Blog
en usædvanlig samling af betydning
En usædvanlig samling af betydning
Forfatteren, Jonathan Safran Foer, er en usædvanlig samler. Det begyndte ved et tilfælde, og hans samling tæller nu adskillige unikke eksemplarer, som alle har én ting til fælles; de hænger indrammet på væggen i hans stue, og de er alle tomme.
Foer samler på papirer.
Gennem længere tid har han skrevet til andre forfattere, som han beundrer, og fået dem til at sende ham et blankt, stykke papir. Ikke et hvilket som helst papir, men det næste papir, som de ville skrive på – hvis de altså ikke havde sendt det til ham i stedet.
Papiret er for Foer alt andet end tomt. Det er fyldt med en anden forfatters mening og ord, som tilfældigvis er nedfældet et andet sted, på det næste stykke papir.
Foer fortæller, at han kigger på de indrammede papirer, når han selv sidder og skriver. De inspirerer ham i kraft af alle de ord, som kunne have været. Ord, som negerer mod hans eget (tomme) papir - næsten som et spejl.
Vi er alle samlere
Jeg vil tillade mig at trække min egen mening ud af denne historie, som for mig illustrerer et af menneskets allervigtigste træk; nemlig vores evne til at tilføre mening og intention til ting, som ved første øjekast er, ja, tomme.
Denne betydning er som en linje udspændt mellem de to forfatteres intentioner. Den ene intention er således afhængig af den anden. Uden den ene kan den anden ikke eksistere, og det, som begyndte med noget så banalt som et stykke papir, endte med at blive inspirationskilden for en af vores tids mest udsædvanlige, nyere forfattere – i mine øjne.
Foers samling er, som jeg nævnte i starten af dette indlæg, usædvanlig. Eftersom jeg tror, at de færreste har deres vægge udsmykket med tomme papirer, er dette en usædvanlig samling. Men som jeg håber, at jeg har gjort klart, er vi alle samlere. Vi tilfører alle vores helt egen mening til ting, som på den måde kommer til at betyde noget helt særegent for os hver især. Det er en almindelig, menneskelig tilbøjelighed, som kommer til udtryk på usædvanlige måder.
På den måde spænder vi alle linjer ud til hinanden. Vi er således forbundne af intention og mening.
En usædvanlig samling af betydning
Forfatteren, Jonathan Safran Foer, er en usædvanlig samler. Det begyndte ved et tilfælde, og hans samling tæller nu adskillige unikke eksemplarer, som alle har én ting til fælles; de hænger indrammet på væggen i hans stue, og de er alle tomme.
Foer samler på papirer.
Gennem længere tid har han skrevet til andre forfattere, som han beundrer, og fået dem til at sende ham et blankt, stykke papir. Ikke et hvilket som helst papir, men det næste papir, som de ville skrive på – hvis de altså ikke havde sendt det til ham i stedet.
Papiret er for Foer alt andet end tomt. Det er fyldt med en anden forfatters mening og ord, som tilfældigvis er nedfældet et andet sted, på det næste stykke papir.
Foer fortæller, at han kigger på de indrammede papirer, når han selv sidder og skriver. De inspirerer ham i kraft af alle de ord, som kunne have været. Ord, som negerer mod hans eget (tomme) papir - næsten som et spejl.
Vi er alle samlere
Jeg vil tillade mig at trække min egen mening ud af denne historie, som for mig illustrerer et af menneskets allervigtigste træk; nemlig vores evne til at tilføre mening og intention til ting, som ved første øjekast er, ja, tomme.
Denne betydning er som en linje udspændt mellem de to forfatteres intentioner. Den ene intention er således afhængig af den anden. Uden den ene kan den anden ikke eksistere, og det, som begyndte med noget så banalt som et stykke papir, endte med at blive inspirationskilden for en af vores tids mest udsædvanlige, nyere forfattere – i mine øjne.
Foers samling er, som jeg nævnte i starten af dette indlæg, usædvanlig. Eftersom jeg tror, at de færreste har deres vægge udsmykket med tomme papirer, er dette en usædvanlig samling. Men som jeg håber, at jeg har gjort klart, er vi alle samlere. Vi tilfører alle vores helt egen mening til ting, som på den måde kommer til at betyde noget helt særegent for os hver især. Det er en almindelig, menneskelig tilbøjelighed, som kommer til udtryk på usædvanlige måder.
På den måde spænder vi alle linjer ud til hinanden. Vi er således forbundne af intention og mening.
Kommentarer