Blog
Nørlunds lyriske univers
Skab en sprække i dit Bogforumprogram og oplev den nordiske crooner Nikolaj Nørlund for fuld akustisk udblæsning på Litteratursidens stand på Bogforum.
There is a crack in everything. That's how the light gets in skrev salig Leonard Cohen. Og det er måske lige præcis det der er ved ham Nørlund. At der går et eller andet i stykker, når ord og musik rammer hinanden, at ordene og musikken laver en sprække i virkeligheden.
Nørlund og litteraturen
Hvis man falder ned i en samtale om poesi og musik, er det fuldstændig umuligt at komme uden om Nikolaj Nørlund. Manden der i over tyve år har insisteret på at ordene betyder noget i en sang, om det er solo, med Rhonda Harris og hedengangne Trains and Boats and Planes, eller når Nikolaj Nørlund bevæger sig ind i litteraturens verden.
Det hele begyndte i 1996, da Nørlund satte dele af Michael Strunges digtsamling ’Verdenssøn’ i musik – sikke et hit og sikke en mastodont i sin genre!
Der må findes en dør / til et hus med et rum / med et vindue / hvorfra jeg kan se / hvilke veje jeg kom ad / for at se dem / igennem mine øjne / i rudens spejlbillede
(fra digtet Navnløs, Verdenssøn, 1985).
Dette hus med denne dør til dette rum med dette vindue er for Nikolaj Nørlund hans musik, sprækken hvor lyset kommer ind; et vindue vi heldigvis er mange der gennem årene har fået lov til at kigge med ind eller snarere ud af, udsynet har altid været et af hans adelsmærker.
Og heldigvis lod han ikke det blive ved det. Nikolaj Nørlund har adskillige gange været på tur til forfattere for samarbejde og for at hente ord og inspiration til sin musik, som fx med Naja Maria Aidt på albummet Odysseus fra 2000 eller da han og forfatter Bjørn Rasmussen sammen skrev sangen Hvid røg og Tekno på albummet Det naturlige fra 2014:
Jeg savner én at brødføde i maven / Hvid røg tekno, ikke at jeg er paven //
Jeg skriver en liste over de smukkeste ting / Inviterer alverden ned i den smalleste seng.
Det særligt poetiske kommer meget ofte til udtryk ved at Nikolaj Nørlund på en egensindig måde lader hånt om versefødder og klassisk metrik, det er som om musikken ikke altid rigtig passer til ordene, eller som om sætningerne/linjerne er for lange til rytmen – og så lige netop ikke alligevel. Lige der ligger guldåren i hans musik; dér ligger det kantede, det man slår sig på og husker.
Nørlund og politikken
At invitere alverden ned i den smalleste seng er typisk Nørlund. For selvom han sjælden er eksplicit politisk i sine sange, så ser mange ham som en form for politisk kunstner. Måske har det noget at gøre med hans attitude a la ”jeg passer på de svageste” eller måske er det han mod til at gå uvante stier i sin musik der giver ham prædikatet. For han er jo anderledes som man siger og det er faktisk først i forbindelse med udgivelsen af sit seneste album ”Skamskudte fugle” – for øvrigt endnu et spændende samarbejde, denne gang med de klassiske musikere fra Copenhagen Phil – at han ytrer sig direkte politisk. Fra interview den 4. oktober 2017 i Politiken:
Nikolaj Nørlund: »Vi skal omfavne Europa og knuselske det« I musiker Nikolaj Nørlunds generation har der været en vis berøringsangst i forhold til at være politisk. Men nu taler han gerne om politik…
”Når jeg tænker på visionerne for Europa, er det vigtigt for mig, at man skal være moderne, empatisk, præcis og modig i sin tankegang. Men hvis det sker, håber jeg, at Frankrig og Tyskland står sammen. Og at vi står sammen i Europa. Det er for mig at se den eneste vej«.
Det må siges at være modigt af Nikolaj Nørlund at han udtaler sig så direkte om Europas fremtid, men han er kommet dertil hvor tingene gerne må siges lige ud af landevejen. I sangen Vores europæiske kærlighed fra sit just udkomne album, synger han følgende:
Du spør om jeg får / skrevet alting ned / skrevet alting ned / i al sin enkelhed. Her på bjerget er der fred / på bjerget er der tid / til vores europæiske kærlighed / når vi vågner op i en fremmed by og regnen slår hidsigt ned mod ruden / når du prøver at synge på et fremmed sprog forelsker jeg mig på stedet.
Igen er udsynet, det åbne vindue i centrum. Det er i det fremmede man forelsker sig, lever. For Nikolaj Nørlund er noget af det vigtigste netop at turde at invitere det anderledes indenfor. Og at turde invitere sig selv ind i Nikolaj Nørlunds magiske kantede sprækkede musikunivers er vejens frem; at turde forelskes i det fremmede.
Skab dig med Cohens ord en lille sprække i dit tætpakkede program og hør den nordiske crooner for fuld akustisk udblæsning på Litteratursidens stand på Bogforum, fredag d. 10. november kl. 16. Hertil skåles med Litteratursiden i bobler for at fejre den nye hjemmeside, fødselsdagen og poesien.
Skab en sprække i dit Bogforumprogram og oplev den nordiske crooner Nikolaj Nørlund for fuld akustisk udblæsning på Litteratursidens stand på Bogforum.
There is a crack in everything. That's how the light gets in skrev salig Leonard Cohen. Og det er måske lige præcis det der er ved ham Nørlund. At der går et eller andet i stykker, når ord og musik rammer hinanden, at ordene og musikken laver en sprække i virkeligheden.
Nørlund og litteraturen
Hvis man falder ned i en samtale om poesi og musik, er det fuldstændig umuligt at komme uden om Nikolaj Nørlund. Manden der i over tyve år har insisteret på at ordene betyder noget i en sang, om det er solo, med Rhonda Harris og hedengangne Trains and Boats and Planes, eller når Nikolaj Nørlund bevæger sig ind i litteraturens verden.
Det hele begyndte i 1996, da Nørlund satte dele af Michael Strunges digtsamling ’Verdenssøn’ i musik – sikke et hit og sikke en mastodont i sin genre!
Der må findes en dør / til et hus med et rum / med et vindue / hvorfra jeg kan se / hvilke veje jeg kom ad / for at se dem / igennem mine øjne / i rudens spejlbillede
(fra digtet Navnløs, Verdenssøn, 1985).
Dette hus med denne dør til dette rum med dette vindue er for Nikolaj Nørlund hans musik, sprækken hvor lyset kommer ind; et vindue vi heldigvis er mange der gennem årene har fået lov til at kigge med ind eller snarere ud af, udsynet har altid været et af hans adelsmærker.
Og heldigvis lod han ikke det blive ved det. Nikolaj Nørlund har adskillige gange været på tur til forfattere for samarbejde og for at hente ord og inspiration til sin musik, som fx med Naja Maria Aidt på albummet Odysseus fra 2000 eller da han og forfatter Bjørn Rasmussen sammen skrev sangen Hvid røg og Tekno på albummet Det naturlige fra 2014:
Jeg savner én at brødføde i maven / Hvid røg tekno, ikke at jeg er paven //
Jeg skriver en liste over de smukkeste ting / Inviterer alverden ned i den smalleste seng.
Det særligt poetiske kommer meget ofte til udtryk ved at Nikolaj Nørlund på en egensindig måde lader hånt om versefødder og klassisk metrik, det er som om musikken ikke altid rigtig passer til ordene, eller som om sætningerne/linjerne er for lange til rytmen – og så lige netop ikke alligevel. Lige der ligger guldåren i hans musik; dér ligger det kantede, det man slår sig på og husker.
Nørlund og politikken
At invitere alverden ned i den smalleste seng er typisk Nørlund. For selvom han sjælden er eksplicit politisk i sine sange, så ser mange ham som en form for politisk kunstner. Måske har det noget at gøre med hans attitude a la ”jeg passer på de svageste” eller måske er det han mod til at gå uvante stier i sin musik der giver ham prædikatet. For han er jo anderledes som man siger og det er faktisk først i forbindelse med udgivelsen af sit seneste album ”Skamskudte fugle” – for øvrigt endnu et spændende samarbejde, denne gang med de klassiske musikere fra Copenhagen Phil – at han ytrer sig direkte politisk. Fra interview den 4. oktober 2017 i Politiken:
Nikolaj Nørlund: »Vi skal omfavne Europa og knuselske det« I musiker Nikolaj Nørlunds generation har der været en vis berøringsangst i forhold til at være politisk. Men nu taler han gerne om politik…
”Når jeg tænker på visionerne for Europa, er det vigtigt for mig, at man skal være moderne, empatisk, præcis og modig i sin tankegang. Men hvis det sker, håber jeg, at Frankrig og Tyskland står sammen. Og at vi står sammen i Europa. Det er for mig at se den eneste vej«.
Det må siges at være modigt af Nikolaj Nørlund at han udtaler sig så direkte om Europas fremtid, men han er kommet dertil hvor tingene gerne må siges lige ud af landevejen. I sangen Vores europæiske kærlighed fra sit just udkomne album, synger han følgende:
Du spør om jeg får / skrevet alting ned / skrevet alting ned / i al sin enkelhed. Her på bjerget er der fred / på bjerget er der tid / til vores europæiske kærlighed / når vi vågner op i en fremmed by og regnen slår hidsigt ned mod ruden / når du prøver at synge på et fremmed sprog forelsker jeg mig på stedet.
Igen er udsynet, det åbne vindue i centrum. Det er i det fremmede man forelsker sig, lever. For Nikolaj Nørlund er noget af det vigtigste netop at turde at invitere det anderledes indenfor. Og at turde invitere sig selv ind i Nikolaj Nørlunds magiske kantede sprækkede musikunivers er vejens frem; at turde forelskes i det fremmede.
Skab dig med Cohens ord en lille sprække i dit tætpakkede program og hør den nordiske crooner for fuld akustisk udblæsning på Litteratursidens stand på Bogforum, fredag d. 10. november kl. 16. Hertil skåles med Litteratursiden i bobler for at fejre den nye hjemmeside, fødselsdagen og poesien.
Kommentarer