Blog
Læseklub, kaffe og kage
Jeg har i mange år gået og puslet med tanken om en læseklub, så da jeg mødte en ligesindet til en fredagsbar arrangeret gennem Twitter, tog vi springet og startede Twaarhuslæsegruppen. Ingen vidste helt hvordan sådan noget skulle løbe af stablen, så da vi mødtes første gang efter at have læst Murakamis ’Trækopfuglens krønike’, måtte vi opstille nogle retningslinjer
1) Alle kan nominere bøger til afstemningen (tak for hjælpen Facebook)
2) Alle får deres tur til at sige hvad de synes om den læste bog (nogle i gruppen taler af natur en del mere end andre..)
3) Der skal helst serveres kage til alle møder (denne regel er ikke af officiel karakter, men ikke af den grund mindre vigtig)
4) Slutteligt afgiver alle en vurdering af bogen fra 1-5, og vi beregner et gennemsnit (som med en enkelt undtagelse, endnu ikke har været ret højt)
Så vidt så godt. Vi er i gennemsnit seks personer ved hvert møde, og udover enkelte fællestræk på kryds og tværs, kan man vist roligt sige, at vi er en meget blandet forsamling. Der er akademikere, studerende, ateister, troende og forældre. Alle af begge køn. Det eneste, vi alle har til fælles er kærligheden til bøger, men også her er vi forskellige. Mens nogen har læst hundredevis af bøger, og har en imponerende litterær paratviden er der også dem, der læser på samme måde, som man ser amerikanske komedier med Meg Ryan i hovedrollen – blot for at blive underholdt lige nu og her. De store variationer iblandt os gav indledningsvis en del tanker om, hvorvidt vi overhovedet ville kunne kommunkere på samme plan, og hvorvidt en sådan læseklub overhovedet ville være et givende input i hverdagens travlhed.
Vi har indtil nu læst 5 bøger. Den grafiske roman, ’Asterios Polyp’, ’Se på mig’ af Kirsten Hammann, som gav anledning til fnisende anekdoter om sex og amning, ’Trækopfuglens Krønike’, som vakte stor uenighed i forsamlingen, men gav anledning til en masse debat, ’Det jiddische politiforbund’ af Michael Chabon og senest klassikeren ’Mesteren og Margarita’. Det er interessant at læse bøger, som man ikke selv ville have valgt, og der er rig mulighed for at få udvidet sine horisonter. Vi er endnu aldrig løbet tør for emner at tale om, og udover gode læseoplevelser, debatter om litteratur generelt, genredefinitioner og individuelle tilgange til bøger, har jeg mødt nogle nye mennesker, som jeg, for hver bog vi læser, lærer bedre at kende. Alt i alt må jeg konstatere, at en læseklub bestemt har vist sig at være en anbefalelsesværdig succes.
Så uanset hvor travl en hverdag du har, bør du ikke snyde dig selv for den givende oplevelse, det kan være at vende de bøger, du læser med en større eller mindre flok ligesindede – og har du ikke mod på at skulle hjemmefra, vil du sikkert få meget ud af Litteratursidens online læseklubber, hvor du frit kan deltage i de debatter, der interesserer dig.
God læselyst!
Jeg har i mange år gået og puslet med tanken om en læseklub, så da jeg mødte en ligesindet til en fredagsbar arrangeret gennem Twitter, tog vi springet og startede Twaarhuslæsegruppen. Ingen vidste helt hvordan sådan noget skulle løbe af stablen, så da vi mødtes første gang efter at have læst Murakamis ’Trækopfuglens krønike’, måtte vi opstille nogle retningslinjer
1) Alle kan nominere bøger til afstemningen (tak for hjælpen Facebook)
2) Alle får deres tur til at sige hvad de synes om den læste bog (nogle i gruppen taler af natur en del mere end andre..)
3) Der skal helst serveres kage til alle møder (denne regel er ikke af officiel karakter, men ikke af den grund mindre vigtig)
4) Slutteligt afgiver alle en vurdering af bogen fra 1-5, og vi beregner et gennemsnit (som med en enkelt undtagelse, endnu ikke har været ret højt)
Så vidt så godt. Vi er i gennemsnit seks personer ved hvert møde, og udover enkelte fællestræk på kryds og tværs, kan man vist roligt sige, at vi er en meget blandet forsamling. Der er akademikere, studerende, ateister, troende og forældre. Alle af begge køn. Det eneste, vi alle har til fælles er kærligheden til bøger, men også her er vi forskellige. Mens nogen har læst hundredevis af bøger, og har en imponerende litterær paratviden er der også dem, der læser på samme måde, som man ser amerikanske komedier med Meg Ryan i hovedrollen – blot for at blive underholdt lige nu og her. De store variationer iblandt os gav indledningsvis en del tanker om, hvorvidt vi overhovedet ville kunne kommunkere på samme plan, og hvorvidt en sådan læseklub overhovedet ville være et givende input i hverdagens travlhed.
Vi har indtil nu læst 5 bøger. Den grafiske roman, ’Asterios Polyp’, ’Se på mig’ af Kirsten Hammann, som gav anledning til fnisende anekdoter om sex og amning, ’Trækopfuglens Krønike’, som vakte stor uenighed i forsamlingen, men gav anledning til en masse debat, ’Det jiddische politiforbund’ af Michael Chabon og senest klassikeren ’Mesteren og Margarita’. Det er interessant at læse bøger, som man ikke selv ville have valgt, og der er rig mulighed for at få udvidet sine horisonter. Vi er endnu aldrig løbet tør for emner at tale om, og udover gode læseoplevelser, debatter om litteratur generelt, genredefinitioner og individuelle tilgange til bøger, har jeg mødt nogle nye mennesker, som jeg, for hver bog vi læser, lærer bedre at kende. Alt i alt må jeg konstatere, at en læseklub bestemt har vist sig at være en anbefalelsesværdig succes.
Så uanset hvor travl en hverdag du har, bør du ikke snyde dig selv for den givende oplevelse, det kan være at vende de bøger, du læser med en større eller mindre flok ligesindede – og har du ikke mod på at skulle hjemmefra, vil du sikkert få meget ud af Litteratursidens online læseklubber, hvor du frit kan deltage i de debatter, der interesserer dig.
God læselyst!
Kommentarer