Blog
Hvor er den nye danske litteratur om flygtningesituationen? Den er på vej!
Dansk Forfatterforening, Dansk Flygtningehjælp og forlaget Tiderne Skifter opfordrer nu forfattere i Danmark til at bearbejde flygtningetemaet litterært.
Deltag i de tre parters nyudskrevne romankonkurrence. Der er 100.000 kr. på højkant.
Af Jakob Vedelsby, formand for Dansk Forfatterforening og forfatterambassadør for Litteratursiden.
Der er ingen nemme svar, når det gælder flygtningesituationen i Europa. Problemerne synes uoverskuelige, men de skal løses – og verdenssamfundet må tage fat nu. Jeg mener, at Dansk Forfatterforening, når vi som talerør for over 1300 forfattere, oversættere og illustratorer kan gøre en positiv forskel, skal melde klart og tydeligt ud om storpolitiske emner. Og intet emne er vel vigtigere lige nu, end den måde, hvorpå det internationale samfund tackler den folkevandring, der finder sted i retning mod Europa.
Både EU’s og den interne danske håndtering af flygtningeudfordringen har hidtil været præget af kortsigtede løsningsmodeller. Den nuværende danske regerings brug af en økonomisk hammer i hovedet på flygtninge her i landet er udtryk for afmagt og et menneskesyn, jeg ikke kan identificere mig med. Det er samtidig rystende at være vidne til manglen på fælles viljekraft i EU til at håndtere det, der så langt øjet rækker, tegner til at blive den største udfordring for stabiliteten i vores del af verden. Der synes simpelthen ikke at finde nogen langsigtet tænkning sted på dette felt.
Årsager til folkevandringen
Verdenssamfundet kommer ikke uden om at foretage enorme investeringer i udviklingen af bl.a. de dårligst fungerende afrikanske samfund. Dette må og skal også være et ekstremt højt prioriteret fællesprojekt i EU, hvis evne til at håndtere udfordringerne måske er den ultimative test af unionens berettigelse på længere sigt.
Danmark og de øvrige krigsførende nationer bærer samtidig et klart medansvar for en del af de aktuelle flygtningestrømme. Vi har bidraget aktivt til at destabilisere bl.a. Irak, Libyen og Syrien ved at brage ind med bombefly uden at have en holdbar exit-strategi. Ingen tænkte tilsyneladende på, hvad der skulle komme efter bomberne.
Overordnet udspringer flygtningeproblemet først og fremmest af den ekstreme ulighed i verden. Ud af fattigdom vokser ekstremisme, som afføder altødelæggende borgerkrige og et kaos, der umuliggør velfungerende samfund og får mennesker til at flygte for livet. Dertil kommer de flygtninge, som af økonomiske årsager søger mod mere velfungerende lande. Men det er yderst vanskeligt at differentiere mellem økonomiske flygtninge og de øvrige i en situation, hvor tusinder og atter tusinder af mennesker bevæger sig mod Europa.
Den europæiske asylpolitik, hvis der nogensinde har eksisteret en sådan, synes at være brudt sammen, rådvildheden er total og vi befinder os i den alvorligste flygtningekrise siden 2. Verdenskrig. Det er samtidig indlysende, at Europa ikke kan åbne armene for alle verdens flygtninge. Det vil destabilisere vores egne samfund og begrænse vores økonomiske muligheder for at hjælpe massivt i nærområderne.
Der er med andre ord brug for alle gode kræfter, hvis vi skal forhindre yderligere kaos og arbejde os hen imod en løsning af problemerne – også forfatternes.
Kom ud af busken!
I Dansk Forfatterforening har vi, sammen med Dansk Flygtningehjælp og forlaget Tiderne Skifter, taget initiativ til en romankonkurrence, hvor vi opfordrer forfattere til at bearbejde flygtningetemaet gennem litteraturen.
Romaner om flygtningeproblematikker ses sjældent i nyere dansk litteratur. Det skyldes måske, at vi befinder os midt i krisen, og at det kan være uoverskueligt at skrive om noget, man selv er i centrum af. Men flygtningeproblemet har nu stået på i en årrække, og jeg er ret overbevist om, at der sidder en hel del forfattere derude, som er ved at skrue tekster sammen om emnet. Ikke mindst til dem vil jeg gerne sige: Kom ud af busken!
Hvad kan en roman udrette?
Man kan med rette spørge, hvad litteraturen kan udrette på et felt, som journalistikken allerede tager sig af i rigt mål. Hver eneste uge bliver der jo skrevet kilometervis af artikler om flygtningesituationen. Vi kan ikke undvære den kritiske og oplysende journalistik, men det ændrer ikke ved, at den er flygtig. Vi pakker fisk ind i gårsdagens nyheder.
En roman er derimod skabt til fordybelse. Hvad enten man indtager den som papirbog, e-bog eller lydbog. Man får budskaberne langt ind under huden, og en roman vil derfor have mulighed for at sætte sig dybe spor og gøre en reel forskel.
Store spørgsmål i tiden
Som forfattere bruger vi det meste af vores tid på at tænke os om og mærke efter. Vi leder konstant efter svar. Vi vil opklare mysterier om menneskelivet. Og afdække sammenhænge i verden omkring os. Nogle forfattere har også ambitioner om at flytte noget – om at gøre verden til et bedre sted.
Jeg håber, at vi med romankonkurrencen kan tænde en gnist i en række forfatterhjerter og -hjerner. Unge som gamle, etablerede som debutanter. Pengepræmien på 100.000 kr. kan være dét, der gør, at forfattere vælger at bruge tid på at skrive om netop dette emne frem for andre. Og jeg mener faktisk, der er et akut behov for at få belyst flygtningeområdet gennem litteraturen.
Litteraturen er vidunderlig mangfoldig, og det er fedt med alt fra erotiske noveller over snævre sprogeksperiment til hårdtslående krimier. Men vi trænger i den grad også til, at flere forfattere forholder sig til de store emner i tiden – såsom flygtningespørgsmålet. Det er jo en regulær folkevandring med frygtelige menneskelige konsekvenser, der finder sted, og et næsten uoverskueligt problemkompleks.
Jeg er som nævnt ret sikker på, at der allerede er skriverier i gang derude om emnet. Men det er nu, verden har brug for forfatternes bidrag på flygtningeområdet. Det er nu, forfatterne og litteraturen skal byde ind med holdninger og inspiration.
Der er ingen nemme svar, når det gælder flygtningesituationen i Europa. Problemerne synes uoverskuelige, men de skal løses – og verdenssamfundet må tage fat for alvor. Der er for mig ingen tvivl om, at litteratur kan få mennesker til at se og høre på nye måder. Jeg tror på ordenes forandrende kraft, og på at forfattere kan bidrage til de mangefacetterede løsninger, der er behov for på flygtningeområdet.
Se konkurrencebetingelserne og juryen her: www.flygtning.dk/roman
Bonus-info
Dansk Forfatterforening har igangsat flere andre flygtningerelaterede aktiviteter, herunder endnu et samarbejdsprojekt med Dansk Flygtningehjælp. Startskuddet hertil lød på Kulturmødet på Mors i august i år, hvor vi under overskriften ”Grib Pennen” afholdt en skriveworkshop for flygtninge fra lokalområdet. Flygtningene skrev om temaet forandring/rejse ud fra egne erfaringer, og workshoppen sluttede med at teksterne blev læst op på dansk og engelsk. Vi håber med tiden at kunne udbrede workshopkonceptet til hele landet.
Senest har vi startet et projekt op, der udspringer fra Dansk Forfatterforenings afdeling i Aarhus. Vi er ved at planlægge en oplæsningsturné til asylcentre og boligområder med mange flygtninge, hvor danske forfattere samt forfattere og skribenter, der er flygtet til Danmark, læser op for hinanden – og møder hinanden. På den måde bliver litteraturen omdrejningspunktet for det møde mellem mennesker, som er den vigtigste forudsætning for vellykket integration.
Jakob Vedelsby har udgivet 6 romaner. Den forrige ”Menneskeloven” er indtil videre udkommet i 8 lande. Hans nye roman ”Skyggespor”, der netop handler om flygtningeproblematikken i Europa, udkom i foråret 2015 på forlaget Tiderne Skifter. Se også http://jakobvedelsby.com/. Jakob har siden foråret 2014 desuden været formand for Dansk Forfatterforening.

Kommentarer