Blog
I skoven skulle være gilde
... alt hos den gamle ørn, som jo så gerne ville fornøje sine børn... Ørnen er ikke gammel, men forfatteren Maja Elverkilde. Og børnene er ikke børn, men Majas dreng på 5 år. Da han var 2½ sagde hun Danmark og et økonomisk trangt liv op, og flyttede langt ud i den svenske skov, ud i et gammelt säterhus,
fordi hun skulle se om hun kunne leve langt ude i skoven alene med sin søn og 4 kilometer til naboen,
fordi hun gerne ville afprøve om der var hold i drømmen om glæden ved at producere sine egne grøntsager og
fordi hun gerne ville kunne være økonomisk mere uafhængig, skrive på fuld tid og udgive sin egen litteratur.
Alt sammen er vist nogenlunde lykkedes - Maja Elverkilde udgiver sin egne tekster (voldgode tekster, by the way!), de har boet i skoven i 3 år og driver en stor fin køkkenhave. Imponerende og modigt, tænker jeg - og så kan man endda købe en tekst for en bøtte honning.
Hvis jeg tænker nærmere over det, er Maja Elverkilde måske den mest progressive forfatter jeg kender: stå af ræset, klimabevidst med kun kold brøndvand og das i udhuset og allerede dybt engageret i bytte- og selvforsyningsøkonomien. Det er dejligt, synes jeg.
Men hvad mon sådan en skovtrold læser; hvad er hendes yndlingsbøger? Det har jeg spurgt hende om og her er svaret med tilhørende kommentarer:
NoViolet Bulawayo: Vi skal have nye navne (Forlaget Republik, 2014)
- Krig, vold og leg på trods, fortalt i et sjældent vellykket barneperspektiv.
Roland Barthes: Kærlighedens forrykte tale (opr. 1977, oversat af Karen Nicolajsen, Politisk Revy, 1985)
- Perfekt læsestof midt i skrækkelig hjertesmerte, men hold dig fra den hvis du er nyforelsket!
Papirdrengen: Tina Sakura Bestle (Gyldendal, 2010)
- En børnebog man selv læser og genlæser - en eksistentiel gyser og en vild sprognydelse.
Inga Musico: Cunt – a declaration of independence (Seal Press, 1998)
- Øjenåbnende, perspektivudvidende, højst nødvendig og lidt selvtægtsproblematisk – hvorfor er den ikke oversat til dansk?
Grete Roulund (1946-2004): Alt hun har skrevet!
- Tænk engang at skrive en roman så hård og kantet, vild og klog og rasende smuk som hendes ...
Rigtig god læselyst i både Majas egne tekster og hendes favoritter. Og, jo, jeg tænker der er gilde ude i skoven og hun siger selv at hun glimtvis er lykkelig derude i skoven. Måske bliver hun med tiden en gammel ørn.
Majas blog: Skovliv, begyndelser
Litteratursidens anmeldelse af Det dør man af
... alt hos den gamle ørn, som jo så gerne ville fornøje sine børn... Ørnen er ikke gammel, men forfatteren Maja Elverkilde. Og børnene er ikke børn, men Majas dreng på 5 år. Da han var 2½ sagde hun Danmark og et økonomisk trangt liv op, og flyttede langt ud i den svenske skov, ud i et gammelt säterhus,
fordi hun skulle se om hun kunne leve langt ude i skoven alene med sin søn og 4 kilometer til naboen,
fordi hun gerne ville afprøve om der var hold i drømmen om glæden ved at producere sine egne grøntsager og
fordi hun gerne ville kunne være økonomisk mere uafhængig, skrive på fuld tid og udgive sin egen litteratur.
Alt sammen er vist nogenlunde lykkedes - Maja Elverkilde udgiver sin egne tekster (voldgode tekster, by the way!), de har boet i skoven i 3 år og driver en stor fin køkkenhave. Imponerende og modigt, tænker jeg - og så kan man endda købe en tekst for en bøtte honning.
Hvis jeg tænker nærmere over det, er Maja Elverkilde måske den mest progressive forfatter jeg kender: stå af ræset, klimabevidst med kun kold brøndvand og das i udhuset og allerede dybt engageret i bytte- og selvforsyningsøkonomien. Det er dejligt, synes jeg.
Men hvad mon sådan en skovtrold læser; hvad er hendes yndlingsbøger? Det har jeg spurgt hende om og her er svaret med tilhørende kommentarer:
NoViolet Bulawayo: Vi skal have nye navne (Forlaget Republik, 2014)
- Krig, vold og leg på trods, fortalt i et sjældent vellykket barneperspektiv.
Roland Barthes: Kærlighedens forrykte tale (opr. 1977, oversat af Karen Nicolajsen, Politisk Revy, 1985)
- Perfekt læsestof midt i skrækkelig hjertesmerte, men hold dig fra den hvis du er nyforelsket!
Papirdrengen: Tina Sakura Bestle (Gyldendal, 2010)
- En børnebog man selv læser og genlæser - en eksistentiel gyser og en vild sprognydelse.
Inga Musico: Cunt – a declaration of independence (Seal Press, 1998)
- Øjenåbnende, perspektivudvidende, højst nødvendig og lidt selvtægtsproblematisk – hvorfor er den ikke oversat til dansk?
Grete Roulund (1946-2004): Alt hun har skrevet!
- Tænk engang at skrive en roman så hård og kantet, vild og klog og rasende smuk som hendes ...
Rigtig god læselyst i både Majas egne tekster og hendes favoritter. Og, jo, jeg tænker der er gilde ude i skoven og hun siger selv at hun glimtvis er lykkelig derude i skoven. Måske bliver hun med tiden en gammel ørn.
Majas blog: Skovliv, begyndelser
Litteratursidens anmeldelse af Det dør man af
Kommentarer