Blog
Bøger fra det danske ferieland
Årstid, ferietid, måned og dato til side – jeg er altid i gang med en bog, men det er gået op for mig, at jeg går 3 ugers ferie i møde uden en eneste bog på sengebordet. Så jagten er gået i gang.
Men hvad er det, der afgør hvilke bøger, der fanger vores interesse? Er det forfatternavne, emner, anbefalinger eller noget helt fjerde? Forleden faldt jeg over en artikel i Videnskab.dk, som virkede mere relevant end nogensinde, idet den bl.a. henviser til et studie af, hvordan bogvalg foretages.
I år vil jeg så prøve noget nyt, og lade mig inspirere af Litteratursidens lister med udgangspunkt i de af landets feriedestinationer, jeg har planer om at aflægge visit.
Jeg starter ferien med en tur til Fyn – en gang fynbo, altid fynbo – så hvad er mere oplagt end at kigge på listen Fyn i litteraturen. Fra denne liste vil jeg helt sikkert læse Mikael Josephsens ’Neden under’ som jeg har hørt meget godt om. Da jeg nok er en af de få, der ikke læste Morten Ramslands ’Sumobrødre’, da den udkom for nogle år siden, ja så vil jeg også benytte sommeren til at få læst den.
Efter Fyn går turen til Nordjylland, nærmere bestemt Aalborg, men heldigvis findes der også en liste med Aalborg-litteratur. Umiddelbart vil jeg nok vælge Janni Olesens ’Noget du skal vide’. Jeg så da hun modtog debutantprisen i Forum for nogle år siden, og havde allerede dengang lyst til at læse den, men havde ikke tiden til det. Det har jeg heldigvis nu. Derudover vil jeg nok give Jacob Kokkedals ’Nordlige rytmer’ en chance.
Til sidst går turen hjem til Aarhus, hvor der forhåbentlig bliver læsetid, for på listen Aarhus i litteraturen finder jeg masser af fristelser. Smilets by har dannet ramme for megen litteratur gennem tiden, og hvad end jeg er i humør til krimier af Elsebeth Egholm eller Ingrid Müller Madsens historiske skildring af kvindeliv i 1920´erne, føler jeg mig overbevist om at Aarhus-listen nok skal være behjælpelig.
Har du problemer med at vælge bøger til strandturen, flyrejsen, cykelturen eller hvordan ferien nu end skal tilbringes, så lad dig inspirere af de mange lister på Litteratursiden, af anbefalinger af de nye bøger eller surf blot lidt rundt og se, om ikke du falder over noget, der lige er dig. Og uanset hvordan du tilbringer denne sommer, og i selskab med hvilke forfattere, ønsker jeg dig og alle litteratursidens brugere en god og forhåbentlig solrig sommerferie.

Kommentarer