Blog
Den fantastiske læselyst
Selvom jeg er blevet voksen, og mængden af seriøs skal-læse litteratur efterhånden nærmer sig et pinligt stadie, falder jeg stadig tilbage på fantasy og science fiction-genrens evne til at bortføre min opmærksomhed og tid til fjerne planeter og verdner.
Personligt er jeg nemlig ivrig læser af fantasy, og synes denne genre er vigtig af flere forskellige årsager. En af de mest rammende er nok den inspiration og læselyst, som de fantastiske historier bidrager til hos unge læsere. Sådan havde jeg det selv da jeg var ung, hvor det eneste litteratur jeg lånte med hjem, havde et strejf af fantasy eller noget overnaturligt over sig. Jeg er helt overbevist om, at et par enkelte unge læser klassikere og en del flere læser chick-litt og socialrealisme – men min erfaring er, at størstedelen af unge giver sig i kast med litteratur der tager afsæt i fantasy-genren, og jeg tror ikke, at det er helt tilfældigt. Som underviser på Aarhus Billed- og Medieskoles Forfatterhold for unge, har jeg ved adspurgte læsevaner fået det indtryk, at unge søger en form for identifikation og spejling i litteraturen. Fantasy omhandler typisk unge mennesker og deres forsøg på at overkomme et problem, værende enten personligt eller eksternt. Historiens behandling og formidling af denne unge helt eller heltindes strabadser og udfordringer kan give en god parallel spejling tilbage på læseren, selvom universet og de mere racemæssige karakterer er overnaturlige eller af en anden verden. Min egen lyst til at læse var selv baseret på en form for identifikation og længsel efter karaktererne i bøgernes evne til at overkomme deres problemer og usikkerhed, og til sidst opnå en form for anerkendelse eller fred, og denne tendens ser for mig ikke ud til at have ændret sig.
Fantasy er for mig ikke blot drager og troldmænd, og hvis det var det eneste, det også var for unge læsere, tror jeg heller ikke selv genren ville klare sig specielt godt. Læsetendensen hos børn og unge har jeg fornemmet består i, at genren særligt vælges på baggrund af spændingen. Med arbejdet med fantasy ved mine egne elever har det været handlingens tempo og de mange udfordringer og konflikter helten står over for, der har været mest i fokus under handlingens tilblivelse, og det har været det aspekt der har fascineret og udfordret de unge mest - Foruden det beskrivende og detaljerede sprog og forfatterens kreativitet. Selvom det måske ikke er moralsk opdragende eller socialt aktuelt, kan historien stadig give de unge læsere en god og lærerig oplevelse. Og ikke blot for børn og unge, selvom de fantastiske beskrivelser og spændende karakterer ofte er til ære for et fantasifuldt sind, men også for voksne, hvor den lærerige oplevelse gerne ligger et sted i refleksionen.
Der er fokus på børns læselyst og børn og unges evne til at læse i folkeskolen, og i september bragte DR en artikel hvor de interviewede en lektor hvis pointe omhandlede børns mangel på læselyst på grund af klassikernes arkaiske sprog. Hvis fantasy og science fiction kan være genrer der hjælper børn i gang med at læse igen i en senere alder, for derefter senere at blive erstattet af mere seriøs og realistisk litteratur, er det netop endnu mere vigtigt at fremhæve denne genre som et alternativ til den ellers klassiske litteraturliste. Voksne der er gået i stå med krimigenren eller chick-litt litteraturen kan måske genfinde læselysten ved at udforske en ny, favre verden inden for de mere fantastiske genrer, og hvis ikke finde et indre barn frem, så finde en ny side af sig selv og sin læsesmag.
I denne måneds tema på Litteratursiden sætter vi fokus på netop disse to genrer, hvor en bred vifte af underkategorier ligeledes benævnes og behandles i anmeldelser og analyser.
Selvom jeg er blevet voksen, og mængden af seriøs skal-læse litteratur efterhånden nærmer sig et pinligt stadie, falder jeg stadig tilbage på fantasy og science fiction-genrens evne til at bortføre min opmærksomhed og tid til fjerne planeter og verdner.
Personligt er jeg nemlig ivrig læser af fantasy, og synes denne genre er vigtig af flere forskellige årsager. En af de mest rammende er nok den inspiration og læselyst, som de fantastiske historier bidrager til hos unge læsere. Sådan havde jeg det selv da jeg var ung, hvor det eneste litteratur jeg lånte med hjem, havde et strejf af fantasy eller noget overnaturligt over sig. Jeg er helt overbevist om, at et par enkelte unge læser klassikere og en del flere læser chick-litt og socialrealisme – men min erfaring er, at størstedelen af unge giver sig i kast med litteratur der tager afsæt i fantasy-genren, og jeg tror ikke, at det er helt tilfældigt. Som underviser på Aarhus Billed- og Medieskoles Forfatterhold for unge, har jeg ved adspurgte læsevaner fået det indtryk, at unge søger en form for identifikation og spejling i litteraturen. Fantasy omhandler typisk unge mennesker og deres forsøg på at overkomme et problem, værende enten personligt eller eksternt. Historiens behandling og formidling af denne unge helt eller heltindes strabadser og udfordringer kan give en god parallel spejling tilbage på læseren, selvom universet og de mere racemæssige karakterer er overnaturlige eller af en anden verden. Min egen lyst til at læse var selv baseret på en form for identifikation og længsel efter karaktererne i bøgernes evne til at overkomme deres problemer og usikkerhed, og til sidst opnå en form for anerkendelse eller fred, og denne tendens ser for mig ikke ud til at have ændret sig.
Fantasy er for mig ikke blot drager og troldmænd, og hvis det var det eneste, det også var for unge læsere, tror jeg heller ikke selv genren ville klare sig specielt godt. Læsetendensen hos børn og unge har jeg fornemmet består i, at genren særligt vælges på baggrund af spændingen. Med arbejdet med fantasy ved mine egne elever har det været handlingens tempo og de mange udfordringer og konflikter helten står over for, der har været mest i fokus under handlingens tilblivelse, og det har været det aspekt der har fascineret og udfordret de unge mest - Foruden det beskrivende og detaljerede sprog og forfatterens kreativitet. Selvom det måske ikke er moralsk opdragende eller socialt aktuelt, kan historien stadig give de unge læsere en god og lærerig oplevelse. Og ikke blot for børn og unge, selvom de fantastiske beskrivelser og spændende karakterer ofte er til ære for et fantasifuldt sind, men også for voksne, hvor den lærerige oplevelse gerne ligger et sted i refleksionen.
Der er fokus på børns læselyst og børn og unges evne til at læse i folkeskolen, og i september bragte DR en artikel hvor de interviewede en lektor hvis pointe omhandlede børns mangel på læselyst på grund af klassikernes arkaiske sprog. Hvis fantasy og science fiction kan være genrer der hjælper børn i gang med at læse igen i en senere alder, for derefter senere at blive erstattet af mere seriøs og realistisk litteratur, er det netop endnu mere vigtigt at fremhæve denne genre som et alternativ til den ellers klassiske litteraturliste. Voksne der er gået i stå med krimigenren eller chick-litt litteraturen kan måske genfinde læselysten ved at udforske en ny, favre verden inden for de mere fantastiske genrer, og hvis ikke finde et indre barn frem, så finde en ny side af sig selv og sin læsesmag.
I denne måneds tema på Litteratursiden sætter vi fokus på netop disse to genrer, hvor en bred vifte af underkategorier ligeledes benævnes og behandles i anmeldelser og analyser.
Kommentarer