Blog
Forklædt som Sandemose til Kulturmødet på Mors
Kulturmødet på Mors er fantastisk mangfoldigt, et Hjallerup Marked for kulturen. Lige hvad vi manglede, selvom Janteloven bestemt stadigvæk spøger i krogene og af og til stikker hovedet frem forklædt som populisme og grim mindreværd.
Mangfoldigheden længe leve
Sandemose er ikke død, men forklædt. Jeg er lige kommet hjem fra et fantastisk Kulturmøde på Mors i weekenden, hvor avantgarde nøgenperformance og debatter med kultureliten går hånd i hånd med Poul Krebs på den store musikscene og loppemarkeder med en enhedspris på 5 kroner. Mangfoldigheden er fantastisk og det første arrangement jeg oplever er et kig ind i Aksel Sandemoses liv og værk under overskriften: Aksel Sandemoses univers lukkes op.
Kulturmødets samlende tema er "at lukke op", og jeg blev af formand for Sandemoseselskabet Bent Dupont, lærer Johanne Dalgaard og forfatter Knud Sørensen voldsomt forført ind i Jantelovens univers, ikke mindst af en fortælling om Sandemoses sidste besøg på Mors, hvor han i 1965 modtager stående applaus fra 600 gæster på Centralhotellet i Nykøbing.
Kradse Carsten og arrige Aksel
I "En flygtning krydser sit spor", på dansk 1938, hvor Janteloven første gang opstilles, hænger Sandemose Nykøbing Mors og dens indbyggere godt og grundigt til tørre; det er virkelig kradse sager og selvfølgelig fik han hele øen på nakken (hvilket han nok også godt havde regnet ud). Hvis vi så med Sandemose i hånden foretager hop frem i tiden og kigger lidt på forfatter Carsten Jensens indlæg i åbningsdebatten til Kulturmødet, ja så er Janteloven, ifølge Carsten Jensen, stadigvæk i fuldt vigør både i Danmark og i verden generelt:
".... 84 år efter udgivelsen af En Flygtning Krydser Sit Spor bliver det klart, at Sandemose med Janteloven skrev det politiske manifest for den populisme, der nu stormer frem fra Washington til Skjern. Samtlige ti bud er variationer over det første: Du skal ikke tro, du er noget.
Populismen er janteloven omsat til politik. Populismens raseri vender sig mod eliten, og grunden til populisternes raseri er den definition, de selv giver på eliten: Eliten er alle dem, der tror, de er noget. Hvis ingen troede, de var noget, vidste noget, duede til noget, ville verden være et bedre sted. Det er populismens partiprogram: Fri os for alle dem, der tror, de er noget.
Jeg er ikke i tvivl om, der bag opbakningen til populismens gemmer sig et lettelsens suk. Endelig kan jeg få lov at være mig selv og give efter for de nemmeste løsningers altid tilstedeværende fristelse: Vi er alle indbyggere i Nykøbing Mors, og nu begynder heksejagten."
Fotograf: Stig Rune Pedersen. Licens til billedet ses HER.
Og det tror jeg Carsten Jensen, hvis pen er krads som Sandemoses, har meget ret i. Det er Janteloven om igen, men nu forklædt som polulisme og "et oprør mod eliten". Sandheden er, at folk er bange for at nogen skal tage noget fra dem, fordi de døjer med lavt selvværd og en generel bitterhed over tingenes tilstand. Man bliver skrøbelig og skutter sig med ligesindede. Og på den måde bliver man det "os" det er kendt fra nogle af Jantelovens bud: "Du skal ikke tro, at du er mere end os" - og det er lige præcis det "os" der er farlig, som jeg ser det - for hvad er det i grunden? Jantelovens "os" er misundelsen og dermed laveste fællesnævner; det er dem, der ikke selv formår eller tør at stikke ud, præstere noget usædvanligt eller bare give andre mennesker lov til at være som de nu engang er.
Lokalbedøvelse
På vej fra Kulturpladsen til Kulturvejen 15 (et privat hjem der har lukket dørene op for os!), hvor jeg skal i samtale med forfatter Lone Hørslev om hendes nye novellesamling "En ordentlig mundfuld", går jeg forbi et par og hører tilfældigt deres small talk:
Den ene siger: Jeg synes det meste bare er sådan noget intellektuel noget man ikke forstår, og så er der så mange herude der kun er her for at blive set.
Den anden siger: Ja, det er i hvert fald ikke mest for sådan nogen som os, men vi er her jo også bare for at gå og se lidt og støtte op om at der sker sådan noget stort noget på Mors.
Det sidste meget sympatisk, men jeg synes altså ikke de har ret. Kulturmødet på Mors er uden nogen tvivl Danmarks mest usnobbede kulturevent, hvor områder som kunst, litteratur, ballet, opera, debat, musik, performancekunst, dans, osv. indgår.
Den håbefulde
På en måde er det kulturens svar på Hjallerup Marked, eller hvis man er øst for Storebælt, Døllefjelde Musse Marked. Og det er det, som er fantastisk ved Kulturmødet på Mors. Fordi det er skabt et usnobbet sted af usnobbede folk, der elsker kulturelle oplevelser, liv og glade dage i én stor blandet landhandel. Det her er deres måde at gøre det på og jeg tror faktisk de har fat i noget derude på Mors - og jeg tror også på at det er den slags der i længden skal til for at lukke op, så flere og flere er i stand til at acceptere også det de ikke lige umiddelbart forstår.
Så til trods for populisme og det vederstyggelige "os", er der optimisme at spore hos mig her på den anden side af Kulturmødet. Jeg tænker at jeg er begyndt at tro og håbe en lille smule mere på at vi på et tidspunkt kan stede det meste af den forklædte Sandemose til hvile både på Mors, i Danmark og måske sågar world wide.
Kulturmødet på Mors er fantastisk mangfoldigt, et Hjallerup Marked for kulturen. Lige hvad vi manglede, selvom Janteloven bestemt stadigvæk spøger i krogene og af og til stikker hovedet frem forklædt som populisme og grim mindreværd.
Mangfoldigheden længe leve
Sandemose er ikke død, men forklædt. Jeg er lige kommet hjem fra et fantastisk Kulturmøde på Mors i weekenden, hvor avantgarde nøgenperformance og debatter med kultureliten går hånd i hånd med Poul Krebs på den store musikscene og loppemarkeder med en enhedspris på 5 kroner. Mangfoldigheden er fantastisk og det første arrangement jeg oplever er et kig ind i Aksel Sandemoses liv og værk under overskriften: Aksel Sandemoses univers lukkes op.
Kulturmødets samlende tema er "at lukke op", og jeg blev af formand for Sandemoseselskabet Bent Dupont, lærer Johanne Dalgaard og forfatter Knud Sørensen voldsomt forført ind i Jantelovens univers, ikke mindst af en fortælling om Sandemoses sidste besøg på Mors, hvor han i 1965 modtager stående applaus fra 600 gæster på Centralhotellet i Nykøbing.
Kradse Carsten og arrige Aksel
I "En flygtning krydser sit spor", på dansk 1938, hvor Janteloven første gang opstilles, hænger Sandemose Nykøbing Mors og dens indbyggere godt og grundigt til tørre; det er virkelig kradse sager og selvfølgelig fik han hele øen på nakken (hvilket han nok også godt havde regnet ud). Hvis vi så med Sandemose i hånden foretager hop frem i tiden og kigger lidt på forfatter Carsten Jensens indlæg i åbningsdebatten til Kulturmødet, ja så er Janteloven, ifølge Carsten Jensen, stadigvæk i fuldt vigør både i Danmark og i verden generelt:
".... 84 år efter udgivelsen af En Flygtning Krydser Sit Spor bliver det klart, at Sandemose med Janteloven skrev det politiske manifest for den populisme, der nu stormer frem fra Washington til Skjern. Samtlige ti bud er variationer over det første: Du skal ikke tro, du er noget.
Populismen er janteloven omsat til politik. Populismens raseri vender sig mod eliten, og grunden til populisternes raseri er den definition, de selv giver på eliten: Eliten er alle dem, der tror, de er noget. Hvis ingen troede, de var noget, vidste noget, duede til noget, ville verden være et bedre sted. Det er populismens partiprogram: Fri os for alle dem, der tror, de er noget.
Jeg er ikke i tvivl om, der bag opbakningen til populismens gemmer sig et lettelsens suk. Endelig kan jeg få lov at være mig selv og give efter for de nemmeste løsningers altid tilstedeværende fristelse: Vi er alle indbyggere i Nykøbing Mors, og nu begynder heksejagten."
Fotograf: Stig Rune Pedersen. Licens til billedet ses HER.
Og det tror jeg Carsten Jensen, hvis pen er krads som Sandemoses, har meget ret i. Det er Janteloven om igen, men nu forklædt som polulisme og "et oprør mod eliten". Sandheden er, at folk er bange for at nogen skal tage noget fra dem, fordi de døjer med lavt selvværd og en generel bitterhed over tingenes tilstand. Man bliver skrøbelig og skutter sig med ligesindede. Og på den måde bliver man det "os" det er kendt fra nogle af Jantelovens bud: "Du skal ikke tro, at du er mere end os" - og det er lige præcis det "os" der er farlig, som jeg ser det - for hvad er det i grunden? Jantelovens "os" er misundelsen og dermed laveste fællesnævner; det er dem, der ikke selv formår eller tør at stikke ud, præstere noget usædvanligt eller bare give andre mennesker lov til at være som de nu engang er.
Lokalbedøvelse
På vej fra Kulturpladsen til Kulturvejen 15 (et privat hjem der har lukket dørene op for os!), hvor jeg skal i samtale med forfatter Lone Hørslev om hendes nye novellesamling "En ordentlig mundfuld", går jeg forbi et par og hører tilfældigt deres small talk:
Den ene siger: Jeg synes det meste bare er sådan noget intellektuel noget man ikke forstår, og så er der så mange herude der kun er her for at blive set.
Den anden siger: Ja, det er i hvert fald ikke mest for sådan nogen som os, men vi er her jo også bare for at gå og se lidt og støtte op om at der sker sådan noget stort noget på Mors.
Det sidste meget sympatisk, men jeg synes altså ikke de har ret. Kulturmødet på Mors er uden nogen tvivl Danmarks mest usnobbede kulturevent, hvor områder som kunst, litteratur, ballet, opera, debat, musik, performancekunst, dans, osv. indgår.
Den håbefulde
På en måde er det kulturens svar på Hjallerup Marked, eller hvis man er øst for Storebælt, Døllefjelde Musse Marked. Og det er det, som er fantastisk ved Kulturmødet på Mors. Fordi det er skabt et usnobbet sted af usnobbede folk, der elsker kulturelle oplevelser, liv og glade dage i én stor blandet landhandel. Det her er deres måde at gøre det på og jeg tror faktisk de har fat i noget derude på Mors - og jeg tror også på at det er den slags der i længden skal til for at lukke op, så flere og flere er i stand til at acceptere også det de ikke lige umiddelbart forstår.
Så til trods for populisme og det vederstyggelige "os", er der optimisme at spore hos mig her på den anden side af Kulturmødet. Jeg tænker at jeg er begyndt at tro og håbe en lille smule mere på at vi på et tidspunkt kan stede det meste af den forklædte Sandemose til hvile både på Mors, i Danmark og måske sågar world wide.
Kommentarer