der skal slå sin søn ihjel, rummer de ypperste elementer af suspense, og kunne ikke være skrevet bedre af Jussi Adler Olsen.
Talrige andre sjove, interessante og overraskende vinkler på Bibelen blev fremført, og dette med både vid, bid og masser af humor.
Jeg elsker mennesker, der tør rejse flere spørgsmål end de selv kan svare på, jeg holder af mennesker der sætter barren højt i deres stadige lyst til at udforske og lære nyt. Sådanne tilhører Kristian Ditlev Jensen og Hanne Marie Houkjær, og de formåede med deres sprudlende viden og smittende fortælleglæde at levere et rigtig, rigtig fint indslag på Vild Med Ord.
Min litterære odyssé afsluttede jeg med at se Cecilie Lolk Hjort uropføre værket ”Charlie”, et værk skrevet specielt til Ridehusscenen.
Cecilie Lolk Hjort er forfatter til flere bøger fra forlaget Nulpunkt, og arbejder også med kombinationer af scenekunst og litteratur, dette med inspiration i bl.a. Laurie Anderson. Men Lolk Hjort har sin helt egen stemme, der ofte kredser om – og leger med - iagttagelse og ikke mindst selviagttagelse
”Hvis jeg skal beskrive mig selv med ord, bliver det med ordet beskrivelse”, siger hun undervejs i værket.
Selviagttagerens selviagttagelse.
Jeg er – og har længe været – meget begejstret for Cecilie Lolk Hjort både på skrift og i tale, og også denne dag gav hun en helt særlig oplevelse, til mig og alle de andre, der var mødt frem. Jeg synes det er fint og også meget vigtigt, at Vild med Ord ikke kun tænker i traditionelle oplæsninger og interviews, men også husker litteraturens mere alternative former.
Jeg nåede at få tilfredsstillet alle mine litterære tænder denne søndag. Vildt og blodigt. Med ord. Uhmmm.
Kommentarer