Blog
Top 10 over læseoplevelser
Jeg har naturligvis læst de spændende og inspirerende bud på personlige læse top-tiere, og nu har jeg endelig fundet tid til at lave min egen liste. Den indeholder de bøger eller digte, der har givet mig de største læseoplevelser, og som jeg gentagende gange vender tilbage til. Det er altså ikke sammenfaldende med en top-ti over den litterære verdenskanon, som helt sikkert skulle skrues anderledes sammen.
Charlotte Perkins Gilman: The Yellow Wallpaper
En kvinde ser på det gule tapet i værelset, hvor hendes mand holder hende indelukket for at give hende ro! Efterhånden ser hun andre kvinder indespærret i mønstret i det gule tapet. Fremragende beskrevet og vidunderligt sprog, der afspejler hendes tiltagende vanvid.
Vikram Seth: A Suitable Boy
Normalt er familiesagaer ikke lige min smag, men A suitable boy greb mig fra første side, og jeg slugte hvert et ord af de næsten 1500 sider. Absolut en af mine bedste læseoplevelser, ikke mindst pga. det vidunderlige engelske sprog.
Salman Rushdie: Midnatsbørn
Igen er det sproget der gør, at denne magiske fortælling om Indiens historie og virkelighedens finurligheder og vildveje er blandt mine største læseoplevelser.
Virginia Woolf: Eget værelse
Eget værelse er et essay skrevet i forbindelse med en række forelæsninger, Woolf holdt på to universiteter for kvinder i 1928. Igen er det hendes vidunderlige og skarpe sproglige formåen, der er afgørende for min læseoplevelse. Det er naturligvis et ekstra plus og en bonus, at indholdet også fænger.
Geert Mak: De Engel van Amsterdam
Læste jeg mens jeg boede i Amsterdam, og jeg elskede den. Måske især fordi den var tilpas let, til at jeg kunne læse den på nederlandsk. Jeg lærte Amsterdam og de forskellige dele af byen at kende, efterhånden som jeg læste bogen. Kan anbefales, hvis man flytter til Amsterdam.
Cormac McCarthy: Vejen
En forfærdelig fremragende bog. Særdeles uhyggelig læsning, men kan varmt anbefales. Stærk beskrivelse af forholdet mellem en far og hans søn, men også en levende og uhyggelig beskrivelse af hvad fremtiden kan bringe, hvis vi ikke passer på vores klode.
Kafka: Metamorfosen
Vidunderlig, skæv, absurd, abstrakt, men hvor jeg følte med ham. Vi kender vel alle sammen mareridtet på et eller andet plan om at være fanget i sin krop, i en situation eller lignende, og man kæmper, men kan ikke komme ud eller videre.
Percy Bysshe Shelley: Ode to the West Wind
Smukt og altid et godt sted at søge trøst i svære tider. Og med en vidunderlig optimistisk og livsbekræftende slutning ”O Wind, If Winter comes, can Spring be far behind?”
Andrew Marvell: To His Coy Mistress
Vittigt, metafysisk digt, der er fortaler for konceptet om Carpe Diem. En mand er forelsket i en kvinde, hun holder igen, og han argumenterer i digtet for, at der ikke er grund til at vente (med andre ord, lad os hoppe i kanen nu), lad os gribe dagen.
Had we but world enough, and time,
This coyness, Lady, were no crime
We would sit down and think which way
To walk and pass our long love's day.
Shakespeares sonetter
Sprogligt forrygende og finurlige. Og med masser af humor. Det bliver ikke bedre end:
My mistress' eyes are nothing like the sun;
Coral is far more red than her lips' red:
If snow be white, why then her breasts are dun;
If hairs be wires, black wires grow on her head.
I have seen roses damask'd, red and white,
But no such roses see I in her cheeks;
And in some perfumes is there more delight
Than in the breath that from my mistress reeks.
I love to hear her speak,--yet well I know
That music hath a far more pleasing sound;
I grant I never saw a goddess go,
My mistress when she walks, treads on the ground;
And yet, by heaven, I think my love as rare
As any she belied with false compare.
Jeg har naturligvis læst de spændende og inspirerende bud på personlige læse top-tiere, og nu har jeg endelig fundet tid til at lave min egen liste. Den indeholder de bøger eller digte, der har givet mig de største læseoplevelser, og som jeg gentagende gange vender tilbage til. Det er altså ikke sammenfaldende med en top-ti over den litterære verdenskanon, som helt sikkert skulle skrues anderledes sammen.
Charlotte Perkins Gilman: The Yellow Wallpaper
En kvinde ser på det gule tapet i værelset, hvor hendes mand holder hende indelukket for at give hende ro! Efterhånden ser hun andre kvinder indespærret i mønstret i det gule tapet. Fremragende beskrevet og vidunderligt sprog, der afspejler hendes tiltagende vanvid.
Vikram Seth: A Suitable Boy
Normalt er familiesagaer ikke lige min smag, men A suitable boy greb mig fra første side, og jeg slugte hvert et ord af de næsten 1500 sider. Absolut en af mine bedste læseoplevelser, ikke mindst pga. det vidunderlige engelske sprog.
Salman Rushdie: Midnatsbørn
Igen er det sproget der gør, at denne magiske fortælling om Indiens historie og virkelighedens finurligheder og vildveje er blandt mine største læseoplevelser.
Virginia Woolf: Eget værelse
Eget værelse er et essay skrevet i forbindelse med en række forelæsninger, Woolf holdt på to universiteter for kvinder i 1928. Igen er det hendes vidunderlige og skarpe sproglige formåen, der er afgørende for min læseoplevelse. Det er naturligvis et ekstra plus og en bonus, at indholdet også fænger.
Geert Mak: De Engel van Amsterdam
Læste jeg mens jeg boede i Amsterdam, og jeg elskede den. Måske især fordi den var tilpas let, til at jeg kunne læse den på nederlandsk. Jeg lærte Amsterdam og de forskellige dele af byen at kende, efterhånden som jeg læste bogen. Kan anbefales, hvis man flytter til Amsterdam.
Cormac McCarthy: Vejen
En forfærdelig fremragende bog. Særdeles uhyggelig læsning, men kan varmt anbefales. Stærk beskrivelse af forholdet mellem en far og hans søn, men også en levende og uhyggelig beskrivelse af hvad fremtiden kan bringe, hvis vi ikke passer på vores klode.
Kafka: Metamorfosen
Vidunderlig, skæv, absurd, abstrakt, men hvor jeg følte med ham. Vi kender vel alle sammen mareridtet på et eller andet plan om at være fanget i sin krop, i en situation eller lignende, og man kæmper, men kan ikke komme ud eller videre.
Percy Bysshe Shelley: Ode to the West Wind
Smukt og altid et godt sted at søge trøst i svære tider. Og med en vidunderlig optimistisk og livsbekræftende slutning ”O Wind, If Winter comes, can Spring be far behind?”
Andrew Marvell: To His Coy Mistress
Vittigt, metafysisk digt, der er fortaler for konceptet om Carpe Diem. En mand er forelsket i en kvinde, hun holder igen, og han argumenterer i digtet for, at der ikke er grund til at vente (med andre ord, lad os hoppe i kanen nu), lad os gribe dagen.
Had we but world enough, and time,
This coyness, Lady, were no crime
We would sit down and think which way
To walk and pass our long love's day.
Shakespeares sonetter
Sprogligt forrygende og finurlige. Og med masser af humor. Det bliver ikke bedre end:
My mistress' eyes are nothing like the sun;
Coral is far more red than her lips' red:
If snow be white, why then her breasts are dun;
If hairs be wires, black wires grow on her head.
I have seen roses damask'd, red and white,
But no such roses see I in her cheeks;
And in some perfumes is there more delight
Than in the breath that from my mistress reeks.
I love to hear her speak,--yet well I know
That music hath a far more pleasing sound;
I grant I never saw a goddess go,
My mistress when she walks, treads on the ground;
And yet, by heaven, I think my love as rare
As any she belied with false compare.
Kommentarer