Blog
Poeten er altid en anden
Forfatterambassadør Martin Glaz Serup blogger om ny norsk lyrik.
Det går vældig godt for de norske prosaforfattere i Danmark i disse år. Tomas Espedal, Hanne Ørstavik, Per Petterson og Karl Ove Knausgård ikke mindst. Men hvad med de norske digtere, hvor mange kender dem, hvornår bliver de oversat. Af norske samtidsdigtere jeg selv sætter vældig pris på og læser når jeg kan komme til det, kan nævnes for eksempel Eldrid Lundén, Øyvind Berg, Gunnar Wærness, Geir Gulliksen og Steinar Opstad. Man kunne også pege på Cecilie Løveid og Øyvind Rimbereid. Netop i aften har jeg læst Opstads seneste digtsamling Å, høye dag (2013). Jeg ved slet ikke hvad jeg skal sige om det, måske jeg bare skulle lade være og i stedet citere et digt. For eksempel digtet der står på side 58, som jeg oplevede Opstad læse op på bogmessen i Göteborg for to år siden, med en sådan koncentration og et nærvær så hele det fyldte lokale simpelthen sitrede, folk græd, det var meget intenst. Han er en forrygende oplæser. Den visuelle opsætning nedenfor bliver desværre ikke helt som i originalen, den bliver man nødt til selv at anskaffe sig:
SJELEMESSE
Hver dag tar jeg bussen forbi blokka
der Jon ble funnet død
men denne dagen enser jeg den ikke
og på holdeplassen ved kirken
får jeg øye på en skitten oblat på asfalten
som jeg plukker opp og legger i lommen
Den dagen Jon ble funnet regnet det så mye
at slukene ikke greide å ta unna vannet;
kumlokk fløt opp, trafikken stanset
og ei lita jente med gul sydvest forvekslet
meg med faren, hun løp etter meg, grep hånda mi
men ble skremt da hun skjønte at jeg ikke var ham
Etterpå så jeg henne stå og grine i farens armer
og jeg gikk videre og tenke at
sjelemesse holdes overalt
og at måten vi dør på
ikke gjenspeiler vår natur,
heller ikke måten vi sørger på eller lar være å sørge
Hjemme på kjøkkenet skyller jeg oblaten
før jeg legger den hvite skiven på tunga
og svelger den
mens jeg tenker på Jon og at han kanskje valgte døden
slik ei lita jente løper etter en tilfeldig
mann på gaten, sikker på at det er faren hennes
I øvrigt skriver de norske digtere essays - om litteratur ikke mindst - og de er gode - og de udgiver dem i bøger. Det kunne jeg godt savne i Danmark, hvor jeg ikke umiddelbart kan komme på andre end Søren Ulrik Thomsen og Niels Frank, der gør det. Nogle af de essaysamlinger jeg har læst i på det seneste, har således været Geir Gulliksens Kan vi gjøre det igjen (2013) og Steinar Opstads Himmelretninger (2012). Begge kommer vidt omkring, forfatterne er bredt belæst - ikke mindst i dansk poesi. Det er rene godteposer, havde jeg skrevet hvis ikke billedet var så infantilt og åndssvagt og ligesom mere end antydede at teksterne var en slags overflødigt sukker; det er de virkelig ikke. I den afsluttende tekst i Himmelretninger skriver Opstad blandt andet at: "Poeten er alltid en annen enn den han trodde han var da han satte seg ned for å skrive. Er han ikke blitt en anden, så har han ikke diktet den dagen." Og som læser føler jeg mig også en smule forandret efter læsningen.
(Ps. Flere af disse bøger kan fås som e-bøger som med et par klik let lader sig laste ned.)
Forfatterambassadør Martin Glaz Serup blogger om ny norsk lyrik.
Det går vældig godt for de norske prosaforfattere i Danmark i disse år. Tomas Espedal, Hanne Ørstavik, Per Petterson og Karl Ove Knausgård ikke mindst. Men hvad med de norske digtere, hvor mange kender dem, hvornår bliver de oversat. Af norske samtidsdigtere jeg selv sætter vældig pris på og læser når jeg kan komme til det, kan nævnes for eksempel Eldrid Lundén, Øyvind Berg, Gunnar Wærness, Geir Gulliksen og Steinar Opstad. Man kunne også pege på Cecilie Løveid og Øyvind Rimbereid. Netop i aften har jeg læst Opstads seneste digtsamling Å, høye dag (2013). Jeg ved slet ikke hvad jeg skal sige om det, måske jeg bare skulle lade være og i stedet citere et digt. For eksempel digtet der står på side 58, som jeg oplevede Opstad læse op på bogmessen i Göteborg for to år siden, med en sådan koncentration og et nærvær så hele det fyldte lokale simpelthen sitrede, folk græd, det var meget intenst. Han er en forrygende oplæser. Den visuelle opsætning nedenfor bliver desværre ikke helt som i originalen, den bliver man nødt til selv at anskaffe sig:
SJELEMESSE
Hver dag tar jeg bussen forbi blokka
der Jon ble funnet død
men denne dagen enser jeg den ikke
og på holdeplassen ved kirken
får jeg øye på en skitten oblat på asfalten
som jeg plukker opp og legger i lommen
Den dagen Jon ble funnet regnet det så mye
at slukene ikke greide å ta unna vannet;
kumlokk fløt opp, trafikken stanset
og ei lita jente med gul sydvest forvekslet
meg med faren, hun løp etter meg, grep hånda mi
men ble skremt da hun skjønte at jeg ikke var ham
Etterpå så jeg henne stå og grine i farens armer
og jeg gikk videre og tenke at
sjelemesse holdes overalt
og at måten vi dør på
ikke gjenspeiler vår natur,
heller ikke måten vi sørger på eller lar være å sørge
Hjemme på kjøkkenet skyller jeg oblaten
før jeg legger den hvite skiven på tunga
og svelger den
mens jeg tenker på Jon og at han kanskje valgte døden
slik ei lita jente løper etter en tilfeldig
mann på gaten, sikker på at det er faren hennes
I øvrigt skriver de norske digtere essays - om litteratur ikke mindst - og de er gode - og de udgiver dem i bøger. Det kunne jeg godt savne i Danmark, hvor jeg ikke umiddelbart kan komme på andre end Søren Ulrik Thomsen og Niels Frank, der gør det. Nogle af de essaysamlinger jeg har læst i på det seneste, har således været Geir Gulliksens Kan vi gjøre det igjen (2013) og Steinar Opstads Himmelretninger (2012). Begge kommer vidt omkring, forfatterne er bredt belæst - ikke mindst i dansk poesi. Det er rene godteposer, havde jeg skrevet hvis ikke billedet var så infantilt og åndssvagt og ligesom mere end antydede at teksterne var en slags overflødigt sukker; det er de virkelig ikke. I den afsluttende tekst i Himmelretninger skriver Opstad blandt andet at: "Poeten er alltid en annen enn den han trodde han var da han satte seg ned for å skrive. Er han ikke blitt en anden, så har han ikke diktet den dagen." Og som læser føler jeg mig også en smule forandret efter læsningen.
(Ps. Flere af disse bøger kan fås som e-bøger som med et par klik let lader sig laste ned.)
Kommentarer