Blog
Fra mig til dig
En af Litteratursidens brugere skriver om at efterlade og finde bøger på hoteller rundt om i verden.
De fleste af os har gjort det.
Nogle af os har vendt ryggen til rummet, efter vi nonchalant har kastet den på sengen, som om den ikke betød noget, eller i hvert fald kun var tidsfordriv, en beskæftigelse blandt mange andre. Ude af øje ude af sind.
Andre har slugt den, taget den til sig og værdsat den og har derefter, fordi den stadig lever i én, besluttet sig for at give et andet menneske muligheden for at få den samme oplevelse.
Jeg forestiller mig, at den i sådanne situationer er blevet lagt på sengebordet, nænsomt og let, som det den er, en gave, til den næste gæst.
Lost and found
Jeg har både efterladt bøger på hoteller rundt i hele verden og fundet andres efterladte bøger.
Det har både drejet sig om bøger, der har indprentet sig i min hukommelse og favnet mit hjerte, og det har været bøger, som jeg slet og ret fandt ubetydelige og unødvendige.
Jeg har aldrig efterladt en bog uden omtanke. Det har ikke været en tilfældighed. Jeg har hver gang håbet, at den nye ejer ville værdsætte bogen lige så meget, som jeg gjorde.
Dette pirrer naturligvis min nysgerrighed.
Når jeg finder en bog, som er blevet efterladt på et hotel, hvilke bevæggrunde gemmer der sig bag dette fantastiske fund? Er bogen ment som en gave til mig? Manifestationen af en andens omtanke? Eller er bogen smidt nonchalant på sengen, fordi kufferten var for fed, for fyldt?
Hvad gør de andre?
Hotelkæden, Travelodge, har undersøgt, hvilke bøger der oftest efterlades på hotellet, når byen er set, den friske luft indåndet, oplevelserne fordøjet – både de virkelige, og dem, som ferielæsestoffet har givet én.
Nummer et på listen over de mest efterladte bøger er en biografi over Simon Cowell, manden, som er berømt for at være berygtet.
Andre på listen er bøger af Stephenie Meyer og Dan Brown.

Kommentarer