Blog
Litteraturen i København

Glæd dig til at møde København gennem klassikere som Dan Turèll, Herman Bang og Tom Kristensen, samt nyere forfattere som Kaspar Colling Nielsen, Katrine Marie Guldager, Kristian Bang Foss og Maria Helleberg - for bare at nævne nogle af de kendte! For der er utallige forfattere, der er ramt af storbyfascinationen og beskriver deres København alt efter tiden og øjnene, der ser.
Stormen i 99 af Kristian Bang Foss
Vejrudsigten varsler storm over Danmark, al unødig udkørsel frarådes, så bliv indendørs og lad dig blive blæst omkuld af Bang Foss' vanvittigt velskrevne roman om livet på lageret. Det er forfatterens gamle arbejdsplads, InWears lager på Amager, der danner rammen om denne hans anden roman. Herfra opbygges det fiktive persongalleri og handlingsforløb. Livet på lageret hvor tøjet fås i alle størrelser, men arbejdsglæden kun kommer i extra small, skildres gennem en række små portrætter af de ansatte, deres relationer til hinanden og til personer udenfor arbejdspladsen.
LÆS OGSÅ: Den fulde anmeldelse af Stormen i 99
Ludvigsbakke af Herman Bang
Herregården ”Ludvigsbakke” og Kommunehospitalet i København er kulisser for den unge sygeplejerske Ida Brandts forelskelse i Karl Von Eicbaum. I knivskarpe replikker, toneleje og bevægelser skildres borgerskabets diskrete charme, samfundets sociale lag og enlige kvinders vilkår i 1890’erne.
LÆS OGSÅ: Anmeldelsen af Ludvigsbakke
Mount København af Kaspar Colling Nielsen
Velkommen til en guidet tour på Mount København.
I et land uden høje bjerge (rigtig gættet: Danmark) har debutant Kaspar Colling Nielsen litterært set opført et gigantisk bjerg, kaldet Mount København. Alene navnet emmer af storhed, og storhed findes på alle planer i bogen, der har taget navn efter bjerget.
LÆS OGSÅ: Den fulde anmeldelse af Mount København
Mord ved Runddelen af Dan Turèll
Dan Turèlls hæsblæsende talestrøm kunne være meget fascinerende. Tidligere har jeg læst forskellige ”Onkel Danny fortæller” – romaner, men på flere måder blev det hurtigt for meget. Hele historien skal efter min mening ikke kun ligge i sproget. Sproget er selvfølgelig vigtigt, men uden noget på hjerte bliver romanerne for kedelige.
”Mord serien” har noget på hjerte, og Dan Turèll leverer hver gang en oplagt krimigåde, nogle interessante personskildringer og et levende Vesterbro. Talestrømmen i disse krimier er heldigvis knap så dominerende.
LÆS OGSÅ: Den fulde anmeldelse af Mord ved Runddelen
København af Katrine Marie Guldager
Det har Katrine Marie Guldager spurgt om, og det har hun udforsket i sin fremragende novellesamling om livet i den moderne storby.
I København færdes mennesker, passerer hinanden, mødes eller mødes slet ikke. Somme tider ser man ikke dem, man møder, for eksempel sociale udskud, der bliver usynlige, og som derfor risikerer at blive kørt over. Eller børn og gamle, som kan komme til at leve en underlig tilværelse på kanten af livet, fordi det er svært at passe dem ind i dagens kalender.
LÆS OGSÅ: Læs videre på anmeldelsen af København
Hærværk af Tom Kristensen
'Hærværk' er en rejse i menneskelig deroute. En grum, men alligevel uimodståelig og fascinerende rejse i forfaldets fodspor. Fra lejlighedens tomme ægteskab, gennem “Dagbladets” redaktionslokaler, fyldt med krukkede digter-wannabees, over “Bar des artistes” alkoholtågede “venskaber”, ned i rendestenens dyb.
LÆS OGSÅ: Anmeldelsen af Hærvæk af Tom Kristensen
Københavner-fortolkningen af Oscar K.
Søren Kierkegaard dumper ned fra himlen og kommer til at leve nutiden.
Københavnerfortolkningen er et begreb, der vedrører fysikeren Niels Bohr og kvantefysikken. Og netop med udgangspunkt i kvantekommunikation lader Oscar K. Søren Kierkegaard genopstå i eksakt form som følge af en proces på Niels Bohr Instituttet i København, hvor det lykkes at forene to bunker affald. Den ene bunke stammer fra Assistens Kirkegård, hvor Søren Kierkegaard jo ligger begravet, den anden fra Kongens Nytorv. Bunkerne var knyttede til hinanden, entanglede, som det hedder, via en kvanteforbindelse, og som resultat af denne proces i kvanteinformationer dumper en splitternøgen Søren Kierkegaard ned på Kongens Nytorv en nat i september. Så er vi jo sådan set godt i gang!
LÆS OGSÅ: Anmeldelsen af Københavner-fortolkningen
Druknehuset af Maria Helleberg
Der er saft og kraft i Maria Hellebergs veloplagte (kriminal)roman fra afslutningen på guldalderen og et Danmark i opløsning omkring 1807.
Maria Helleberg indleder sin historiske roman med et citat fra 2007 af sangerinden Natasja: "Grådig mand har aldrig været svær at forføre". Godt nok foregår historien i "Druknehuset" i 1807, men der er mange paralleller til vore dage: grådighed, angst for fremmede og handel med mennesker for at nævne nogle af temaerne.
LÆS OGSÅ: Læs videre på anmeldelsen af Druknehuset
Har du læst nogen af de ovenstående? Hvad synes du? Hvilke andre bøger vil du tilføje til denne liste?
Del dine tanker i kommentarerne nedenfor.

Kommentarer