Blog
Litteratursiden barsler
Vi er sikkert mange, der deler ønsket om mere tid til at fordybe sig i bøgernes verden, holde sig opdateret og for en gangs skyld være på forkant med hvad der sker. Den mulighed har nu budt sig for litteratursidens chefredaktør, der uden tvivl i disse dage ligger på sofaen med en god bog på den voksende mave, mens hun venter på lyden af babyskrål. Hele litteratursiden sender de varmeste hilsner til Lise Vandborg, og ønsker hende held og lykke med familieforøgelsen. I mellemtiden skal jeg som hendes barselsvikar forsøge at holde tungen lige i munden og bogen lige ved hånden.
Også på et andet område barsler vi med nyt: Bookcrossing version 2.0. Det har vist sig ikke at være så let endda at få bookcrossing konceptet – hvor bøger tager på rejse fra læser til læser – til at blive andet og mere end et koncept. Enten fordi bøgerne går tabt, eller fordi de, der har fundet bøgerne ikke giver sig til kende. Men en god idé forgår ikke så let. Derfor bevæger vi os nu ind i bogstafettens anden fase.
Det nye koncept er ganske enkelt: Den første, der melder sig, får tilsendt en bog. Den læser, der modtager bogen, skal:
• ikke nødvendigvis læse den (selv om det selvfølgelig er en oplagt mulighed)
• men omtale bogen - altså som minimum dele med os andre, hvilken bog, der er modtaget (kommentarer til bogen lægges på læseklubben bookcrossing, hvor du også kan læse nærmere om bookcrossing konceptet)
• sende en ny bog videre (en bog, der har betydet noget særligt, eller én, man af andre grunde brænder for at dele med andre)
Har du lyst til at dele din læseglæde og deltage i bogstafetten, så send en mail til mig på jaoso@aarhus.dk med navn og adresse. Så sender jeg bogen til dig, sammen med adressen på den læser, du skal sende den næste bog til.

Kommentarer