Blog
Bob, bob bob - om Nobelprisen i litteratur
"The said interest shall be divided into five equal parts, which shall be apportioned as follows: /- - -/ one part to the person who shall have produced in the field of literature the most outstanding work in an ideal direction ..."
Sådan står der i Alfred Nobels testamente fra 1895. Det kan Bob Dylan måske godt opfylde, afhængig hvem man spørger, men burde han overhovedet være i spil til prisen? Han er jo visesanger som Merete Pryds Helle skriver på Facebook, mens Asger Schnack i Information vælger følgende karakteristik: "Han er 75 år gammel, men stadig ung i den forstand, at han holder fortiden i live og fornyr nutiden – med fremtiden visionært indskrevet: en stor digter."
Der er med andre ord rav i den på stort set alle medier efter nyheden om det blev "The Noble Bob" som løb med Nobelprisen i litteratur i fredags. Og det er jo i sig selv skide godt - for det betyder jo bare at der, i denne verden af storpolitik og klimakriser, stadigvæk er masser af lægfolk og professonelle for hvem skønlitteraturen betyder sindssygt meget. Så langt, så godt.
Prisvinderen bliver udpeget igennem et meget langt og meget meget grundigt udskillelsesløb i komiteen der er befolket af de klogeste og mest vidende folk på området (læs mere på Nobelprisernes hjemmeside). Så kan jeg overhovedet sige noget fornuftigt om sagen? Det er jeg ikke så sikker på, og det er derfor heller ikke dette blogindlægs intension at trække positionerne op. Så i stedet for at tænke mere over "hvem skal have prisen?" kom jeg derimod til at tænke "hvorfor egentlig pris overhovedet?"
For er det i virkeligheden vigtig med den slags priser? Der er selvfølgelig tale om et stor skulderklap til den forfatter/sanger/kunstner som vinder en given litteraturpris, og som skrevet selvfølgelig også en vis skønlitterær reklameværdi i det, men er det egentlig prisen værd for selve skriften, kunne man spørge?
Jeg tænker på om det ikke ville være bedre hvis alle kunne blive enige om at bruge pengene til at sikre at flere forfattere kan få skrivero - større mulighed for at skrive uden at skulle gøre rent på den lokale skole om natten (for øvrigt ikke et ondt ord om dette vigtige arbejde - jeg tror bare det sjældent gør noget godt for en forfatters skrift)?
Lad os derfor alle bede ... om at alle de penge der overhovedet kan skrabes ind til litteraturskrivningen fordeles bedst muligt, så selv smalle og mystiske, sågar nærmest uforståelige, forfattere kan få råd til at skrive deres shit. For hvem ved, hvem der bliver forgangskvinder og mænd i fremtidens skønlitterære landskab - havde nogen fx her i Danmark set Baronesse Blixen blive en superheltinde på fiktionens stjernehimmel (selvom hun dog nok ikke behøvede økonomisk hjælp), ja jeg spørger bare :)
Læs Litteratursidens anmeldelse af Bob Dylans Krøniker, del 1, her
Læs hele Alfred Nobels testamente her
Læs hele Asger Schnacks artikel om Bob Dylan her
"The said interest shall be divided into five equal parts, which shall be apportioned as follows: /- - -/ one part to the person who shall have produced in the field of literature the most outstanding work in an ideal direction ..."
Sådan står der i Alfred Nobels testamente fra 1895. Det kan Bob Dylan måske godt opfylde, afhængig hvem man spørger, men burde han overhovedet være i spil til prisen? Han er jo visesanger som Merete Pryds Helle skriver på Facebook, mens Asger Schnack i Information vælger følgende karakteristik: "Han er 75 år gammel, men stadig ung i den forstand, at han holder fortiden i live og fornyr nutiden – med fremtiden visionært indskrevet: en stor digter."
Der er med andre ord rav i den på stort set alle medier efter nyheden om det blev "The Noble Bob" som løb med Nobelprisen i litteratur i fredags. Og det er jo i sig selv skide godt - for det betyder jo bare at der, i denne verden af storpolitik og klimakriser, stadigvæk er masser af lægfolk og professonelle for hvem skønlitteraturen betyder sindssygt meget. Så langt, så godt.
Prisvinderen bliver udpeget igennem et meget langt og meget meget grundigt udskillelsesløb i komiteen der er befolket af de klogeste og mest vidende folk på området (læs mere på Nobelprisernes hjemmeside). Så kan jeg overhovedet sige noget fornuftigt om sagen? Det er jeg ikke så sikker på, og det er derfor heller ikke dette blogindlægs intension at trække positionerne op. Så i stedet for at tænke mere over "hvem skal have prisen?" kom jeg derimod til at tænke "hvorfor egentlig pris overhovedet?"
For er det i virkeligheden vigtig med den slags priser? Der er selvfølgelig tale om et stor skulderklap til den forfatter/sanger/kunstner som vinder en given litteraturpris, og som skrevet selvfølgelig også en vis skønlitterær reklameværdi i det, men er det egentlig prisen værd for selve skriften, kunne man spørge?
Jeg tænker på om det ikke ville være bedre hvis alle kunne blive enige om at bruge pengene til at sikre at flere forfattere kan få skrivero - større mulighed for at skrive uden at skulle gøre rent på den lokale skole om natten (for øvrigt ikke et ondt ord om dette vigtige arbejde - jeg tror bare det sjældent gør noget godt for en forfatters skrift)?
Lad os derfor alle bede ... om at alle de penge der overhovedet kan skrabes ind til litteraturskrivningen fordeles bedst muligt, så selv smalle og mystiske, sågar nærmest uforståelige, forfattere kan få råd til at skrive deres shit. For hvem ved, hvem der bliver forgangskvinder og mænd i fremtidens skønlitterære landskab - havde nogen fx her i Danmark set Baronesse Blixen blive en superheltinde på fiktionens stjernehimmel (selvom hun dog nok ikke behøvede økonomisk hjælp), ja jeg spørger bare :)
Læs Litteratursidens anmeldelse af Bob Dylans Krøniker, del 1, her
Læs hele Alfred Nobels testamente her
Læs hele Asger Schnacks artikel om Bob Dylan her
Kommentarer