Blog
Bøgerne der reddede landet
Bøger kan brændes, men bøger kan måske også give liv til en haltende samtid der med 180 i timen er ved at køre sig selv over i den evige jagt på udvikling. Ingenting synes længere godt nok i sig selv. Det svar får man i hvert fald, hvis man spørger professor i psykologi Svend Brinkmann der igen er ude med riven. En meget fin og nødvendig rive, hvis man spørger mig.
Danmark er blevet et land, hvor intet længere er et formål i sig selv. Hverken i politik eller i vores private liv. Alt i konkurrencestaten – de arbejdsløse, flygtningene, vores dannelse og vores børn – er middel til noget andet. Men hvis tilværelsen skal give mening, er den optik ødelæggende,
skrev han i en artikel i Berlingske Tidende her i weekenden. Samme Brinkmann der i sin bestseller Stå Fast også opfordrer til at læse skønlitteratur i stedet for al den selvhjælpslitteratur der for tiden sprøjtes ud alle vegne. Og ved I hvad? Jeg tror han har ret. Hvis intet længere er et mål i sig selv mister vi hele fornemmelsen for at vores liv giver mening. Så bliver alt blot en jagt på næste trofæ, på næste succes lige indtil døden indtræffer.
Men hvad med romanerne, novellerne og digtsamlingerne i den forbindelse, tænker jeg? Er det at dykke ned i en god bog ikke netop at gøre noget for dets egen skyld? Jeg læser jo ikke den nye novellesamling af Adda Djørup eller Martin A. Hansens Løgneren for at de skal være et middel til noget andet. Nej, jeg læser for at blive klogere på tilværelsen, for at dykke ned i min egen eksistens. Og eksistensen er altid kun til for dens egen skyld, det er det der en dens store styrke.
Derfor har vi alle sammen en vigtig opgave: At få læselysten og læseglæden ud til så mange mennesker som overhovedet muligt. Og jeg mener det faktisk helt seriøst – jeg tror på at den forskellighed man kan leve sig ind i og dermed bedre forstå ved at læse bøger fra hele verden, skrevet at forfattere der er uhyre forskellige fra os selv, kan være med til at skabe et bedre og mere humant samfund. Det ville igen give os et land der gav mening, tror jeg på.
Og videre. Tænk jer et verdenssamfund hvor ALLE magthavere læste mindst en roman om ugen, skrevet af en forfatter fra et andet kontinent end magthaverens egen. Tænk jer det. Mon ikke bare sådan en lille ting ville styrke forståelsen af dem der er forskellig fra en selv?
Hvis du har lyst til at læse Svend Brinkmanns artikel i sin fulde længde kan du følge dette LINK.
For øvrigt: Tusind gange tillykke til Iben Mondrup og Godhavn med DR Romanprisen. Netop en bog der, blandt mange andre ting, har været med til at styrke forståelsen for noget man ikke kender. Tak for det.
Bøger kan brændes, men bøger kan måske også give liv til en haltende samtid der med 180 i timen er ved at køre sig selv over i den evige jagt på udvikling. Ingenting synes længere godt nok i sig selv. Det svar får man i hvert fald, hvis man spørger professor i psykologi Svend Brinkmann der igen er ude med riven. En meget fin og nødvendig rive, hvis man spørger mig.
Danmark er blevet et land, hvor intet længere er et formål i sig selv. Hverken i politik eller i vores private liv. Alt i konkurrencestaten – de arbejdsløse, flygtningene, vores dannelse og vores børn – er middel til noget andet. Men hvis tilværelsen skal give mening, er den optik ødelæggende,
skrev han i en artikel i Berlingske Tidende her i weekenden. Samme Brinkmann der i sin bestseller Stå Fast også opfordrer til at læse skønlitteratur i stedet for al den selvhjælpslitteratur der for tiden sprøjtes ud alle vegne. Og ved I hvad? Jeg tror han har ret. Hvis intet længere er et mål i sig selv mister vi hele fornemmelsen for at vores liv giver mening. Så bliver alt blot en jagt på næste trofæ, på næste succes lige indtil døden indtræffer.
Men hvad med romanerne, novellerne og digtsamlingerne i den forbindelse, tænker jeg? Er det at dykke ned i en god bog ikke netop at gøre noget for dets egen skyld? Jeg læser jo ikke den nye novellesamling af Adda Djørup eller Martin A. Hansens Løgneren for at de skal være et middel til noget andet. Nej, jeg læser for at blive klogere på tilværelsen, for at dykke ned i min egen eksistens. Og eksistensen er altid kun til for dens egen skyld, det er det der en dens store styrke.
Derfor har vi alle sammen en vigtig opgave: At få læselysten og læseglæden ud til så mange mennesker som overhovedet muligt. Og jeg mener det faktisk helt seriøst – jeg tror på at den forskellighed man kan leve sig ind i og dermed bedre forstå ved at læse bøger fra hele verden, skrevet at forfattere der er uhyre forskellige fra os selv, kan være med til at skabe et bedre og mere humant samfund. Det ville igen give os et land der gav mening, tror jeg på.
Og videre. Tænk jer et verdenssamfund hvor ALLE magthavere læste mindst en roman om ugen, skrevet af en forfatter fra et andet kontinent end magthaverens egen. Tænk jer det. Mon ikke bare sådan en lille ting ville styrke forståelsen af dem der er forskellig fra en selv?
Hvis du har lyst til at læse Svend Brinkmanns artikel i sin fulde længde kan du følge dette LINK.
For øvrigt: Tusind gange tillykke til Iben Mondrup og Godhavn med DR Romanprisen. Netop en bog der, blandt mange andre ting, har været med til at styrke forståelsen for noget man ikke kender. Tak for det.
Kommentarer