Blog
Kærlighed eller krimier
Forleden blev jeg spurgt om jeg er mest til kærlighedsbøger eller til krimier. Mit umiddelbare svar var, at jeg faktisk hverken læser mange bøger om kærlighed eller mange krimier. Da jeg fik spørgsmålet definerede jeg i tankerne kærlighedsromaner som lægeromaner, Barbara Cartland og selvfølgelig klassikere som Romeo og Julie, Jane Austen og andre i samme kategori. De store fortællinger har jeg læst mange af, men det er efterhånden noget tid siden, så deraf mit svar, at jeg ikke rigtig læser kærlighedsbøger. Efterfølgende har jeg flere gange tænkt på spørgsmålet, da jeg selvfølgelig har overvejet hvad det så ER jeg læser. Sandheden, og det jeg nåede frem til, er vel egentlig, at næsten alle bøger handler om, eller i det mindste indeholder, kærlighed i en eller anden afskygning – det være sig kærlighed til familie, venner, naturen, livet eller selvfølgelig den romantiske kærlighed, som er fokus i månedens tema, Forestillinger om kærlighed.
Kærlighed og had er universelle følelser, der er blevet portrætteret i kunsten og også litteraturen gennem alle tider og alle steder. Det er derfor ikke overraskende, at der læses såvel mange kærlighedsbøger som mange krimier, for selvom det nok er de færreste, der genkender sig selv som forbryder eller morder, så genkender vi de følelser, der vækkes i os når vi læser kærlighedsbøger. Litteraturen og fortællingerne om kærlighed gør noget ved os. Vi kan identificere os med karaktererne såvel som visse af de dilemmaer og udfordringer de møder, og der vækkes følelser i os som læsere.
Som læser har ens egen livssituation og egne omstændigheder ofte stor indflydelse på hvilke kærlighedsbøger, man foretrækker på et givet tidspunkt i livet. Vi identificerer os med karakterene i bøgerne og lærer på den måde ting om os selv, og hvordan vi kan agere i forskellige situationer. På nogle tidspunkter i livet søger vi de store romantiske kærlighedsfortællinger, der lader os drømme om den eneste ene og nærer håbet om den evige og altovervindende kærlighed. På andre tidspunkter søger vi bøger om den kropslige og erotiske kærlighed, og på andre igen søger vi bøger om den forsmåede eller forulykkede kærlighed, som (måske) kan give os trøst eller støtte i en situation, hvor vi selv står alene tilbage, og har mistet troen på kærligheden – for en tid. Udover trøst har disse fortællinger en evne til at lade os vide, at vi ikke er ene om at opleve kærlighedens mørkeside. Tag for eksempel de populære bøger om Bridget Jones og hendes evige søgen efter den store kærlighed. Hun skuffes gang på gang, og som læsere skuffes vi med hende. Samtidig glædes vi også en lille smule over at have en så uperfekt ”heltinde” som har nøjagtigt de samme usikkerheder og vanskeligheder med at finde manden/kvinden i sit liv, som alle vi andre. For de fleste gør det sig dog gældende, at den eneste ene som slap væk kun var den eneste ene indtil den næste dukkede op, himlen atter blev blå, og vi måske igen søger tilbage til de af romanerne, der fortæller os, at kærligheden overvinder alt.
Hvis jeg skal give mit bud på kærlighedsbøger, der har betydet noget for mig og/eller underholdt mig, så kommer jeg ikke uden om Jane Austen - hvor kliché det end måtte være - men også Bridget Jones’ dagbog, Vikram Seth (En passende ung mand, Two Lives), Jonathan Franzen og Trude Marstein ville optræde på den liste.
Andre læsere ville vælge andre bøger til en sådan liste, se fx denne top-ti liste over gode kærlighedromaner, eller de to inspirationslister Alle tiders kærlighed og Nyere kærlighedsromaner.
Lad mig slutte af med at opfordre jer til at komme med bud på kærlighedsromaner, der har gjort en forskel eller bare været underholdende. Hvilke bøger har rørt jer til tårer, hvilke har næret jeres barndomsdrømme om prinsen eller prinsessen på den hvide hest, og hvilke har hjulpet jer igennem modstand på kærlighedsfronten?
Nåh ja - og nu hvor jeg i nogle dage har tænkt over, hvad det så er jeg læser, må jeg nok svare, at jeg læser flest kærlighedsbøger, men faktisk også en del krimier og børnebøger…
Forleden blev jeg spurgt om jeg er mest til kærlighedsbøger eller til krimier. Mit umiddelbare svar var, at jeg faktisk hverken læser mange bøger om kærlighed eller mange krimier. Da jeg fik spørgsmålet definerede jeg i tankerne kærlighedsromaner som lægeromaner, Barbara Cartland og selvfølgelig klassikere som Romeo og Julie, Jane Austen og andre i samme kategori. De store fortællinger har jeg læst mange af, men det er efterhånden noget tid siden, så deraf mit svar, at jeg ikke rigtig læser kærlighedsbøger. Efterfølgende har jeg flere gange tænkt på spørgsmålet, da jeg selvfølgelig har overvejet hvad det så ER jeg læser. Sandheden, og det jeg nåede frem til, er vel egentlig, at næsten alle bøger handler om, eller i det mindste indeholder, kærlighed i en eller anden afskygning – det være sig kærlighed til familie, venner, naturen, livet eller selvfølgelig den romantiske kærlighed, som er fokus i månedens tema, Forestillinger om kærlighed.
Kærlighed og had er universelle følelser, der er blevet portrætteret i kunsten og også litteraturen gennem alle tider og alle steder. Det er derfor ikke overraskende, at der læses såvel mange kærlighedsbøger som mange krimier, for selvom det nok er de færreste, der genkender sig selv som forbryder eller morder, så genkender vi de følelser, der vækkes i os når vi læser kærlighedsbøger. Litteraturen og fortællingerne om kærlighed gør noget ved os. Vi kan identificere os med karaktererne såvel som visse af de dilemmaer og udfordringer de møder, og der vækkes følelser i os som læsere.
Som læser har ens egen livssituation og egne omstændigheder ofte stor indflydelse på hvilke kærlighedsbøger, man foretrækker på et givet tidspunkt i livet. Vi identificerer os med karakterene i bøgerne og lærer på den måde ting om os selv, og hvordan vi kan agere i forskellige situationer. På nogle tidspunkter i livet søger vi de store romantiske kærlighedsfortællinger, der lader os drømme om den eneste ene og nærer håbet om den evige og altovervindende kærlighed. På andre tidspunkter søger vi bøger om den kropslige og erotiske kærlighed, og på andre igen søger vi bøger om den forsmåede eller forulykkede kærlighed, som (måske) kan give os trøst eller støtte i en situation, hvor vi selv står alene tilbage, og har mistet troen på kærligheden – for en tid. Udover trøst har disse fortællinger en evne til at lade os vide, at vi ikke er ene om at opleve kærlighedens mørkeside. Tag for eksempel de populære bøger om Bridget Jones og hendes evige søgen efter den store kærlighed. Hun skuffes gang på gang, og som læsere skuffes vi med hende. Samtidig glædes vi også en lille smule over at have en så uperfekt ”heltinde” som har nøjagtigt de samme usikkerheder og vanskeligheder med at finde manden/kvinden i sit liv, som alle vi andre. For de fleste gør det sig dog gældende, at den eneste ene som slap væk kun var den eneste ene indtil den næste dukkede op, himlen atter blev blå, og vi måske igen søger tilbage til de af romanerne, der fortæller os, at kærligheden overvinder alt.
Hvis jeg skal give mit bud på kærlighedsbøger, der har betydet noget for mig og/eller underholdt mig, så kommer jeg ikke uden om Jane Austen - hvor kliché det end måtte være - men også Bridget Jones’ dagbog, Vikram Seth (En passende ung mand, Two Lives), Jonathan Franzen og Trude Marstein ville optræde på den liste.
Andre læsere ville vælge andre bøger til en sådan liste, se fx denne top-ti liste over gode kærlighedromaner, eller de to inspirationslister Alle tiders kærlighed og Nyere kærlighedsromaner.
Lad mig slutte af med at opfordre jer til at komme med bud på kærlighedsromaner, der har gjort en forskel eller bare været underholdende. Hvilke bøger har rørt jer til tårer, hvilke har næret jeres barndomsdrømme om prinsen eller prinsessen på den hvide hest, og hvilke har hjulpet jer igennem modstand på kærlighedsfronten?
Nåh ja - og nu hvor jeg i nogle dage har tænkt over, hvad det så er jeg læser, må jeg nok svare, at jeg læser flest kærlighedsbøger, men faktisk også en del krimier og børnebøger…
Kommentarer