Blog
Fagbogklubben cykler i hajfyldte farvande
Efterårets bøger i Fagbogklubben udfordrer dine holdninger.
Der er lagt op til gode debatter med flere af bøgerne i Litteratursidens læseklub, Fagbogklubben. September er viet til cykelsporten. En rigtig coffee table book, måske mest for cykelentusiaster og måske ikke som sådan en debatbog. Med mindre man ønsker at debattere, hvad der er lirens og ulirens inden for cykelsporten, eller hvorfor d’herrer cykelkoryfæer går let og elegant uden om dopingspørgsmålet.
Men i oktober skruer vi bissen på. Så gælder det den amerikanske forståelse af sig selv som en nation med frihed, demokrati og retfærdighed. Det er den sorte, amerikanske forfatter, der i bogen, Mellem verden og mig, beskriver sine egne oplevelser som sort i USA.
November byder på en rejse ind i bankverdenens usikre farvand, når den hollandske forfatters bog, Svømme med hajer, er til debat. Alene titlen antyder, at indholdet ikke er for sarte sjæle. Bogen er baseret på mere end 200 interviews med bankfolk, børshajer og aktiespekulanter.
Der bliver ikke mange kravlenisser i fagbogklubbens december-debat. Nissernes røde huer er erstattet med menstruationsblodets røde farve, når Maja Nyvang Christensen og Sine Cecilie Laub sætter spørgsmålstegn ved tabuiseringen af en naturlig del af det at være kvinde i bogen, Gennemblødt.
Januar er selvfølgelig ikke efterår, selv om klimaet af og til virker mere efterårsagtigt end vinterligt. Men det ligger fast, at bogen, der er til debat i januar, kalder de store følelser frem. Mænd beskyldes ofte for ikke at vise følelser nok, men med bogen, Mænd der mister, af Mads Christoffersen, får vi mulighed for at gøre den fordom til skamme. Forfatteren, der selv har mistet sin kone til kræften, har interviewet 7 andre mænd i samme situation om deres erfaringer.
Vi er vilde efter at kende jeres mening om både emnerne og bøgerne som sådan, så meld jer til Fagbogklubben, skynd jer at få fingre i bøgerne og skriv på bloggen, så vi kan få nogle rigtig gode debatter.

Kommentarer