Blog
Sara Blædel på besøg hos Arnold Busck i Hjørring
Det er ikke så tit, at de helt store navne kommer til det nordjyske. Ofte har jeg siddet og set den ene begivenhed efter den anden blive annonceret i hovedstadsområdet, og ærget mig gul og grøn over ikke at kunne deltage. Så jeg skulle selvfølgelig heller ikke gå glip af, at Sara den 13. november kom til Hjørring i den lokale Arnold Busck-forretning – kun 5 dage efter hendes udgivelse af “Dødesporet”.
Sara Blædel havde et super spændende oplæg om hendes nye bog. Det har jeg valgt, at jeg skriver om i forbindelse med min rapportage fra Bogforum, da det var meget de samme ting, som jeg hørte dér. Til gengæld fik jeg lov at få et kvarter med hende på tomandshånd efter oplægget. Det var helt uovertruffen. Hun er sød, engageret og meget tålmodig. Ikke noget stress eller jagt over at skulle videre i programmet. Her er hvad vi talte om…
Hvis du skulle lave en spin-off på én af dine karakterer, hvem skulle det så være? Eik! Ingen tvivl om det. Han er en spændende karakter med en masse bagage. Han har en stor portion dæmoner, som han slås med. Fx historien med kæresten…Hvad skete der den gang hun forsvandt? Er hun død, eller findes hun stadig derude? Og så har han jo også en vis indflydelse på Louise Rick. Jo, der kunne godt komme en spændende historie ud af Eik…
Kærlighed er der ikke så meget af i dine bøger. Tør du blive ved med det? Jeg har en del år været alenemor med min søn, Adam. Det var selvfølgelig ikke et valg, at jeg skulle blive alenemor med en dreng på 1 1/2 år, men efterfølgende havde jeg ikke behov for en mand i mit liv. Jeg elskede mit arbejde og min dreng og havde egentligt nok i det. Derfor kunne jeg også blive meget irriteret over, at folk konstant spurgte om ikke snart jeg skulle have mig en mand. Det er lidt det samme med Louise Rick. Hun er ekstremt arbejdsom – det er ikke karrierestigen, som hun går efter, men hun engagerer sig bare meget i et job hun elsker. Hun er ikke type til pigemiddage, har ikke et behov for en mand og har slet ikke lyst til at binde sig. Desuden har hun jo også sin del med i bagagen. I “De glemte piger” blev der åbnet op for historien om hendes første kærlighed, som endte på meget tragisk vis. Det har helt klart sat sine spor…og mon ikke at der også findes en historien dér, som er værd at grave lidt i.
Du fortæller, at du er ordblind. Hvordan ender man så med at blive en succesrig forfatter? Det gør man med et stor portion stædighed og beslutsomhed. Og det er der jo også stadigvæk. Specielt, når jeg fx. signerer bøger, hvor folk kigger på mig eller jeg laver hurtige status opdatering på Facebook, så kan jeg være bange for at lave fejl. Men jeg har besluttet mig for, at det ikke må tage skrivelysten fra mig, så hellere lave fejl ind imellem. Men det er ikke en beslutning, som er kommet let til mig.
Bogmarkedet er jo et stort begreb i dag. Der er både papirbøger, e-bøger og lydbøger. Hvad syntes du om det udvikling og hvad foretrækker du? Papirbøgerne vil altid være mine foretrukne bøger. Jeg har dog nydt rigtig godt af lydbøgerne, når jeg har rejst meget og kørt lange strækninger i min bil. Så er de jo et fremragende tidsfordriv. Og jeg kan helt klart også se fordelen ved at pakke en e-bogslæser i kufferten, i stedet for flere tykke krimier.Jeg syntes det er dejligt med forskellige muligheder til forskellige situationer.
Hvad er dit syn på selvudgivelser? Jeg syntes det er fint, MEN jeg mener samtidig at man skal ikke undervurderer en redaktørs arbejde. Redaktøren er for mig ekstremt vigtig, for det er ikke ‘bare’ at udgive en bog. Forlaget laver et kæmpe stykke arbejde, og selv om nogen mener, at de kan være svære at komme igennem ved, så er der også bare nogen gange brug for et filter. Det er ikke alt, som måske behøver at blive udgivet.
Det er ikke så tit, at de helt store navne kommer til det nordjyske. Ofte har jeg siddet og set den ene begivenhed efter den anden blive annonceret i hovedstadsområdet, og ærget mig gul og grøn over ikke at kunne deltage. Så jeg skulle selvfølgelig heller ikke gå glip af, at Sara den 13. november kom til Hjørring i den lokale Arnold Busck-forretning – kun 5 dage efter hendes udgivelse af “Dødesporet”.
Sara Blædel havde et super spændende oplæg om hendes nye bog. Det har jeg valgt, at jeg skriver om i forbindelse med min rapportage fra Bogforum, da det var meget de samme ting, som jeg hørte dér. Til gengæld fik jeg lov at få et kvarter med hende på tomandshånd efter oplægget. Det var helt uovertruffen. Hun er sød, engageret og meget tålmodig. Ikke noget stress eller jagt over at skulle videre i programmet. Her er hvad vi talte om…
Hvis du skulle lave en spin-off på én af dine karakterer, hvem skulle det så være? Eik! Ingen tvivl om det. Han er en spændende karakter med en masse bagage. Han har en stor portion dæmoner, som han slås med. Fx historien med kæresten…Hvad skete der den gang hun forsvandt? Er hun død, eller findes hun stadig derude? Og så har han jo også en vis indflydelse på Louise Rick. Jo, der kunne godt komme en spændende historie ud af Eik…
Kærlighed er der ikke så meget af i dine bøger. Tør du blive ved med det? Jeg har en del år været alenemor med min søn, Adam. Det var selvfølgelig ikke et valg, at jeg skulle blive alenemor med en dreng på 1 1/2 år, men efterfølgende havde jeg ikke behov for en mand i mit liv. Jeg elskede mit arbejde og min dreng og havde egentligt nok i det. Derfor kunne jeg også blive meget irriteret over, at folk konstant spurgte om ikke snart jeg skulle have mig en mand. Det er lidt det samme med Louise Rick. Hun er ekstremt arbejdsom – det er ikke karrierestigen, som hun går efter, men hun engagerer sig bare meget i et job hun elsker. Hun er ikke type til pigemiddage, har ikke et behov for en mand og har slet ikke lyst til at binde sig. Desuden har hun jo også sin del med i bagagen. I “De glemte piger” blev der åbnet op for historien om hendes første kærlighed, som endte på meget tragisk vis. Det har helt klart sat sine spor…og mon ikke at der også findes en historien dér, som er værd at grave lidt i.
Du fortæller, at du er ordblind. Hvordan ender man så med at blive en succesrig forfatter? Det gør man med et stor portion stædighed og beslutsomhed. Og det er der jo også stadigvæk. Specielt, når jeg fx. signerer bøger, hvor folk kigger på mig eller jeg laver hurtige status opdatering på Facebook, så kan jeg være bange for at lave fejl. Men jeg har besluttet mig for, at det ikke må tage skrivelysten fra mig, så hellere lave fejl ind imellem. Men det er ikke en beslutning, som er kommet let til mig.
Bogmarkedet er jo et stort begreb i dag. Der er både papirbøger, e-bøger og lydbøger. Hvad syntes du om det udvikling og hvad foretrækker du? Papirbøgerne vil altid være mine foretrukne bøger. Jeg har dog nydt rigtig godt af lydbøgerne, når jeg har rejst meget og kørt lange strækninger i min bil. Så er de jo et fremragende tidsfordriv. Og jeg kan helt klart også se fordelen ved at pakke en e-bogslæser i kufferten, i stedet for flere tykke krimier.Jeg syntes det er dejligt med forskellige muligheder til forskellige situationer.
Hvad er dit syn på selvudgivelser? Jeg syntes det er fint, MEN jeg mener samtidig at man skal ikke undervurderer en redaktørs arbejde. Redaktøren er for mig ekstremt vigtig, for det er ikke ‘bare’ at udgive en bog. Forlaget laver et kæmpe stykke arbejde, og selv om nogen mener, at de kan være svære at komme igennem ved, så er der også bare nogen gange brug for et filter. Det er ikke alt, som måske behøver at blive udgivet.
Kommentarer