Blog
Hvad med at læse de her i din sommerferie...?
Hvis du stadig er på bar bund med ferielæsningen kan du hente inspiration her, når en af Litteratursidens brugerambassadører giver sit bud på gode læseoplevelser.
Hvis du stadig står på bar bund med hvad du skal læse af især skønlitteratur i sommerferien, kunne du måske trække lidt guf ud mit udvalg her. Jeg har set på alle de bøger, som jeg indtil videre har givet mindst fire af fem stjerner i år på min egen blog Bogbrokken i 2012 - så jeg garanterer en god læseoplevelse for dig, hvis du altså var mig... PS: Alle links er til mine anmeldelser af bøgerne Bogbrokken.
Kim Leines Profeterne i Evighedsfjorden (525 s.) kom i marts og er indtil videre årets danske roman for mit vedkommende. Flot, flot beretning fra både København og Grønland om præsten Morten Falchs deroute som missionær i Sukkertoppen i 1790erne. Billedrig og stemningsfuld.
En anden historisk roman er Anna Funder og hendes Alt hvad jeg er (396 s.). Meget velskrevet biografisk roman om en flok uafhængige, jødiske socialister i Tyskland i slutningen af 1920'erne og begyndelsen i 1930'erne, hvor de tvinges i eksil i London. Bogens hovedpersoner var virkelige personer.
Amerikaneren Nicole Krauss har fået mange, mange roser for sin Det store hus (350 s.) med fem særskilte fortællerstemmer fra New York, London og Jerusalem, der af to omgange beretter fire historier, som på en eller anden måde hænger sammen med et imposant skrivebord som fælles akse. Stor og imponerende komponeret roman om tab og skyld og erindring og kærlighed og aldring og liv og død. og smukt skrevet.
John Dos Passos' Manhattan Transfer (448 s.) er oprindeligt skrevet i 1925, men blev først udgivet på dansk i 2011. Bogen er et kalejdoskopisk New Yorker-portræt fra de første årtier af 1900-tallet, så man både kan se, høre og ikke mindst lugte byen.
Fra Kina fortæller Yan Lianke i sin satire Landsbyens blod (306 s.) om en virkelig AIDS-katastrofe, da virkelystne "blodkøbmænd" med statens fulde støtte etablerede private blodbanker i 90'erne, hvor de tappede blod uhygieiniske forhold. Det fik op mod en halv million AIDS-tilfælde til følge, alene i Henanprovinsen. Det er grumt og hovedrystende morsomt - og bogen er forbudt i Kina.
Julian Barnes vandt Bookerprisen med Når noget slutter (167 s.) om den aldrende akademiker Tony, der arver den gamle ven fra studiet Adrians dagbog. Adrian begik selvmord som 22-årig, og arven sætter gang i en proces, som Tony ikke havde regnet med. Rigtig god lille bog.
Så til den kriminelle afdeling, hvor jeg starter "blødt" med Don Winslow og hans De smukke vilde (309 s.). En saftig, morsom og meget løssluppen bog om de to sydcaliforniske potdyrkere Ben og Chon og deres fælles elskerinde O. Et mexikansk narkokartel har opdaget Ben og Chon afsindigt gode pot og vil nu sætte sig på dem. Meeeen. Og Winslow er bare cool, også selv om han måske har fyret lidt af Ben og Chons urt under skrivningen...
En anden amerikaner er Linda Castillo, der i sin Tvunget til tavshed (442 s.) skriver om en række mord i et amishsamfund i Ohio med den frafaldne amish politimanden Kate Burkholder som hovedperson i en mordsag, der har spor seksten år tilbage. Flot lokalsamfundsportræt med dybe hemmeligheder, der i den grad også involverer Kate.
Tyske Richard Birkefeld & Göran Hachmeister har begået den nok bedste tyske krimi, som jeg har læst med Den der bliver tilbage har ret (344 s.)Den handler om KZ-fangen Ruprecht Haas, som det lykkes at flygte efter et bombeangreb i efteråret '44 og indlede et hævntogt på dem, som angav ham. Sturmbannführer i SS og kriminalmanden Hans-Wilhelm Kalterer får til opgave at opklare et drab, der er på en højerestående nazist og finder snart ud af, at der er en sammenhæng mellem dette og andre mord... Ekstremt flot tidsbillede af Berlin i slutningen af krigen - og med spørgsmål om hvad der sker med moral, når verden udenfor er ved at gå til grunde?
Også er der endelig min nye og sydafrikanske krimiyndling Deon Meyer og hans forrygende Tretten timer (484 s.) fra Cape Town. Og det går stærkt. Hele handlingen udspiller sig på én dag, hvor vicekriminalkommissær Benny Griessels dag indledes med to mord og jagten på en amerikansk turist på flugt fra vendindens mordere. En vanvittigt spændende krimi med den i den grad sammensatte Griessel som et i den grad holdbart centrum, der kan fortjene en stor plads i kriminallitteraturhistorien! Flot, flot krimi! Er denne bog udlånt på biblioteket, er du ligeså godt underholdt med hans Jægerens hjerte fra 2007 og Jægerens bytte fra 2008!
Alle de forgående bøger er er enten skrevet i 2011 eller 2012, men der er dog også lige nogle ældre, der kan fortjene en plads på forslagslisten:
I 1961 skrev Joseph Heller Punkt 22 (502 s.) og den er af gode grunde blevet en klassiker om livet og vanviddet på en amerikansk luftbase ud for Italien under 2. verdenskrig. Totalt absurd og meget, meget morsom hele vejen igennem - selv om de mest pragtfulde replikskifter ligger i første halvdel. På intet tidspunkt slipper den grebet om historien og formår både at være morsom - og også temmelig uhyggelig i sin kritik af et militært bureaukratisk og stift system, hvor overordnede kan skalte og valte med både underordnede og ofre.
Patrick Süskind Parfumen : historien om en morder (232 s.) fra 1985 er ikke stor en klassiker men stadig en fremragende bog fra 1700-tallets Paris om den deforme parfumør uden egen lugt - men med en lugtesans og en kynisme af en anden verden. Billedrig, handlingsmættet, enormt velskrevet, troværdig i sit ellers temmelig ekstreme handlingsmønster og ikke mindst med en aparte og afskyvækkende hovedperson, som man alligevel ikke rigtig kan lade være med at få sympati for og identificere sig med.
Og endelig af de ældre bøger, jeg har læst og nydt i år, er Fodboldenglen (240 s.)af Hans-Jørgen Nielsen fra 1979. Et monument over en generation og en venstrefløj - og som en bog, som får en uforstandig ynder af fodbold til også at kunne forstå de zenoplevelser, som spillet kan give. Historien om Frands og Franke, der fra opvæksten i gården på Amager skiller sig og bliver henholdsvis akademiker og professionel fodboldspiller. Flot monument.
Til sidst lige et par selvbiografier. Først og fremmest - og for at fortsætte lidt i venstrefløjssporet Niels Skousens Herfra hvor jeg står (337 s.), der er en rigtig godt skrevet og fortalt selvbiografi fra et meget sympatisk menneske. Og det er en fremragende selvbiografi sangeren, musikeren, skuespilleren og nu også forfatteren har fået skrevet. Den er hele tiden meget reflekterende og rigtig velskrevet.
Til slut en helt anden boldgade af selvbiografi: Det er Ernst Jünger I stålstormen (294 s.). Her er man helt nede i skyttegravene under 1. verdenskrig og kan mærke bombenedslagene og lugte ligene med Jüngers sanser. Fremragende selvbiografisk bog, som faktisk burde stå under selvbiografier på biblioteket og ikke som roman. Mærkværdigt at der skulle gå 92 år før den blev oversat til dansk...
Fra Bogbrokken
Hvis du stadig er på bar bund med ferielæsningen kan du hente inspiration her, når en af Litteratursidens brugerambassadører giver sit bud på gode læseoplevelser.
Hvis du stadig står på bar bund med hvad du skal læse af især skønlitteratur i sommerferien, kunne du måske trække lidt guf ud mit udvalg her. Jeg har set på alle de bøger, som jeg indtil videre har givet mindst fire af fem stjerner i år på min egen blog Bogbrokken i 2012 - så jeg garanterer en god læseoplevelse for dig, hvis du altså var mig... PS: Alle links er til mine anmeldelser af bøgerne Bogbrokken.
Kim Leines Profeterne i Evighedsfjorden (525 s.) kom i marts og er indtil videre årets danske roman for mit vedkommende. Flot, flot beretning fra både København og Grønland om præsten Morten Falchs deroute som missionær i Sukkertoppen i 1790erne. Billedrig og stemningsfuld.
En anden historisk roman er Anna Funder og hendes Alt hvad jeg er (396 s.). Meget velskrevet biografisk roman om en flok uafhængige, jødiske socialister i Tyskland i slutningen af 1920'erne og begyndelsen i 1930'erne, hvor de tvinges i eksil i London. Bogens hovedpersoner var virkelige personer.
Amerikaneren Nicole Krauss har fået mange, mange roser for sin Det store hus (350 s.) med fem særskilte fortællerstemmer fra New York, London og Jerusalem, der af to omgange beretter fire historier, som på en eller anden måde hænger sammen med et imposant skrivebord som fælles akse. Stor og imponerende komponeret roman om tab og skyld og erindring og kærlighed og aldring og liv og død. og smukt skrevet.
John Dos Passos' Manhattan Transfer (448 s.) er oprindeligt skrevet i 1925, men blev først udgivet på dansk i 2011. Bogen er et kalejdoskopisk New Yorker-portræt fra de første årtier af 1900-tallet, så man både kan se, høre og ikke mindst lugte byen.
Fra Kina fortæller Yan Lianke i sin satire Landsbyens blod (306 s.) om en virkelig AIDS-katastrofe, da virkelystne "blodkøbmænd" med statens fulde støtte etablerede private blodbanker i 90'erne, hvor de tappede blod uhygieiniske forhold. Det fik op mod en halv million AIDS-tilfælde til følge, alene i Henanprovinsen. Det er grumt og hovedrystende morsomt - og bogen er forbudt i Kina.
Julian Barnes vandt Bookerprisen med Når noget slutter (167 s.) om den aldrende akademiker Tony, der arver den gamle ven fra studiet Adrians dagbog. Adrian begik selvmord som 22-årig, og arven sætter gang i en proces, som Tony ikke havde regnet med. Rigtig god lille bog.
Så til den kriminelle afdeling, hvor jeg starter "blødt" med Don Winslow og hans De smukke vilde (309 s.). En saftig, morsom og meget løssluppen bog om de to sydcaliforniske potdyrkere Ben og Chon og deres fælles elskerinde O. Et mexikansk narkokartel har opdaget Ben og Chon afsindigt gode pot og vil nu sætte sig på dem. Meeeen. Og Winslow er bare cool, også selv om han måske har fyret lidt af Ben og Chons urt under skrivningen...
En anden amerikaner er Linda Castillo, der i sin Tvunget til tavshed (442 s.) skriver om en række mord i et amishsamfund i Ohio med den frafaldne amish politimanden Kate Burkholder som hovedperson i en mordsag, der har spor seksten år tilbage. Flot lokalsamfundsportræt med dybe hemmeligheder, der i den grad også involverer Kate.
Tyske Richard Birkefeld & Göran Hachmeister har begået den nok bedste tyske krimi, som jeg har læst med Den der bliver tilbage har ret (344 s.)Den handler om KZ-fangen Ruprecht Haas, som det lykkes at flygte efter et bombeangreb i efteråret '44 og indlede et hævntogt på dem, som angav ham. Sturmbannführer i SS og kriminalmanden Hans-Wilhelm Kalterer får til opgave at opklare et drab, der er på en højerestående nazist og finder snart ud af, at der er en sammenhæng mellem dette og andre mord... Ekstremt flot tidsbillede af Berlin i slutningen af krigen - og med spørgsmål om hvad der sker med moral, når verden udenfor er ved at gå til grunde?
Også er der endelig min nye og sydafrikanske krimiyndling Deon Meyer og hans forrygende Tretten timer (484 s.) fra Cape Town. Og det går stærkt. Hele handlingen udspiller sig på én dag, hvor vicekriminalkommissær Benny Griessels dag indledes med to mord og jagten på en amerikansk turist på flugt fra vendindens mordere. En vanvittigt spændende krimi med den i den grad sammensatte Griessel som et i den grad holdbart centrum, der kan fortjene en stor plads i kriminallitteraturhistorien! Flot, flot krimi! Er denne bog udlånt på biblioteket, er du ligeså godt underholdt med hans Jægerens hjerte fra 2007 og Jægerens bytte fra 2008!
Alle de forgående bøger er er enten skrevet i 2011 eller 2012, men der er dog også lige nogle ældre, der kan fortjene en plads på forslagslisten:
I 1961 skrev Joseph Heller Punkt 22 (502 s.) og den er af gode grunde blevet en klassiker om livet og vanviddet på en amerikansk luftbase ud for Italien under 2. verdenskrig. Totalt absurd og meget, meget morsom hele vejen igennem - selv om de mest pragtfulde replikskifter ligger i første halvdel. På intet tidspunkt slipper den grebet om historien og formår både at være morsom - og også temmelig uhyggelig i sin kritik af et militært bureaukratisk og stift system, hvor overordnede kan skalte og valte med både underordnede og ofre.
Patrick Süskind Parfumen : historien om en morder (232 s.) fra 1985 er ikke stor en klassiker men stadig en fremragende bog fra 1700-tallets Paris om den deforme parfumør uden egen lugt - men med en lugtesans og en kynisme af en anden verden. Billedrig, handlingsmættet, enormt velskrevet, troværdig i sit ellers temmelig ekstreme handlingsmønster og ikke mindst med en aparte og afskyvækkende hovedperson, som man alligevel ikke rigtig kan lade være med at få sympati for og identificere sig med.
Og endelig af de ældre bøger, jeg har læst og nydt i år, er Fodboldenglen (240 s.)af Hans-Jørgen Nielsen fra 1979. Et monument over en generation og en venstrefløj - og som en bog, som får en uforstandig ynder af fodbold til også at kunne forstå de zenoplevelser, som spillet kan give. Historien om Frands og Franke, der fra opvæksten i gården på Amager skiller sig og bliver henholdsvis akademiker og professionel fodboldspiller. Flot monument.
Til sidst lige et par selvbiografier. Først og fremmest - og for at fortsætte lidt i venstrefløjssporet Niels Skousens Herfra hvor jeg står (337 s.), der er en rigtig godt skrevet og fortalt selvbiografi fra et meget sympatisk menneske. Og det er en fremragende selvbiografi sangeren, musikeren, skuespilleren og nu også forfatteren har fået skrevet. Den er hele tiden meget reflekterende og rigtig velskrevet.
Til slut en helt anden boldgade af selvbiografi: Det er Ernst Jünger I stålstormen (294 s.). Her er man helt nede i skyttegravene under 1. verdenskrig og kan mærke bombenedslagene og lugte ligene med Jüngers sanser. Fremragende selvbiografisk bog, som faktisk burde stå under selvbiografier på biblioteket og ikke som roman. Mærkværdigt at der skulle gå 92 år før den blev oversat til dansk...
Fra Bogbrokken
Kommentarer